Undskyld! Bryghus?, Fox Lebensraum Whiskey DIPA

Undskyld!Bryghus?, Allbeer, Martin Goldbach Olsen

Det rumsterer og ulmer i undergrunden, i hvert fald i det århusianske hvor køkkenet på De Meza Vej gærer, koger og bobler som aldrig før. Her huserer humletosse og håndbrygger Klaus Bransmark, og han har nu på helt forunderlig vis skruet op for tempoet, og de eksalterede eksperimenter bliver blot flere og flere. Faktisk kan vi blive bekymret for, om han overhovedet får andet at spise end tyk mørk øl og overhovedet har plads til et fruentimmer i køkkenet. For når han ikke leverer den ene uimodståelige missekat efter den anden med Miss Håndbryg, ja så hænger han ud med det dårlige selskab i topnørdede kombinationer som Aparte og Ko, Kamikaze Biru og endeligt Undskyld! Bryghus? Ja undskyld, men det hedder de altså.

Undskyld! Bryghus? gør sig i whiskey. Ant Lebensraum, en potent whiskeystout, gjorde uudsletteligt indtryk på denne kræsne gane. Myren skilte sig helt ud fra alt andet af det mørke bryg fra køkkenbordet på de Meza’s vej. Kraftig men afdæmpet, blød men skarpt kontrasteret smag. En usædvanlig balanceret og afrundet lækkerbidsken, hvor den ellers så velkendte kliniske nordiske råhed fra Miss Håndbrygs mørke bryg for engangs skyld ikke spillede hovedrollen.

Stout og Whiskey ligger jo lige til højrebenet, men IIPA og Whiskey er knapt så oplagt en kombination. Denne ølfortæller kan slet ikke komme i tanke om nogle andre Whiskey IIPA’s. På papiret vel også noget sværere at lykkedes med. Måske mest fordi at man af en DIPA fra Klaus Bransmark forventningsfuldt, men måske også lidt konservativt, sætter næsen op efter hushumlens Chinooks bistre, røgede og svært vanedannende bid. Spørgsmålet er så, hvordan en flaske Highland Park Whisky 12 fra Orkneyøerne, går i spænd den notoriske trang til heftig humledosering.

Det er ikke nogen helt almindelig whiskey. Den farverige flavours fine finesser kommer fra den tørv, der bruges som brændsel ved tørring af kornet, og som i flere århundreder har absorberet salt fra vandet og afgiver toner af lyng, røg, honning, sødme og sherry til smagen. 12 er det antal år Highland Park Whisky lagres på egetræsfade og skaber den silkebløde og kælne karakter.

Første overraskelse er, at Chinook helt er udeladt til fordel for en quadrofoni af Amarillo, Challenger, Centennial og Magnum. Således er vi altså helt på bar bund inden mødet med det, der skal vise sig at være en helt unik øloplevelse, den slags vi samler på.

Ved ophældning er dømt lige lovlig livlig skumudvikling. Vitterligt voldsomt og meget kraftigt. Lange fede gardiner smyger sig langs glassets kant, og mod slutningen af seancen flyder der stadig skumrester rundt i bunden af glasset i lettere klumpet form. Middel til lav carbonering og en total diset og uigennnemsigt kastanjebrun krop.

De nyslåede og aromatiske noter af græs, blomst, tropefrugt mm, som normalt svæver livligt oven glasset på en IPA er henvist til baggrundstapet i mødet med de tungere toner fra whiskeyen. Det er egentlig forventeligt, aromaen er noget fortættet, men man fornemmer dog humle, sødme, malt, og whiskey’en der nibber i næseborene.

Balancen i Fox Lebensraum er nærmest perfekt, og mundfylden er ikke sprød som klassisk IPA men mere hård, da der er skruet kraftigt op for både humle og malt i bestræbelserne på at møde whisky’en. Malten er markant i smagen, sødme, lidt honning, og bitterheden behagelig hoppylicious fra de fire humler, der sparkes i mål af high alfa acid humlen Magnum.

Der er humlet i gennem allerede inden urtkogning, såkaldt first wort, og der er også tørhumlet under lagring. Bitterheden insisterer på at følge den let røgede whiskey helt til dørs, og det må siges at være helt afgørende for at projektet med denne frække og førførende fusion af humle og whiskey mere en blot lykkes. Man er virkelig udfordret på både smag og begrebsapparat.

Det er meget modigt men også nærmest helligbrøde at give bitterheden i en IIPA så meget modstand, men resultatet er befriende originalt og et regulært bidrag til ølevolutionen. Det sidste giver også point i min bog. Brygget er et år gammelt, så måske lagringen af whiskeyen har sat sig endnu mere i smagen, men nuancerne klæder hinanden og Fox Lebensraum er hele oplevelsen taget i betragtning en fantastisk flot øl. Som med Myren må man til stadighed forbløffes over, hvordan i alverden øl af så høj standard kan blive til på et køkkenbord i hænderne på nørdede ildsjæle.

Karakter (0-6): 4

fox2
Undskyld!Bryghus?, Martin Goldbach Olsen, Allbeer, Fox Lebensraum

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s