Närke Kulturbryggeri, Ragnarok Stormaktsporter

ragnarok_Stormaktsporter

Mere vil have mere og helvede bliver aldrig fuldt. Närkes potente payoff, der passede fint til køkulturen på Copenhagen Beer Celebration.

Endnu engang skulle grådige geeks opleves med sodavansflasker fyldte med de mest hypede humledråber. Formentligt den efterhånden overfrankerede Dark Lord fra Three Floyds, der måske snart skal spille med andre muskler end dem fra metalboomboxen “Marsha”, for at kræve retten som den ultimative imperial stout.

Men kan derimod ikke anklage Närke for at råbe højt og kræve retten til noget som helst. Øllet taler ganske enkelt for sig selv. Som man ser dem stå der tålmodigt og smilende skænke deres legendariske Stormaktsporter med seks måneder på bagen i et skotsk islay fad, er humleklokkerne vist nok helt oppe og ringe.

Der er intet hype over Närke, og det vidner køen også om på mange måder. Den er helt tilforladelig og helt befriet for unge hipstere, der alle sammen står oven på hinanden foran Mikkeller og Three Floyds. Men mere salige, mere modne og frem for alt mere fyldige mænd står pænt i en snorrelige og civiliseret kø og venter tålmodigt på mødet men en øl, hvis oprindelse er temmelig meget mere interesant og efterhånden også mere sjælden, end den sagnomspundne mørke fyrste.

Stormaktsporter var verdens bedste øl bl.a i 2009, men denne variant “Ragnarok”, er en rasende røget fortolkning, der i bogen hos denne signatur topper som det absolutte højdepunkt på Copenhagen Beer Celebration 2014. Skarpt forfult af De Molens mesterlige mastodont, Hell & Verdeomenis Octomore, der var så røget at skumslukkeren måtte frem.

Den store, potente, magtfulde ja nærmest arrogante aroma fra Ragnarok svævede i luften omkring Närkes stand, der duftede som en bålplads. Opskænkning på svensk er lidt mere kraftig og gavmild end gennemsnittet på årets Copenhagen Beer Celebration, og det mørke, bundbrændte skum sniger sig langsomt ud over glassets kant i et skumerotisk klimaks.

Skummet der holdte sig indenbords er total tæt, storduftende og en skarp, svovlet og superintens aroma flyver op af glasset og møder næseborene med en nænsom nibben. Rendyrket Islay: røget, ristet og brændt. Gammel cigar, træ, tørv, pejs, single malt whiskey, chokolade og kaffe. Som sanseapparatet indstilles føles røgen egentlig rund og rar og en tanke ryger afsted både til Bamberg og Islay, men også til den seneste danske røgøl der ramte drøblen. Det var den fremragende “Crazy Smoke” fra Det Lille Bryggeri, der brillerede med en skrå af fire forskellige røgmalte fra Refsvindinge, Islay, Belgien og Bamberg.

Det kan diskuteres og blev også livligt diskuteret, om doseringen af det røgede udtryk var for ubalanceret og ikke rigtig yder den originale og sublime Stormaktsporter retfærdighed. Nu er det godt nok noget tid siden den blev nydt, men er der bare en lille skorstensfejer gemt på bunden af din kulsorte og fordærvede sjæl, vil Ragnarok tage dit synderegister til et helt nyt niveau.

Alene mundfylden er direkte dekadent. Ragnarok lægger sig langsomt til rette i hele mundhulen med sin fuldfede og olierede tekstur. Fra den fosser det impystoutstyle med intense doser af røg, svovl, salt, torvværk og hårdristet malt. En frisk kaffebønne dribler rundt på drøblen, en bidende bitterhed sætter sig fast i en lang finale med et snert af 10% boozy alkohol, der fuldender en fuldstændig perfekt balance.

Som i musikkens verden er man altid skeptisk med et remix af en legendarisk original, men Närke leverer med Ragnarok en magtdemonstration, der fik os til at glemme det hav af øl vi lige havde svømmet rundt i, og den tjener Stormaktsporteren til ære.

Karakter (0-6): 6

foto-14

Ragnarok_stormaktsporter_1

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s