Mikkeller, Draft Bear

Mikkeller, Draft Bear, Martin Goldbach Olsen, Allbeer

Det er efter Allbeers bedste overbevisning aldrig lykkedes ølfantomet Mikkel Borg Bjergsø og hans lokale kollegaer, at knække koden til den tjekkiske pilsner eller pilsneren i det hele taget. Bællebajerne fra Mikkeller Bar og Mikkeller & Friends er da direkte drikbare som session-øl, men lader nok noget tilbage at ønske for den kræsne gane, der spejder efter en skarp og udsøgt pilsner. Der handler det ikke så meget om at skrue sømmet i bund, men om at ramme magien i de små detaljer mellem Saaz humle, mæhrisk malt og blødt vand. De bedste pilsnere skænkes da heller ikke på de nyopskudte købehavnske vandhuller, men på gode, gedigne Gold Prague i Gothersgade, hvor Platan og Bernard flyder frisk fra hanerne i en helt og aldeles hipsterfri zone.

Denne solrige forårseftermiddag vender vi dog for en stund tilbage til Imperial Pilsneren, Draft Bear, der efterhånden er en lille og meget tidlig klassiker i det kilometerlange bagkatalog fra Mikkeller. Flaskeudgaven har varieret i størrelse fra de helt tidlige 5-6 år gamle magnumudgaver til den aktuelle på 33. cl. Etiketten er som så mange andre røget forbi Keith Shores hånd, og for en sjælden gang skyld er den ellers så sikre streg endt i et noget ordinært pennestrøg med en vred bjørn og lidt grønt gran – ja her savner vi altså den gode gamle gule.

Men det er ikke det eneste vi savner. Allerede ved ophældning er der noget der ikke er, som det plejer. Min første Draft Bear blev skænket år tilbage af Tapien en skoldhed sommerdag på slaveanstaltens terrasse og gav anledning til festlige fotosessions, med det der dengang sikkert var en gammel Nokia-slæde. Skummet var tæt, ustyrligt, vildt, eventyrligt, stort, stædigt og en sejlivet skumhat dækkede selv de sidste dråber i glasset. Allbeers skumekspert Hr. Sewerin så måbende til, mens han i en trancelignende tilstand fotograferede og slyngede om sig med indforståede studendikositeter som “pukkelpist”, “tantra-tendenser”, “erotiske kniplinger” mfl.

Skumudviklingen på Draft Bear anno 2013 er meget mere behersket og hurtigt aftagende, men dog stadig et smukt syn. Kridhvide, luftige bobler dækker over en sprød og frisk prikkende perle. Farven er mørk gylden nærmest amber. Oven glasset svæver Draft Bears livlige og store aroma. Som en amerikansk pale ale med masser af frisk blomstrende humle fra Cascade og Amarillo samt nyslåede toner af frugt, hø, græs, fersken, brød og sød karamel. Klassisk og meget markant Cascade.

De amerikanske humler er allerede et forvarsel om genreforvirring, da Draft Bear mildest talt er en fri fortolkning af pilsneren. American Strong Pilz er måske tættere på indholdet, da den høje alkohol (8%), moderate bitterhed og meget spinkle maltprofil, ikke for alvor giver plads til den uragtige detaljerigdom, pilsneren sagtens kan præstere. Den rene sprøde smag af lagergær er fin og flot ramt, men doseringen af pils, carrapils og ambermalt er så lav, at alkoholens tungere toner lukker smagen sammen om sig selv i en anelse endimensional deroute. Måske er det simpelthen umuligt at kombinere 8% alkohol med pilsnerens karakteristika.

Sanseindtryk med år på bagen er en sær størrelse, især når vi sjuftagtigt ikke kan finde noterne. Det kan sagtens være at vores smagsløg har flyttet sig. Men det er svært at undslippe tanken om, at Mikkeller simpelthen har justeret både opskrift og humleprofil. Vi ved det ikke, men vi husker slet ikke Draft Bear for disse indtryk. Selv Allbeers øløje i det høje, Mesteren, der normalt kun accepterer pilsnere skænket på gårdbryggerier i Prags omegn, hævede øjenbrynet i anerkendelse, da Draft Bear ramte eders højheds sagnomspundne krystalglas i en af de helt tidlige versioner.

Draft Bear reddes dog af den store aroma, og den lange varmende og tørre finish, hvor de amerikanske humler bider lidt mere insisterende fra sig. Vi vil nok ikke vende tilbage til den lige foreløbig, men for nu nøjes med at glæde os over minderne fra Pivovar Matuška’s Tjekkede visit i Victoriagade, hvor Mikkeller så alligevel bragte Prag til Mesteren.

Skal vi anbefale en Imperial Pilsner, der bare har mere af det hele, bliver den da også tjekkisk. Krusovice, Imperial Pilsner flød frisktrukket fra fadet på øltemplet Ørsted tilbage i april 2009. Nu når aprilforåret endelig ser ud til sætte sig igennem, hvorfor så ikke forsøge at hive noget verdensklassepilsner hjem på hanerne i alle tre brokvarterer. Så kunne det ligefrem være, at det også blev sommer i år.

Na Zdravi!!

Læs også: Mikkeller, Tjekket Pilsner
Læs også: Krosovice, Imperial Pilsner

Karakter (0-6): 2

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s