Toccalmatto, Skizoid

Toccalmatto, Skizoid, Allbeer, El_Jefe, Jesper_Egelund

Italienerne kommer.

Rygterne om de italienske bryggeres fortræffeligheder har svirret et stykke tid, så nu vil Allbeer også kaste smagsløg efter nogle af de gyldne dråber fra støvlelandet.

Det virker på en måde også logisk i en uge, hvor en af de større betalingskanaler har vist alle tre film om en italiensk immigrantfamilies mod- og medgang i USA. Film, der om noget har været med til at opbygge myter og stereotyper om italiensk (mafia)liv.

På hylderne hos byens ølpushere har der på det seneste sneget sig øl ind brygget i Italien, og kendere som Jan Filipe fra Barleywine lader forstå, at humletosser med fordel kan indstille det indre kompas på italiensk øl. De kan noget, der er værd at bruge tid, penge og drøbel på. Den italienske ølundergrund rumler og rør på sig, som den de senere år også har gjort i Holland og Sverige.

Faktisk har El Jefe allerede prøvet kræfter med en afart af italiensk ølbrygning. I efteråret 2012 endte en ekspedition til den lokale dealer blandt andet med købet af en øl med det uitalienske navn Caterpillar, der er resultatet af dansk/italiensk parløb mellem Beer Here og Brewfist. En ganske liflig pale ale, der hurtigt forlod larvestadiet, spredte vingerne ud og blafrede i gane og svælg med en sprød friskhed. En oplevelse som dog ikke blev delt med Allbeers læsere.

Denne aftens nærkontakt med italiensk bryg skal dog deles. For det skal vi jo i disse dage. Moderne mennesker har jo ikke sådan rigtig prøvet noget uden at dele det med andre, og en 2013 udgave af en læresætning fra en for længe siden død fransk filosof ville sikkert lyde “jeg deler, derfor er jeg”.

I dag vil Allbeer så dele nærkontakten med 75 cl italiensk India Pale Ale ved navn Skizoid. Det er en af syv af de faste øl i bryggeriet Toccalmattos bagkatalog. Derudover har folkene bag brygget 10 forskellige andre sæson- og specialøl, siden de begyndte i 2008.

Flasken ligner noget, der normalt bruges til vin eller bobler, men etiketten afslører, at der er noget helt andet i vente. Et humlegrønt ansigt, der ligner en fæl og ikke særlig rask kloning af ansigterne fra “Skriget” af en norsk maler og personen på dobbeltalbummet “The Wall” af et psykedelisk band ved navn Pink Floyd, pryder etikketen på denne IPA.

I et splitsekund overvejer jeg, om ofret for denne øl ender med at se sådan ud, og om det i givet fald er umagen værd.

Tanken afløses dog hurtigt af nysgerrighed. Bevæbnet med glas, notesblok og oplukker kaster El Jefe sig ud i den itailenske humleverden og får med et snuptag befriet flasken for den gyldne kapsel.

Skizoid er en flot kastaniefarvet øl. Den er en smule uklar i glasset og livlig uden at gå besærk i brus og bobler. Små fine bobler søger mod overflade og skum i en jævn rytme under hele denne aftens smagsseance.

Et tykt gråbrunt skum med store fede bobler dækker øllet, der med 6,2 procent alkohol holder til i den lavere ende af IPA-verdenens indbyggere. Det tykke skum forsvinder aldrig helt, og selv efter sidste tår anes stadig fedt slør eller gardiner ned af glassets sider. Et smukt syn.

For at brygge Skizoid har folkene bag Taccalmatto brugt Barleymalt. Humlevarianterne er  Columbus, Chinook, Centennial og Simcoe. Jeg må indrømme, at oplysningerne straks sendte tankerne i retning af de amerikanske humledrønnerter i IPA-familien.

Det var en fejl.

I næsen spredte sig en blød og varm duft af blomster, moden citron, solbær, pære, lyst brød, brændt karamel, malt og et strejf af gær. De mange dufte antydede et mere diskret humleangreb, end vi efterhånden kender det fra amerikanske IPA’er.

Skizoid prikker og stikker dog behageligt på tungen. Det første indtryk bekræfter, hvad duften antydede. Denne italienske IPA hører til i en helt anden verden end dens råhumlede, knastørre og superbitre slægtninge fra staterne.

Der er selvfølgelig en god portion bitterhed at spore, men de første smagsindtryk og -nuancer leder tankerne hen på malt. Denne IPA har en fin maltprofil med nuancer af brun farin, mørk karamel og letbrændt sukker.

Den fylder mere i munden end forventet med en øl på tæt ved 6,2 procent alkohol. Måske er det den markante sødme, der gør forskellen? Og så alligevel ikke. Et stykke tid inde i smagsseancen hugger humlen igennem og efterlader en kølig og metallisk fornemmelse på tunge og i svælg. Det er en fin øl. Måske den skulle kaldes en delikat IPA?

Hvis Taccalmattos Skizoid sætter standarten for det italienske forsøg på at lokke humlegeeks til, så er El Jefe i hvert fald klar til flere italienske ølekspeditioner. Vi har her at gøre med øl, der udfordrer og lokker uden at gå i de ekstremer, som ellers er blevet reglen for rigtig meget nyt bryg. De mere humlevante og hardcore geeks vil sikkert ikke lade sig imponere af den mere runde og diskrete smag, men det skal dog ikke afholde Allbeer fra at anbefale denne IPA med et stort 4-tal.

Karakter (0-6): 4

Toccalmatto, Skizoid, Allbeer, El_Jefe, Jesper_Egelund

Toccalmatto, Skizoid, Allbeer, El_Jefe, Jesper_Egelund

3 thoughts on “Toccalmatto, Skizoid

  1. Og en anden god læser gør venligst opmærksom på, at etikketten er en hyldest til King Crimson-skiven “In the court of King Crimson”. Tak for det.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s