Mikkeller, Beer Geek Breakfast (2013)

Mikkeller, Beer Geek Breakfast, Martin Goldbach Olsen, Allbeer

Denne sommer fejrede Metallica’s Kill ‘em all 30 års jubilæum, og det kan den lille store dansker bag gryderne være stolt af. En game-changer af en debut, der fra hjertet af San Francisco skabte en ny genre – thrash metal – og spillede den følelse som alle bebrillede og bumsebefængte heavynørder gik rundt med inden i. Første gang jeg hørte den var i 83′, hvor man stadig kunne gro et gedigent garn ned ad nakken. På et lille cassettebånd fra en stor sort boombox bag på en tunet Puch Maxi i Vestskoven, og siden da var intet det samme. Ved genhør står den tidens test, og lyder som om den var indspillet igår.

Beer Geek Breakfast begik samme bagholdsangreb på vores knapt så garvede men glade og geekede ganer en festlig fyraftensstund way back in that day, hvor Elmegade IPA fra Skands stadig var the shit. Det var på legendariske Plan B selvfølgelig. Hvor ellers. Vi var i chok. Øjeblikkeligt fans og mildest talt ikke alene. Det var øllen vi havde ventet på uden at vide det, et overnight retrofuturistisk brag af et gennembrud, der katapultserede Mikkel Borg Bjergsø direkte op i ølstratosfæren.

En forrygende, fænomenal og fræk fortolkning af den klassiske oat-meal-stout, der satte nye standarder. På fantastisk vis har historien lært os, at geeken blot var en forvarsel om flere monstrøse meritter i Mikkellers sorte revolution fra hjertet i København, men nu altså også fra Metallica’s hjemby downtown San Francisco med ny og netop indviet overdådig bar i den absolutte verdensklasse.

Da Beer Geek Breakfast først så dagens lys tilbage i 2006-7, slog den solide sprækker i ølpolitiets panser. De hvidskæggede humlenisser, som fx Carsten Berthelsen og Rolf Nielsen, vidste ikke hvad de skulle stille op med den. De skrev den havde et anstrøg af kemitime med kunstigt smæk i smagen. At den var uskolet og autodidakt. At den var ude på øllets overdrev. Sådan tænker nisser – i traditioner og kasser, hvor ølfantomet fra vilde Vesterbro overhovedet ikke passer. De arrangerer da i dag også busture til Tyskland og afholder hjælpeklasser for eliten i Danske Ølentutiaster.

Den gennemført geniale titel, den asketisk enkle etikette og den uhørt grænseoverskridende, tunge og komplekse oat-meal stout vare mere end nok til, at mangen en geek worldwide blot blev tvunget helt ned i overgivelsens knæ.

Mike Murphy og Gourmetbryggeriet (af alle steder) lagde udstyr til denne første tour-de-force i ølekstremisme, dernæst Nøgne Ø, mens den opdaterede 2013 version er tilbage i Mike Murphys kyndige næver, men nu på norske Lervig. Den lille rundtur i det skandinaviske bryglandskab er Beer Geek Breakfast bestemt ikke blevet dårligere af.

Nørden står stadig totalt tidsløs, stolt og så sindsygt stramt i glasset med sin sprøde og super slim carbonering. Selv den sidste tår er skarp, stram og dækket af et frodigt, fyrrigt og fandenivoldsk skum. Stort, stædigt og smukt. Tæt, knitrende og megamørkt.

Aromaens anretning er i den rene luksusklasse. Den byder sig til med så stor og inciterende kaffearoma, at man bliver helt nysgerrig over hvad “Gourmetkaffe” dækker over. Det er vel ikke den blå fra Irma og nok heller ikke Ca Phe Chon. Men friskkværnet og indbydende aroma akkompagneret af mørk chokolade, ristet malt, mørk frugt og skråen af 7 malte.

Den endeløst lange smag starter med kaffebønne ledsaget af ristede, røgede og bitre noter. Langsomt men sikkert sætter Centennial og Cascade sig fast i gummerne med et insisterende bittert bid, der leder frem til den røgede og bitre finale uden spor af alkohol. Havren giver den helt glatte og smooth mundfølelse og det komplekse og tunge bryg får et befriende strøg af lethed. Det behagelige bundtræk holder bitterheden bidende i gummerne i timer efter endt session, og minder sanseapparatet om tidlige tiders lesterlige lærestykke i sort magi.

Vi kan ikke lade være med at spekulere på, om opskriften er finjusteret.

Beer Geek Breakfast virker en anelse mere smooth, dyb, homogen og skarpt kontrasteret end vi husker den, men stadig og heldigvis ren verdensklasse. Som re-masteringen af Metallica’s Kill em’ all fra 2003, hvor alt bare lyder bedre og dette med den virtuose vildskab intakt.

Beer Geek Breakfast blev ikke et verdensgennembrud for ingenting, og den vil formentlig blot blive vigtigere og større som årene går. Historien må vise, om geeken har samme sejlivede stamina som den anden lille store dansker i San Francisco, og en skønne dag kan fejre 30 års jubilæum.

Karakter (0-6): 6

Mikkeller, Beer Geek Breakfast, Martin Goldbach Olsen, Allbeer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s