London Fields Brewery, Shoreditch Triangle IPA

Londons fashionable kulturkanon – Hackney – har alle dage været kendt for håndlavet dit og specialdesignet dat, mens øl-scenen har ladt humlehunde og hipstere i stikken med de sædvanlige dovne pubpints fra cask.

Det sluttede i 2011, da London Fields Brewery kickstartede craft beer scenen downtown Hackney med en lille lokal brewpub, der fra stenbroens breddegrader mest af alt kan sammenlignes med Nørrebro Bryghus. Øllet brygges onsite og parres friskt med det lækreste bistromad akkompagneret af toner fra byens lokale musikere.

Øllet er specialdesignet til en lang glad aften og falder typisk i sessionkategorien med lave procenter og klassiske stilarter. Det betyder bestemt ikke kedelige øl, men tværtimod øl hvor der er kælet for alle detaljer og med stor smagsrigdom. Inspirationen er ærkeamerikansk. Pale Ales og India Pale Ales stoppet med lækre humler dominerer øltavlerne. Det eneste mørke indslag er Black Path Porter, der med sine beskedne 4,2% de facto ikke holder nok alkohol til at være en porter, men nærmere må kategoriseres som en mørk lagerøl.

I følge brygmesteren stopper de masser af frisk humle i øllet, der alle også har en relativt lys maltprofil. Særligt Pale- og India Pale Ales tørhumles med potente humler, som Allbeer sidst oplevede fra fantastiske Peter Sonnes hånd med en af hans sidste øl som brygmester på Nørrebro Bryghus: Hopstart Pale Ale, et overset mesterværk. I den virtuose men desværre udgåede øl på beskedne 5,5% med en IBU på 25 (!!!), var maltprofilen også let og lys. Humleprofilen næsten uden bitterhumle – deraf den lave IBU da bitterheden fra aromahumle ikke kan måles – men til gengæld med overdådige mængder af aromahumle og en efterfølgende tørhumling med Challenger, Centennial og Simcoe, der gav en meget markant bitterhed til den bagerste del af tungen.

Shoreditch Triangle IPA har nogle af de samme virkemidler, dog ikke med samme mesterlige magi som fra Peter Sonnes hånd, men mindre kan helt sikkert også godt gøre det. Særligt når den mistænkeligt tidlige sommersol lefler for din drikfældighed, og du som billedet ovenfor afslører har sørget for at hjemtage to eksemplarer i den i forvejen alt for tunge kuffert.

Ved ophældning rejser øllet sig ravrødt i glasset, og humletågnerne står tæt i den ufiltrerede dis. Det lette maltprofil er en skrå af Pale, Pale Cara, Crystal, Wheat og Oats, og det var egentligt oplagt at skyde på en noget lysere farve. En friskt prikkende perle og et knitrende, velduftende, offwhite og tæt skum vidner om Shoreditch Trianlge IPAs forrygende friskhed.

Livlige, fyrrige og nærmest nyslåede noter af humle, citrus, grape, frugt, mango, fersken, smør, brød og malt svæver oven glasset. Dufter lige så levende som kun de bedste IPA’er kan prale af – helt udsædvanligt indbydende. En duft af urkraft.

Den heftige humleprofil af Columbus, Centennial, Chinook samt tørhumling med Chinook og Centennial er superskarp og sprød, intens og inciterende, klar og ret kraftig for en så afbalanceret og letdrikkelig India Pale Ale. En genistreg at lade den vidunderligt krydrede, komplekse og florale humle Chinook folde sig helt ud i øllets på en gang behagelige men også bidende og langvarige bitterhed.

De toasty maltede noter spiller synkront med bitterheden og on the side forkæles smagsløgende med frugt, bær, karamel, grape og gran. Den smooth mundfølelse fuldender oplevelsen af en vitterligt vellykket India Pale Ale, som du ret sjældent ser fra de engelske mikrobryggere, der har for vane af lade carboneringen hvile på den lidt ladere side og lade malten fylde mere i smagen.

 Karakter (0-6); 4

London Fields Brewery om Shoreditch Triangle IPA:

“Barley Oat and Wheat were sitting by a shady tree out in the countryside when Columbus and a Chinook Indian from the Centennial days of America came into sight. Barley said to Oat and Wheat “how is that possible?”, Columbus and the Indian said something about heading to Shoreditch in London. The rest is history. That’s the short version, for the long version, drink this beer and everything will become clear”.

LondonFieldsBrewery_IPA

LondonFieldsBrewery_IPA4

LondonFieldsBrewery_IPA1

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s