Brouwerij F. Boon, Boon Oude Geuze Mariage Parfait (2008)

Marriage Parfait, Allbeer, Martin Goldbach Olsen,

I menig mands ølminde har den sure og syrlige smag af vildtgær oprindelse i Payottenland, hvor en belgisk bonderøv har ladet naturens frie kræfter gære øllet på et lige lovlig ulækkert loft i omegnen af Cantillon eller hos en af de andre pionærer af denne tågede tissedrik.

Men ved opskænkning af “Boon Oude Geuze Mariage Parfait” flyver tankerne som en vild bakterie gennem luften, tiden og tilbage til en nylig afholdt ølsmagning i gærforskningens epicenter hos Ølelefanten, hvor der mildest talt – for denne redaktion – blev kastet nyt lys over brettanomyces’ historie, mens vi nød en af verdens absolut bedste øl, Orval.

Det var ellers svært at tro ølfortælleres ord.

Et helt hold durkdrevne spontansoldater med mistænkelig stram hud bildte os nemlig noget andet ind ved den første og sensationelle “Sur Søndag” på Mikkeller Bar i Viktoriagade – way WAY back in the day. Godt nok i en akut tilstand af granatchok fra det mest modbydelige bagholdangreb fra “Sour Amar” afleveret af krigskammaraterne fra Amager Bryghus og Mikkeller.

Ordet “duft” rakte ikke for SourAmar, der stank af acetone, terpentin, pissoir, og med en syg, perfid og fuldstændig forrykt flamme slukkede alle sanser helt og aldeles ned. Øllet blev højlydt afvist og herefter gik snakken om mangel på respekt for den belgiske tradition og oprindelse. De (og vi) skulle dog have vist, at de sad blot et par kilometer fra den lokation vildtgær blev opdaget, formelt registreret og navngivet for aller første gang.

Det var i året 1892, at gærmester N. Hjelte Claussen på Carlsberg fik en britisk porter, der var inficeret. Efterforskningen i årsagen til fejlbrygget førte til lokaliseringen af en ny gærstreng der døbtes, “Brettanomyces Clausenni”. Brettanomyces er græsk for “British Fungus”.

Så når Amager Bryghus og Mikkeller både sammen og hver for sig med svært svingende resultater forsøger sig med den spontangærede diciplin, ja så forsøger de i virkeligheden bare at løfte en meget stor og forpligtende kulturarv.

Der har dog altid været meget langt op til de belgiske klassikere. Det bliver bekræftet hver gang korkproppen trækkes op, fx af “Boon Oude Geuze Mariage Parfait”, der bare dufter så autentisk, intenst og halvfarligt at fruentimmeret frygter for patriarkens forstand. Mesterbryggeren Frank Boon har om nogen stædigt slåsset for det sures overlevelse. Da Lambic var så godt som uddød bryggede han ufortrødent videre, og han har i dag absolut legendestatus hos geeks med en sur tand.

Dem bliver der flere og flere af, og i dag har vi altså båthornet dybt nede i obligatorisk pensum, der nibber i næseborene med autentisk aroma af intens brettanomyces, hestdække, stald, hø, svamp, rådden frugt og fugtig kælder. Akkompagneret af en diset strågul væske, et finmasket og let boblende skum og en blid men sprød og sparklende karbonering, er det svært at bede om højere krav til anretningen. Det skulle da lige være et originalt glas, men altså det er jo sådan set ens egen skyld.

Geuze betyder frit oversat blandingslambik og “Boon Oude Geuze” er et pragteksemplar. Mariage Parfait har dog en ganske anden komposition af 95% mild lambik aldret i tre år på trætønder og 5% ung lambik. Det ugærede mixtur filtreres og nedkøles herefter. Eftergæring på flaske varer minimum 1 år.

Kombinationen af den milde lambik og tiden i trætønden er muligvis årsagen til den afrundede, milde, relativt harmløse og bemærkelsesværdige korte smag. Den nærmest dør på tungen, og giver hverken anledning til synkebesvær eller udligning af rynker. På en solskinsdag på terassen er den muligvis perfekt, men det er en noget uforløst fornemmelse når hverken sur- eller syrlighed river mere rundt i hals- og maveregionen end tilfældet her er.

Der er noter af vanilie, træ, eddike og en en frugtrig bitterhed af æble og pærer der tager til, men aldrig når noget klimaks. Kombinationen af den høje alkoholprocent og subtile surhed er muligvis tænkt som et perfekt ægteskab, men er måske mere endt som en lykkelig skilsmisse, hvis sådan noget da findes. Eller et hurtigt utroskab der måske er meget sjov, men ikke ligefrem balsameres som varigt sanseindtryk.

Det er selvfølgelige ret interessant at opleve de her kældermugne og oakye tendenser vi kender fra fadlagringen, men Mariage Parfait’s smag er bare ikke intens nok, og duften taget i betragtning holder den ikke helt, hvad den lover. Dog direkte drinkabel og spontansoldaten kan børste tænder i den. Den bør heller ikke skræmme en utrænet men nysgerrig gane eller næse væk.

Den gode gamle Tapir plejede at underholde med, at spontangæret øl deler vandene i to – Atlanterhavet på den ene side og Furesøen på den anden. Med Boon Oude Geuze Boon Mariage Parfait (2008), kan der stensikkert samles et helt lille begynderhold til en svømmetur i sidstnævnte.

Karakter (0-6): 3

Læs også: Mikkeller/Amager Bryghus, Sour Amar’
Læs også: Brouwerij F. Boon: Oude Geuze Boon

kork_prop

Marriage_Parfait_6

Mariage_Parfait_2

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s