8 Wired, Hopwired

8_Wired, Hopwired, El_Jefe, Allbeer, Jesper_Egelund

Her på Allbeer har vi besluttet at arbejde os gennem bagkataloget på nogle af de bryggerier, der i maj 2013 gæster Copenhagen Beer Celebration.

Og allerede nu må konklusionen være, at den beslutning hører til i top tre over gode påfund i år. På den måde er alibiet i forhold til omgivelserne helt i orden, når glas, flaske og notesblok endnu en gang fiskes frem.

Gæstelisten til CBC er endnu ikke komplet, men det ligner i mistænkelig grad to dage i humlehimlen for enhver gane med smag for og trang til de ædle dråber. Hoppin’ Frog, Three Floyds, Mikkeller, Amager Bryghus og Lagunitas er i skrivende stund blandt de bekræftede navne til øl-mekkaet i 2100 København Spelt.

Indtil nu er det dog sparsomt med andre informationer om ølfestivalen, som den hypede begivenhed egentlig må hedde på mit modersmål. Men at kalde det en festival vil give associationer til andre arrangementer, som øl-eliten verden over sikkert ikke vil bryde sig om.

En ting er der dog på ingen måde tvivl om. Det bliver pissedyrt at deltage i alle løjerne til CBC. Her på Allbeer er der vist ikke helt enighed om holdningen til det vanvittige prisleje, men vi ender jo nok med at parkere krop og smagsløg i Spartas lokaler 3. og 4. maj 2013. Det er trods alt nogle super-sværvægtere indenfor bryggekunsten, der har sagt ja til at komme.

El Jefe glæder sig mest af alt til at komme i nærkontakt med dråberne fra 8 Wired. Det var dette bryggeri, der for alvor fik denne signaturs øjne, sanser og smagsløg tunet ind på, hvad god øl for alvor går ud på. Bryggeren hedder Søren. Han holder til i New Zealand, hvor øllet også bliver brygget og sendt ud til begejstret modtagelse de fleste steder.

Denne aftens smagsseance er derfor en liflig kombination af lektielæsning/grundforskning og fornøjelse. Pensum er en nyklassiker fra 8 Wired.

Den hedder Hopwired.

Det er en India Pale Ale.

Etiketten er grøn, og på den informeres om, at der er 50 cl i flasken. Den opmærksomme læser får også at vide, af de 50 cl kombineret med alholprocenten svarer til at indtage 2,9 genstande.

I glasset er Hopwired en helt klar øl. Transparent eller gennemsigtig. Den er ravfarvet og superlivlig – nærmest sprudlende – under hele den lange smagsseance. De små bobler myldrer mod overfladen lang tid efter opskænkningen.

Skummet er helt hvidt og dækker øllet i et flot, tykt og knitrende lag. Et smukt slør af det hvide skum klæber sig stædigt til glassets sider fra første til sidste tår.

8 Wired beretter via etiket og hjemmeside, at der kun er brugt malt og humle fra New Zealand. Og lad det være sagt med det samme, at det er et glimrende valg. Bryggeriet påstår kækt, at valget af New Zealandske ingredienser giver en mere nuanceret eller “tropisk” oplevelse sammenlignet med normale amerikanske IPA’er.

Hopwireds aroma afslører dog ikke noget mere eksotisk eller tropisk end beslægtede bryg fra andre verdensdele. Som så ofte før med IPA’er kaster en frisk duft sig langt op i snudeskaftet. Det kilder i bihuler, hårrødder og ned ad ryggen. Lige som det skal være, når der er dømt nærkontakt med IPA-familien.

Duften af lakrids og anis blander sig i vilkårlig rækkefølge med citrus, grannåle, solbær og et eller andet ubestemmelig vild natur.

Der bliver nippet og taget større slurke for at blive klog på den. Det er som om, at smagen springer det forreste af tungen over. Tungespidsen bliver overfaldet og paralyseret af en boblende, stikkende og prikkende fornemmelse af mentol og mynte. Bagerst i munden kæmper lakrids, mynte, mentol, lidt tobak, citrus, lime og grannåle en brutal kamp om at fange opmærksomheden. Der er dog ingen klar vinder. Lige som det skal være med en formidabel IPA.

Længere henne i smagsseancen dukker toner af noget sødligt op. En fornemmelse af karamel og appelsin melder også sin sene og delikate ankomst.

Med 7,3 procent er Hopwired en af de helt gennemsnitlige beboere i IPA-verden. Der er dog ingen tvivl om, at denne øl indeholder alkohol. Den har sgu muskler. Den bitre fornemmelse af humle hugger og stikker og ender i en lang tør finish. Øllet giver en kølig og knastør fornemmelse i munden. Og den varmer godt.

Hopwired er en virkelig god IPA. Den finder det helt rigtige kompromis i kampen mellem alkohol, bitterhed, malt og friskhed.

El Jefe har tidligere givet Hopwireds nye fætter ved navn Fresh Hopwired et godt skudsmål. Dengang var konklusionen, at den friske ikke er bedre end originalen. Den konklusion lader sig på ingen måde rokke af denne lørdags oplevelse.

Hopwired er en IPA, der bør ende med opadvendte tommelfingre og mundvige hos de fleste øl-geeks. Den har lidt ekstra i forhold til så mange andre gode IPA’er. Også dem fra USA.

Derfor ender det ganske tæt på den absolutte topkarakter. Men den er ikke helt deroppe, hvor humlefuglene kvidrer sagligt. Vi satser på, at den oplevelse med 8 Wired kommer midt i det nye år.

Karakter (0-6): 5

8_Wired, Hopwired, Allbeer, Jesper_Egelund

8_Wired, Hopwired, Allbeer, Jesper_Egelund

8_Wired, Hopwired, Allbeer, Jesper_Egelund

8_Wired, Hopwired, Allbeer, Jesper_Egelund

One thought on “8 Wired, Hopwired

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s