Left Hand Brewing co., Wake Up Dead Imperial Stout

Allbeers lille redaktion lider under et akut underskud på vitaminer, sol, lys og varme, men den slags pladdersentimentale behov er mere end svære at få dækket i en januar måned, der synes længere, mørkere og mere regnvåd og irriterende blæsende end vanligt.

Da der ikke står solskinsferie eller lys-, duft- og aromaterapi i kalenderen, må vi ty til den pålideligste førstehjælpskasse for humletosser med begyndende sortsyn og vintertristhed: En tur forbi hovedstadens rareste og vel næsten også mest velassorterede ølpushere i Admiralgade. I kælderen på et hjørne på gaden med brosten skævere end hele Nemoland holder BarleyWine til. På de mange hylder er der humlefrelse i alle afskygninger, farver og størrelser.

På hylderne med det mørkeste bryg stod denne aftens drønnert af en russian imperial stout. Den er hverken fadlagret, tilsat nordiske hørfrø eller andre af de efterhånden uendelige eksperimenter, nutidens bryggere kaster sig ud i for at overgå hinanden. Det er en russian imperial stout. Punktum.

Left Hand Brewing co har selvfølgelig også lavet en fadlagret udgave af Wake Up Dead, men vi starter grundforskningen ved originalen. Bryggeriet holder til i Colorado i USA og har brygget øl siden 1993 med officiel start i 1994. I begyndelsen kaldte folkene bag bryggeriet for Indian Peeks Brewing co., men rettighedsbøvl med et andet bryggeri fik dem til at ændre navn til Left Hand Brewing co. Navnet er angiveligt en hyldest til indianerhøvding Chief Niwot, og Niwot betyder venstre hånd på på Arapahoe.

Allbeer må straks tilstå, at vi ikke har dobbelttjekket oplysningerne med sprogkyndige, og både venstre og højre hånd er anvendt vilkårligt under smagningen af Wake Up Dead.

Kuren mod vintertristesse begynder så småt at virke, da den hvide kapsel med billedet af en rød venstrehånd bliver fjernet fra de 65 milliliter intens humleterapi. Øllet ser næsten helt sort ud under opskænkningen, men en nærmere inspektion afslører en mørke- eller kastanjebrun kulør.

Øllet skvulper dovent fra flaske til glas, og der er godt nok ikke meget liv i Wake Up Dead. Måske døde den, inden den gik til ro? Nogle få bobler kæmper sig mod overfladen for at briste med et dovent skvulp på den tykke olieagtige overflade.

Skum er der ikke meget af. Et porøst lag klamrer sig til glassets sider og i små øer på overfladen. Farven minder mest af alt om caffe latte.

Kort inde i smagningen er der intet skum tilbage, og Wake Up Dead ligner mere en doven cola end en øl på 10.2 procent, der er brygget op til 45 på bitterhedsskalaen kaldet IBU.

Der er brugt Magnum og US Goldings humler, mens maltene er Flaked Oats, Black Barley, Roasted Barley, Chocolate, Crystal, Munich og Pale 2-row. Det er også maltene, der stjæler det meste af opmærksomheden, da det velvoksne dufteorgan møves ned i glasset. Chokolade, brændt karamel og mere syrlig kaffe, som dem der kommer fra fra Kenya eller Etiopien, tumler rundt i næse samt bi- og pandehuler. Efterhånden som øllet nærmer sig stuetemperatur anes også dufte af ristet brød, et strejf af lakrids, figen og nødder.

Da Wake Up Dead lige er skænket, hænger en duft af alkohol også i næsen, men det forsvinder hurtigt og stjæler på ingen måde opmærksomheden.

For hver tår hænger driver nogle stædige gennemsigtige gardiner ned langs glassets sider, som vi kender det fra vin eller whisky.

Etiketten på Wake Up Dead har rød baggrund. Et hvidt dødningehoved med titlen på øllet pryder forsiden, men stilen minder mere om Tim Burtons finurlige filmverden end om “vi hører heavy-metal, er totalt hårde og skal lave den ondeste etiket”-stilen, som en del bryggere sværger til.

Øllet prikker og perler på tungespidsen for hver slurk, men lynhurtigt dækkes munden af en fed og olieagtigt fornemmelse. Duftoplevelsen af chokolade, karamel og kaffe fortsætter nærmest fra næsen og ned i munden. Bagerst på tungen og i ganen mærkes en varm fornemmelse fra alhol, der dog hurtigt går over i et bittert finish med et røget bålagtigt twist.

Wake Up Dead klistrer en smule, men der er stadig en befriende lethed over øllet, som vi sjældent oplever på så kraftige stouts. Det er på alle måder en rar og fløjlsagtig humleterapi, Left Hand Brewing har leveret med denne øl. Som så mange gange før kommer øllet først for alvor til sin ret efter en halv times tid, hvor de mørke dråber når den helt rigtige serveringstemperatur. Her åbenbarer en smags- og dufttsunami sig i næse og mund, hvor lakrids, kaffe, humlebitterhed, chokolade, nødder og lidt let røg på bedste vis kæmper om opmærksomheden.

Wake Up Dead bør være pligtstof for alle, der ligesom Allbeers redaktion har behov for et par timers godt selskab og virkelighedsflugt fra regn, blæst, mørke og frustrerede morgentrafikanter.

Karakter (0-6): 4

Left_Hand_Brewing, Wake_Up_Dead, Allbeer, Jesper_Egelund, El_JefeLeft_Hand_Brewing, Wake_Up_Dead, Allbeer, Jesper_Egelund, El_Jefe

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s