Mikkeller, single hop series 2013

Mikkeller, Single_Hop_Series_2013, Allbeer, El_Jefe, Jesper_Egelund

Giver det overhovedet mening at smage 20 ipa’er brygget på samme opskrift men med hver sin humle? Kan de hårdt prøvede smagsløg finde hoved, hale og de små bitre nuanceforskelle i Mikkellers single hop serie årgang 2013? Kan det lade sig gøre uden at smadre tunge og mave resten af sommeren? Og hvordan pokker giver vi karakterer til 20 forskellige øl i samme anmeldelse her på bloggen?

Spørgsmålene stod nærmest i kø i dagene op til Allbeer og Det Dansk/Tjekkiske Ølakademis afsmagningsbal lige inden sommerferien.

Forud havde gået dage med planlægning, indkøb, overvejelser og lidt mere planlægning.

De 20 x 33 cl var for længst købt og sat på køl. Transporten var foregået på cykel, med rygsækken proppet langt ud over det forsvarlige selv i ædru tilstand, fra den frygtelig fristende flaskepusher på Stefansgade til hovedkvarteret, der lagde altan til selve smagningen en smuk sommertorsdag eftermiddag og aften i juli. Der var lagt op til den ultimative humleduel midt i København til lyden af blæret jazz fra en trio udenfor Jazzhouse.

Allbeer og Akademiet har tidligere prøvet kræfter med de 19 humler i 2011-serien. Denne gang er der 20 flasker, og halvdelen af de fire fremmødte er på jomfrurejse til smagning i single hop-landet på denne måde.

Mikkeller har i skrivende stund to – jep, den er god nok – single hop-serier ude. Den første og dagens studieobjekt er 20 flasker med forskellig IBU eller bitterhed fra 30 og op til massive 115. Serien er en del af et ph.d projekt. Hver øl er brygget på én humle. Der er altså 20 øl og derfor 20 humler at sammenligne. Der er brugt samme mængde humle, og projektet skal blandt andet vise, hvordan humle udvikler sig over tid og smager. Humlen kan spores tilbage til såvel producent som mark. Det kaldes også kosher-humle. Det er præcis som de 19 flasker i 2011-udgaven. Det er stadig uklart, om 2011- og 2013-udgaverne er en del af samme ph.d.

Den anden serie er mest af alt brygget for at losse alle nørderne hårdt, nådesløst og præcist lige midt i smagsløgene. De 15 øl er brygget til en bitterhed på 100 IBU og skal måske studeres på et senere tidspunkt.

Denne dags udvalgte serie begynder med en gammel kending i humlefamilien – også for knap så garvede geeks. Saaz hører til den europæiske gren af humlefamilen og bliver brugt til seriøst meget og mange forskellige øl. Også til en pæn del af favoritbrygget for medlemmerne af akademiet: De tjekkiske pilsnere. Saaz udmærker sig også ved at være ny i forhold til 2011-serien.

Det kræver sin urt at skulle åbne dansegulvet til humleballet som debutant og tilmed i den helt blide ende. Saaz holder lidt igen på aromaen. Lidt stald og noget hengemt åbenbarer sig. I mund og eftersmag slår de 6,8 procent alkohol brutalt og nådesløst til. Et hook af Joe Frazier-kaliber til drøbel og smagsløg.

Samtlige øl i serien er brygget op til lige under 7 procent, og det sætter i den grad mange af humlerne på nærmest urimeligt ekstra- og overarbejde. Indrømmet, der bliver talt om malt, karamel. lime, kølende og perlende fornemmelser, men alkoholen dominerer i ekstrem grad oplevelsen af de første flasker.

De usaltede cashewnødder, vand og chips kan ikke gøre den store forskel. De 6,8 procent  vinder over mange af de delikate og mere skrøbelige humler med en enkelt undtagelse. Gang på gang vender vi tilbage til diskussionen af, om en noget lavere alhoholprocent havde ydet Saaz, MThood, Willamette, Cascade, Tettnang, Palisade og Challenger mere retfærdighed.

Især Tettnang lider under procenterne. Udover den næsten sprittede mundfornemmelse melder der sig mest af alt en ram smag. Den smager af noget, der ikke er helt friskt mere. Denne single hop er en øl, der i andre sammenhænge ville få kniven og bundkarakter her på siden, men den er en del af helheden og forståelsen. Måske er den også med til at gøre de gode flasker virkelig labre?

Efter de første syv humler midt i den nådesløse julisol er der dømt en kort pause. kuglepenne og notesblokke med ord som citrus, grape, brændt karamel, klistrende, kølende, perlende, alkohol og bitterhed får lov at blive i solen. Smagsløg og den stadig gipsblege sommerhud går i skygge. Det er tid til lidt mere fast føde.

