Alpha State, Neapolitan

Sommeren er ved at være forbi, og det er på tide at tune smagsløg og humlesanserne ind på noget nyt, andet og gerne lidt vanvittigt. Skæbnen ville, at der var endnu en gæsteoptræden på hanerne hos Mikkeller and Friends, da Allbeers redaktion mødtes efter en lang og varm sommerferie. Baren, der er placeret  midt i hipsterland blandt røg-, lyd- og storbyallergiske beboere, havde denne lørdag besøg af engelske Alpha State.

Bryggeren har tidligere arbejdet for Brodys men besluttede at lave sit eget bryggeri sidste år. Han hedder Jonathan Queally og var selv til stede denne lørdag og fortalte lidt genert om de medbragte øl. Genert og reserveret er ikke de første ord, der dukker op ved synet af Jonathan. Normalt rager det Allbeer langsomt, hvordan bryggere og bagmænd ser ud, men Alpha States fader ligner mere den mega selvsikre forsanger i et band med covernumre af Led Zeppelin og Queen end en mand, der mæsker og jonglerer med humle, gær og malt.

Men manden med den imponerende hårpragt, charmeklud i jakken og opsmøgede bukser er geek som alle os andre. Og han var faktisk temmelig ærgerlig denne lørdag, for desværre var nogle af fadene ikke dukket op. Myndighederne i lufthavnen havde tilbageholdt en del af dem, da et fadølsanker eksploderede. Bum! Heldigvis var der nået nogle brag af øl fra Alpha State frem til lokalerne på Stefansgade.

En af de øl, der ikke ekploderede under fragten er den mere end liflige pale ale Poudrette “C”, der i den grad bør tages med i enhver geeks overvejelser om kandidater til de 10 bedste i genren American Pale Ale. Det er især brugen af engelske malte og mindre tryk på humlehanerne end vi ser det blandt danske og amerikanske bryggerier, der gør den værd at kaste sig over.

Det er dog Neapolitan, der nu skal dvæles en smule ved. Bryggeren anbefalede den i mere end varme vendinger, og da han fortalte, at det var en Dunkel blandt andet brygget med humlen Sorachi Ace investerede vi penge, tid og smagsløg i at prøve. Netop den humle har givet noget ekstra til mange andre øl, så hvad kan den mon gøre ved en Dunkel?

Dunkel er en spøjs genre og bliver nok aldrig en Allbeerfavorit. Tankerne går i retning af noget kælderklamt, hengemt, fesenbrunt, fladt og kedeligt, når ordet Dunkel bliver nævnt. Smagsløgene nærmest gemmer sig ved navnet på denne genre. Netop derfor skal Neapolitan prøves.

De finurlige og virkelig mindeværdige øjeblikke opstår ikke ved at tage de sikre valg. Smagsløg og fordomme skal af og til prygles og tvinges på nye eventyr. Alternativet er at ende som vred og vranten sofakartoffel med licensbryggede metervareøl fra en lidt for foretagsom jysk købmand i hånden.

For at undgå en så sørgelig skæbne og fordi nysgerrigheden sejrer, bestiller vi fluks et par glas Neapolitan.

I glasset er det en spøjs fætter at kigge på. Lysere end andre i familien Dunkel. Måske skyldes det, at denne bryg også kaldes en Dunkelweiss?

Små bobler afslører, at der er liv i denne Dunkel på beskedne 4,8 procent. Farven leder tankerne hen i retning af grumset cola fra barndommens afskyelige og grotesk søde sodastreamdrikke. Det ligner ikke rigtig noget, der vil få smagsløgene til at fælde glædestårer. Brunlig og totalt uklar skvulper den dovent rundt i glasset.

Skummet ligger i et ganske tyndt cremet lag over øllet. Finmasket ser det ud, og små gråhvide øer bliver liggende indtil sidste tår. Stædige tynde tråde af skumgardiner klamrer sig undervejs i smagningen til glassets sider.

Duften sender tankerne fire måneder frem i tiden og direkte på juleferie. Noget kanel, sød karamel, smørkringler, harsk smør og en snert af kryddernelliker smyger sig langt op i næsen. En lidt bizar fornemmelse midt i den nådesløse sommersol.

Tanken om juletid forsvinder ikke, når Neapolitan rammer tungen. Det er på ingen måde en juleøl, men den pikante Sorachi Ace bidrager med en sprød og fin krydret fornemmelse. Der anes igen noget kanel, nellike, citrongræs og lidt stald på tungen. Malten spiller også en markant rolle med toner af lidt sød karamel og noget nød. Øllet er også ganske livligt på tungen uden at blive for prikkende eller påtrængende. Den hverken klistrer eller udtørrer, men efterlader en frisk fornemmelse i det bagerste af mund og svælg.

Eftersmagen er bitter uden at være for meget og varer ved et godt stykke tid.

Denne øl er noget af en udfordring, når det kommer til karakterer. Genren bliver som nævnt aldrig en favorit, men netop derfor er Alpha State et dristigt bud på en Dunkel. Dette her en øl, som de færreste kan regne ud på forhånd. Den er helt sin egen i en temmelig underlig genre, og det skal belønnes med lidt mere end det 3-tal, som det nok ellers ville være endt med.

Karakter (0-6): 4

Alpha_State, Neapolitan, Allbeer, El_Jefe, Jesper_Egelund

Alpha_State, Neapolitan, Allbeer, El_Jefe, Jesper_Egelund

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s