Southern Tier, Phin & Matts Extraordinary Ale

Allbeer, Jesper Egelund, Southern Tier, Xtraordinary Ale

Lad det være sagt med det samme. Der er intet ekstraordinært over Extraordinary Ale fra east-coast legenderne Southern Tier fra Lakewood, New York. Det skulle da lige være prisen. 38 kr for 33 cl. hos altid velassorterede Høkeren, der i dagens anledning bød på gratis Hancock-pilsner frisk fra fad, da Allbeer handlede stort ind til kvartalets benchmark-analyse i akademiet.

Forventingerne var ellers tårnhøje takket være tidligere store oplevelser som Iniquity Black Ale, Unearthley Imperial IPA, Hop Sun samt de to tvillinger IPA og IIPA. Så en American Pale Ale syntes lige til højrebenet som kickstarter til en tiltrængt weekend. Men tak skæbne! Den blev nådesløst økset af akademiet, hvis umiddelbare reaktion var, om de deciderede dovne dråber havde passeret udløbsdatoen. Næste nærmest instinktive reaktion var, om den kraftige vækst både i produktionsapparatet og i afsætningen worldwide siden 2011, har udvandet produktet for at tilfredstille konsumganerne.

Vi ved ikke hvad forklaringen er, men Extraordinary Ale lever på ingen måde op til hverken Southern Tiers ry eller den stolte amerikanske Pale Ale tradition ført an af Sierra Nevada’s Pale Ale samt Three Floyds’ Zombie Dust og Alpha King.

Ved ophældning svævede der dog rimeligt lovende noter oven glasset. En anelse fortættet men man fornemmede humlen, græs, hø, malt, frugt og et let strøg af peber, hvis man stak båthornet dybt ned i glasset og snusede til. Skummet er hvidt, luftigt, utæt og lægger sig hurtigt fladt på maven. Dyb gul, krystalklar og doven krop, med en meget behersket og tilbagetrukket perle, der tenderer det flade. Rundt bordet var der allerede mistænksomme miner fra akademiets kræsne medlemmer. En stor skuffelse lurede, men vi håbede naturligvis på en overraskelse til det sidste.

Den kom da også, men blot med det forkerte fortegn. En eklatant svag smag. Lille, hengemt, kortvarig, fornærmende fesen og fattig. Rest af let råd og kældertoner, der slet ikke hører hjemme i en Pale Ale. “Hvis den ikke er for gammel, har den haft en udsædvanlig hård tur over Atlanten”, var mesterens hårde men retfærdige dom. Flere bitre vredesudbrud fulgte fortjent efter, mens akademiet forsøgte at detektere de udvandede nuancer i dette flade flop af en Pale Ale.

Grænsen mellem original og off er måske hårfin, men Extraordinary Ale rammer et godt stykke forbi sund fornuft og er højst en Pale Ale Light. Phin og Matt’s proklamerer ellers i den notorisk højtråbende marketing, at der er doseret gavmildt med hele humlekogler, den fineste malt og masser af kærlighed. Men det hele munder altså ud i en kortvarig affærre, hvor humlen kun lige når små småt at prikke på tungen, før den forsvinder som dug for solen. Lidt lime, grape, karamel og en mystisk maltprofil  går samme vej. Finalen er tør blid bitterhed, der fortoner sig i gammel kælder.

I røven på Extraordinary Alle sider den røde klassiske kapsel med den ensomme og enkle stjerne, og mere kan det heller ikke blive til i Allbeers endelige dom over dette overfrankerede makværk, der hverken fortjente akademiets højagtelige humleselskab eller eders El Jefes seje shoots med sit tredje øje.

Karakter (0-6): 1

Allbeer, Jesper Egelund, El Jefe, Southern Tier, Xtraordinary Ale

Allbeer, Jesper Egelund, Southern Tier, Xtraordinary Ale

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s