God ny tår geeks !

chinababy-1

Endnu et finurligt, forunderligt og for underligt ølår er gået, og det er igen tid til den obligatoriske kiggen-tilbage og -frem i ølverdenen.

Efter sidste års nytårssalut blev Allbeer kontaktet af WordPress. De havde en mistanke om, at vores ydmyg blog var udsat for et hackerangreb, da trafikken blæste gennem loftet med et interaktivt brag. Der var egentlig ikke sket andet, end at ølkulturens kæledægger for første gang blev strøget en smule mod hårene. Allbeer sagde sin mening: Nej tak til gratis øl mod pæne ord. Nej tak til brandudsalg af de gamle craft-beer-værdier, masseproduceret konsumkultur og billige øl i Brugsen.

I den heftige aktivitet på alle medieplatforme modtog vi fra nær og fjern alt fra regulær feedback, jammer om jantelov og bizarre spørgsmål til massiv opbakning. Men også komisk klynk samt hån af vores døde ven Tapiren fra en selvudnævnt demigud i delerium. Sådan noget man(d) forventer fra børn eller mænd med for meget plads mellem benene, og blot det bedste tegn af alle på, at pilen sidder i bulls eye. Det er sket før, vil ske igen og on to the next beer we go.

Vi blev dog også kontaktet af et medie, der mente, at vi godt kunne have været mere præcise i vores forudsigelser om årets gang i ølverdenen og ikke mindst i vor egen blogverden. Den slags overtro bider normalt ikke på medlemmer af Allbeers redaktion, men da vi tog et kig i krystalkuglen, og nogle af forudsigelserne blev til virkelighed allerede i 2013, fik vi stor uro i storetåen. Især fordi at Allbeer selv fik tegnet et bizart billede af vores  fremtidige meritter.

Fx var fire af forudsigelserne, at der snart ville dukke kopier af BrewDogs barer op, at de mest forsmåede stjernebryggere formentlig ville begynde at dukke op i kendis-tv-programmer, at endnu en af de pioneerende mikro’er ville overgive sig til storkapitalen samt at Allbeer snart anmelder hvedeøl i Alt For Damerne.

Vi var kun nået til november, da tre af disse fire ting blev til pinagtig virkelighed. Der poppede en falsk BrewDog bar op i Kina (billledet), Evil Twin og en ejendomsmægler markedsførte hinanden i det fiktive og reklamefinansierede program “Liebhaverne”, og så var der Nøgne Ø. Gode gamle og pludselig knapt så kompromisløse Nøgne Ø, der solgte sjælen til Hansa. I går skete der så noget meget mærkeligt med Allbeers logo, og det hele begyndte bare at blive lidt for virkeligt.

Vi drister os derfor til at bringe resten af mediets pessimistiske og portersorte pestilenserier herunder. Tror du mod forventning virkelig på noget af den overtroiske og tågesnakkende satire fra en meget skør kugle nedenfor, kan du give dit bidrag med ved at sætte dine flueben og klikke på “vote”.

Godt nytår til alle !

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s