Det bliver dog en kort pause. Først invaderede en måge på størrelse med en mellemstor hund altanbordet med chips, glas og øl. Mikkeller appellerer altså også til andre fjerprydede storskrydende og umanerligt frække dyr end de sædvanlige geeks.

Mikkeller, Single_Hop_Series_2013, Allbeer, El_Jefe, Jesper_EgelundDen korte pause skyldes dog mest af alt alle de uåbnede flasker. Nysgerrigheden er stadig intakt efter at have tilbagesmagt lidt over en tredjedel af studieobjekterne.

Nu er det tid til Centennial, Cluster, Amarillo, Citra, Magnum og især Galena, der får mange pæne ord og anerkendende nik med på vejen fra alle deltagerne. Galena har afløst Cluster som den mest udbredte humle i USA og er i denne serie både delikat, elegant, afbalanceret og med en herlig lang dyb bitter eftersmag.

Der er efterhånden ingen tvivl om, at det med en enkelt undtagelse er blandt humlerne over de 90 IBU favoritten eller måske favoritterne skal findes. De mere bredrøvede humler, alle fra USA, kan bedre stå alene og imod alkoholen uden at blive blæst omkuld i den markante smag af procenter.

I forhold til serien fra 2011 er der kun en genganger blandt de fremmødtes førstevalg. Med en IBU på 102 og smagsnuancer, der sender smagsløg og tanker i retning af det asiatiske køkken er Sorachi Ache en meget positiv overraskelse. Den får mange gode skudsmål og blandt andet beskrivelsen “som hummerbisque”, hvilket fra nu af er et nyt ord i denne geeks ølforråd. Sorachi Ache ender som vinder blandt en af de fremmødte.

Til gengæld er Simcoe, der var favorit blandt flere i 2011, ikke at finde blandt de fire mest populære single hop ipa’er anno 2013.

Her er de fire deltageres personlige favorit præsenteret i tilfældig rækkefølge:

Henrik om Sorachi Ache: Dagens vinder er Sorachi Ache, der med sit græs og skaldyr i næsen og sin evne til at skille sig ud uden at miste balancen fremstår som en nytænkt fremragende øl.

Martin om Columbus: Er overrasket over mit valg, men tilskriver den relativt høje alkoholprocent forklaringen. Vi har nydt så mange voldhumlede IPA’er med de klassiske Cascade, Amarillo, Centennial, Palisade, Simcoe etc, og det var svært i dag ikke bare at sidde og ønske sig mere bitterhed op mod de mærkbare 6,8% ABV. Den relativt unge bitterhumle Columbus bød ind med noget andet. Har i sit eget selskab en beskeden men frisk og nyslået aroma. En rustik stor smag af beskidt earthiness, florale noter, citrus, krydderier, gran, grape, karamel og en bidende ren bitterhed. Må smages i fresh-hop serien eller på anden måde solo og gerne tørhumlet. Nørderne vil vide, at Columbus er meget lig (hvis ikke identisk med) varianterne Zeus og Tomahawk, Den ravrøde humletågede farve, det store skum og de svævende gærrester fuldendte dagens højdepunkt. Sorache Ache var også en chokerende horny humle og dagens store overraskelse, og jeg begynder at forstå, hvad den durkdrevne Papsø snakker om.

Poul om valget af Palisade: I en tæt konkurrence med flere udmærkede humler til denne type øl med 6,8 procent alkohol har jeg valgt en humle, der fylder munden ud og giver en flot balance i øllet. Den kan overdøve alkoholen. Lige netop. Den er ikke for bitter. Den har en fremragende balance i smagen.

Jesper om Columbus: Det var et meget tæt og tilpas bittert opløb mellem Galena, Sorachi Ache og Columbus. Valget falder dog på Columbus, der med en knastør, sprød og frisk bitterhed har den absolut bedste balance mellem duft og smag. Så giver Colombus også de 6,8 procent alkohol et rigtig fint modspil. En liflig, læskende og ærlig øl.

Allbeer og Akademiet havde på forhånd sat tre timer med løs bagkant af til at arbejde os gennem de 20 øl. Det tog en del mere end de tre timer, og det var umagen værd. Det giver i den grad mening og en hulens masse perspektiv på øllets finurlige og fantastiske verden at investere tid, penge og smagsløg i en serie brygget på hver sin humle, hvor nuancer, dufte og smagsforskelle næsten kaster sig ud af flaskerne.

Næste stop er måske gærserien eller de 15 på 100 IBU.

En samlet karakter til hele serien (0-6): 5

Mikkeller, Single_Hop_Series_2013, Allbeer, El_Jefe, Jesper_EgelundMikkeller, Single_Hop_Series_2013, Allbeer, El_Jefe, Jesper_EgelundMikkeller, Single_Hop_Series_2013, Allbeer, El_Jefe, Jesper_Egelund

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s