Det Lille Bryggeri, Crazy Smoke

Crazy_Smoke

En højtagtet humlebroder gav nyligt en lesterlig lektion i whiskey-ekstremisme under et topmøde i det nordsjællandske blandt den mere tyndhårede del af Allbeers prospects. Der var fuld turbo på røgmaskinen med rariteter fra Ardberg (1993) og Rosebank (1989), og imens vi prøvede at komme fri fra bunden af askebægeret fløj tankerne tilbage på den sidst afholdte ølsmagning for slaveanstaltens uerfarne kolleger.

Det store og tunge skyts var kørt i stilling med IPA, IIPA, stouts, imperial stouts og quadrupler fra sværvægterne Mikkeller, Amager Bryghus og Djævlebryggeriet. Allbeer stryger ikke nogen med hårene, og alle forespørgsler på hvede, witt og lyse sommerøl blev arrogant afvist. Det var dog ubetinget bonderøvene fra Ringsted, Det Lille Bryggeri, der løb med alt opmærsomheden for deres Crazy Smoke.

Bordet rundt var der først småhånlige og bedrevidende bemærkninger om Det Lille Bryggeris hjælpeløse etikettedesign. Men da båthornet røg ned i smageglasset til denne springfarlige molotovcocktail af en røgøl, fløj der eder og forbandelse gennem lokalet og ølfortælleren mistede fuldstændig kontrollen med disse fodsoldater, der følte sig ført bag fjendens linjer.

Nogle kaldte ligefrem bryggerne for “svovlsvin”, “landsbytosser” mm. og var tydeligvis udfordret over evne, ja faktisk forarget. Selvsamme kolleger sad for 6 år siden og hamrede næverne i bordet og råbte kampråbet i kor “NEJ TIL VILDGÆR!!!”, “NEJ TIL VILDGÆR!!!”, da Tapiren fodrede dem med det sureste sure fra Payottenland. Så fronterne var ligesom trukket op på forhånd og slaget godt i gang.

Men der er da også noget om snakken med Crazy Smoke, der virkelig deler vandene, som gode og gennemførte røgøl som oftest gør. Tænk bål og brand fra en lige lovlig legesyg pyroman, der slipper hele 4 forskellige gennemrøgede maltsorter løs i kobberkedlerne.

Urten er både tilsat den kraftfulde skotske tørve-røget peated malt, mørk kraftig dansk røgmalt fra Refsvindinge, den lettere tyske rauch malt og til sidst en belgisk Whisky røgmalt. Ligeligt fordelt med 25% af hver røgmalt, og det må være det mest originale forsøg inden for genren blandt de danske mikroer siden deres egen “Chili Smoke” og Amager Bryghus’, Burn Out, der af uforklarlige årsager ikke er en del af lorteøens faste sortiment.

Crazy Smoke lander på  6,3% alc og dermed storebroderen til Black Smoke, der er brygget efter samme koncept men blot på 4,5% alc. Crazy Smoke er ligeledes et større og dybere hvæs sammenholdt med den harmløse og jævnt kedelige røgdebut fra Ringsteds bålbønder, der slet og ret blot hed “Røgøl”.

Den store, intense og stærkt røgede aroma på det nærmeste flyver op af glassene og gør ikke meget for at mildne den oppiskede stemning. Men da chokket har lagt sig og ølfortællingen endelig når til legenden om oprindelsen fra Bamberg, er det som om stemningen vender en lille smule.

Referencen til røget Islay whiskey er oplagt for de fleste, da den tørve-røgede peated Islay malt synes at dominere i næsen. Ved det første er det vanskeligt at stille skarpt men langsomt løfter røgsløret for toner af træ, tørv, torvværk, ristet malt, karamel og viskelæder. Det er som at sidde tæt på blæsebælgen ved brændeovnen i barndommens sommerhus. Selvom skarpheden og whiskeynoterne nibber lidt i næseborene til at begynde med, er det alligevel en behagelig rund og rar røg med lidt tjære på bagsmækken, der kalder på godt grill-kød eller lidt stærk ost og ikke de usaltede cashewnødder, der fagligt set skal ledsage enhver ølsmagning.

Farven i glasset er meget mørkebrun på grænsen til det sorte men med et rødligt skær af moden kastanje. Den upasteuriserede og ufiltrerede øl er diset med et let svæv af små gærrester. Skummet stort og stædigt, let og luftigt og store bobler lægger sig langsomt ned i en fin hinde, der dækker øllet helt ned til bunden af glasset. Mundfylden er måske lidt slankere end forventet. På den lange bane er det som om, at carboneringen lige mangler det sidste for at holde øllet stramt og skarpt.

Men det overskygges naturligvis hurtigt af spændingen over smagen, der sætter et hurtigt stik af brændte og røgede noter tur-retur ned gennem svælget. Måske duftesansen har præpareret smagssansen instinktivt, for der er ikke samme chokeffekt i smagen, der nærmest møder anerkendende nik fra de ellers så oprørte smagere. Røgen balanceres af krydderier, maltsødme, karamel, gammel frugt og en let bitterhed fra den tysk-amerikanske humleprofil.

Det bedste ved rigtig godt røgøl er den lange varme finish, hvor en rar cigarkasse-stemning spreder sig i hele kroppen. Her skuffer Crazy Smoke bestemt heller ikke, og en tørhed runder elegant røgen af.

Efterhånden er der passeret en hel del røg gennem redaktionens lokaler, men Crazy Smoke er en af den slags øl, der ikke går i glemmebogen foreløbig. Den er helt sin egen i udtrykket og den dybt originale kombination af de fire røgmalte er ikke blot en stiløvelse, men vitterlig en vellykket tur i laboratoriet for øludvikler og brygger, Rene Hansen.

Det Lille Bryggeri har alle dage været fuld af humligheder, men de har aldrig rigtig høstet anerkendelse som fortjent eller lavet larm i gaden som stadens hipstermikroer har for vane. Men de eksperimenterer på livet løs med den ene mere mystifystiske kombination efter den anden, som det lokale liv i Vestsjælland nyder godt af fra fad. Kvalitet og kvantitet går hånd i hånd, og at de aldrig er i nærheden af Ølpensionisternes top 10 over årets ølnyheder, ved vi jo er en klokkeklar kanonisering i den store ølbog af bryggerier, du hverken kan eller skal gå uden om.

Karakter (0-6): 4

Crazy_smoke1

Allbeer, Martin Goldbach Olsen

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s