Mikkeller, Mosaic Imperial India Pale Ale

I disse tider hvor nogen forsøger at bilde os ind, at Nordisk Øl uden humle skal være det nye sort, er der for en sjælden gangs skyld brug for lidt forstokket konservatisme som modvægt. Derfor gik jagten ind på en nådesløs humlehammer til at skyde nytåret ind. Eksperimenterne er næppe set mere innovative og ekstreme end hos alkymisten Mikkel Borg Bjergsø, der blæser på både tyngde- og janteloven (iført fuck-finger-tee) men også på grænserne for, hvad der kan lade sig gøre med det grønne guld.

Det er længe længe siden, at overblikket over Mikkellers bizart lange bagkatalog af IPA, IIPA og IIIPA forsvandt på bunden af gærtanken, og det ser såmænd ikke ud til, at Mikkeller har tænkt sig at sænke tempoet på disse uragtige genreklassikere, som alle humlehoveder hungrer efter. Men vi kan dog huske, at den første der drev ned over drøblen var legendariske Stateside India Pale Ale på mindst lige så legendariske Plan B. Så fulgte Green Gold, hvor det gik op for alle, at vesterbros vindomsuste vildmand mente det der med at skubbe grænserne gravalvorligt. Begge to er iøvrigt relanceret på små flasker med Keith Shores nye streg på etiketterne.

Trods ret intense studier af det bitre øl fra Mikkeller inklusive genialiteterne Hop Burn High and Low samt alle batches af Single Hop serierne hober hængepartierne sig op. Et af dem er IIPA’en Mosaic Imperial India Pale Ale, der udover at være brutalt bitter mere er interessant af en anden grund.

Det er endnu en single hop, men en IIPA og med den relativt nye humle Mosaic, der imellem humlenørder blandt andet går under navnene “Simcoes first child”, “Citra on steroids” og “HBC369”. Mosaic er dog en crossover af Mikkel Borg Bjergsøs egen favorit Simcoe og så en af Allbeers favoritter Nugget, der er udført af de hvidskæggede professorer fra Hop Breeding Company med ikke mindre end 40 års erfaring i fikse humlefusioner på bagen.

Denne urkraft går heller ikke upåagtet hen i det ultrabitre gadekryds Mosaic, da denne helt unikke “tre-i-én-humle” både er velegnet til aroma, smag og bitterhed. Dertil er den ret kompleks med en meget ren bitterhed, som andre humler ikke kan præstere.

I Mikkellers fortolkning ærger vi os i første omgang over den relativt høje ABV på 8,9%, som alt andet lige gør det vanskeligere at nyde humlen i dens reneste udtryk. Men vi kommer hurtigt på andre tanker, da dråberne rammer glasset. I bogstaveligste forstand vælter der en kæmpestor og kraftig aroma op i næsen. Det nibber og niver. Når det så ovenikøbet er lige før det også svir i øjnene, står det klart, at Mosaic IIPA ikke surfer med på den nye nordiske bølge, som sikkert nok også bare er en brise.

Næsen kan nærmest ikke registere indtryk for intensitet, men med drøblen parkeret dybt i glasset en snes sekunder er fanden løs i laksegade. Masser af tropiske frugter på et fundament af eminent earthiness. Ananas, grape, mango, citrus, malt, karamel og heftig humle giver den der juicy og vanedannede følelse, lige inden humlefixets dopamin trænger ned gennem kraniet. Det lader sig dog ikke gøre at detektere blåbær, som Mosaic skulle være så berømt for. Vi lever med det.

En højtagtet humlebroder har lært os at smage isoleret på skummet med en lillefinger. Det føles forkert hver gang, og ser hjælpeløst idiotisk ud. Men det kratige livlig boblende og særdeles stædige skum har en off-white farve og repræsenterer Mosaic i både duft og i dens sønderlemmende smag.

Det tog denne smagsdommer en hel time før flasken stod der tom. Et meget langsomt tempo men nødvendigt for ikke at dejse om i sofaen med en overdosis. Ekstrem humlebitterhed lige foran stregen til det harske. Bitterheden er nu ikke så ren som rygtet, men med markant bister earthiness. Den spiller brillant med den nøje afstemte maltprofil, der retter smagen ind med rundhed og elegance. Masser af ananas, citrus, grape og karamel. Forrest på tungen serveres sødmen fra malt og frugt, så angriber den stikkende bedøvelse fra bitterheden, der slutteligt fortoner sig tørt og sikkert i en humlet huggende eftersmag, der synes at vare evigt.

Den skarpe sprøde medium karbonering har en oily og lettere udtørrende mundfølelse. Den lille flaske er en god idé til så potent øl, og Keith Shores sikre streg sætter punktum for en stor oplevelse af et eksperiment, hvor humlehimlen næppe har været grønnere.

Af en eller anden grund bliver sanseapparatet ved med at minde om, at der kunne have været ekstra sjovt med bare en anelse mere afdæmpet ABV og en mere bredrøvet maltprofil. Det lille aber dabei holder bedømmelsen en lillefinger fra den rene verdensklasse.

Karakter (0-6): 5

Mikkeller. Mosaic Imperial IPA, Martin Goldbach Olsen,. Allbeer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s