Nils Oscar, Imperial Stout (2006)

nils-oscar-imperial-stout-05

Det er efterhånden virkelig længe siden, vi har set Nils Oscar og i særdeleshed Nils Oscars flagskib “Imperial Stout” på de velassorterede humlepusheres ølhylder. Vi forstår ikke helt hvorfor, da det way back in that day var en klokkeklar reference i alle benchmarkanalyser fra det sorte univers.

Måske det er fordi, at netop stouts og imperial stouts har været igennem både det ene og snart det andet af alle tænkelige ølalkymistiske eksperimenter lige fra frysedestillerings-fiksfakserier og barrel-aged bevægelser. Nu er det ikke fordi vi modsætter os ølinnovation, au contraire. Men derfor er det helt ærgerligt at glemme, hvor stoutfundamentet stammer fra, og Nils Oscar er absolut obligatorisk pensum for alle de geeks der trækker trawl på bunden af det mørke dyb.

Det som at vende tilbage til ground-zero, men vi kan ikke befri os selv fra tanken om, at Nils Oscar “Imperial Stout” har mistet lidt af sin mandom i lighed med fx De Molens, Rasputin, der ikke helt fremstår som det mastodontiske manifest myten har travlt med at berette om. Men de er alligevel gode på deres egne præmisser, som man bliver nødt til at huske sig selv på, når man fx lige har kæmpet kampen og knapt overlevet Mikkellers, Black Fist, der er fadlagret på 12 forskellige bourbon-fade og endt på svimlende 26,1% ABV.

Nils Oscars “Imperial Stout” er nemlig stadig en nydelse, selvom den ikke ligefrem får svage sjæle til at skælve eller de hårde humlehalse på ratebeer til at gå amok. Til gengæld er den forunderligt formfuldendt, og de fromt foldede hænder åbner sig langsomt op med sine oldtids- og uragtige toner fra de mørke maltes repetoire. Og netop malte er ikke noget Nils Oscar spøger med. I en bygning fra 1700-tallet i Tärnö, ligger bryggeriets eget state of the art Malteri og Brænderi, som ikke alene bruges til øllet men også til spiritsserien med alt fra vodka, gin til whiskey,

De beskedne 7% lander “Imperial Stout” ret langt fra det imperiale, og genren taget i betragtning har den spinkle smag sikkert haft godt af ældning. Således har vi hevet dette gamle batch frem fra skabets skumle skammekrog med hele 7 år på bagen, 1 år ældre end Nils Oscar anbefaler på etiketten.

“Datopjat”, som ølhobitterne fra Barley Wine kalder det. Men det giver nok lidt ekstra overtro til oplevelsen, der sættes i scene af en nattesort krop med et spinkelt men stædigt off-white skum. Herfra svæver svage noter af gær, røg, ristet malt, chokolade, lidt lakrids og kaffe. En anelse indelukket, men som temperaturen stiger nipper det i næseborene med mere insisterende nuancer, man bare må dvæle længe ved.

Kroppens kurver er tættere på Black IPA end Imperial Stout, middel karboneret og relativt let at fordøje med en behagelig varmende følelse i mundtøjet. Den lander let på tunge og i mundhulen med sin indledende søde smag af chokolade, malt samt et skvis sukrede toner af vanilie og karamel.

Over ganen følger et ristet, røget og mere robust udtryk. Malt, tørret gammel frugt, læder og så en lige lovligt stikkende sur smag, inden den afsluttende krydrede bitterhed fra Magnum og East Kent Golding sætter ind sammen med nuancer af mørkt ristet brød, kaffe og lakrids.

Alkoholen titter måske lidt frem i finalen, men det ødelægger ikke oplevelsen af et herligt blast from the past fra gode gamle Nils Oscar. Vi går også gerne tilbage til klassikerne “Hop Yard” og “Rökporter”, men det kræver de kommer tilbage på hylden hos den lokale dealer.

Karakter (0-6): 3

nils-oscar-imperial-stout-web

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s