Miss Håndbryg, Miss Babooshka 2011

Miss Babooshka, Allbeer, Miss Håndbryg, Martin Goldbach Olsen, Klaus Bransmark

På en dag som i dag, hvor Justice for the 96 skal markeres på Anfield Road mod Scum United, har man for alvor brug for noget at styrke sig på. Noget med sjæl, noget ufordærvet, noget med gnist, noget ægte, noget der ikke sælger ud, noget der ikke prædiker vokseværk, marketing og brand. Klaus Bransmark, Miss Håndbryg og Miss Babooshka bliver derfor mine bedste venner i dag. En trio du kan stole på, tro mig. Selv om vi ikke kan sige os fri fra ønsket om et par kommercielle bryg af fx. Miss Dracuella, bøjer vi os i støvet for en brewer by the bone, der bare graver sig dybere og dybere ned i ølundergrunden og laver øl. Den ene forbandede gode øl efter den anden i øvrigt.

2009 versionen af dette bryg var højdepunktet for den sorte baggårdskat fra Århus, der ikke blot er leveringsdygtig i lækre misser men også sætter standarden uhyre højt for dansk håndbryg. Tro ikke at der males med den brede pensel – her er eksperimenterne den drivende kraft. Titlen på seneste bryg, en Dubbel, er “Dubbel Penetration”, så bliver det sgu ikke mere hardcore. Øl der sælger sig selv med en uantastelig street-cred, som mange andre vildfarede mikro’er kun kan drømme om i deres uinteressante jagt på at udvide markedsandele og hype deres forlorne brand.

Denne røgede russian imperial stout Miss Babooshka, i øvrigt døbt af en hvis Thomas Shön, imponerede vitterligt vores kræsne ganer i 09. Den kulsorte miss var ekstra rund, fin og lækker efter lagring i egetræsspåner, der forinden var blødgjort af fin fransk Calvados. Udtrykket var råt, røget og beskidt bittert med Miss Håndbrygs herlige hushumle – Chinook – helt i front.

Derfor kan man ikke andet et glæde sig over at Klaus har valgt at følge op på denne kejserlige stout med et ekstra batch fra 2011. Det ville ligne en gakket geek fra De Mezas Vej dårligt at brygge en kopi, og tro mod udtrykket fra den originale Miss, er der da også justeret på humlerne. Chinook og Columbus er nu flankeret af Northern Brewer som smagshumle, og dernæst skal vores slidte smagsløg forkæles med noget så sjældent og ekstravagant som Ghanesisk “Mim” Kastagnebrandy. Ja, hvor kom den lige fra tænker du sikkert! Autenciteten og respekten stiger endnu et par grader, mens vi erfarer at bryggeren selv har fragtet de dyre dråber hjem fra feltstudier i det afrikanske. Det må uden tvivl være den første imperial stout med et ægte ghanesisk islæt, og det siger lidt om ambitionsniveauet og kreativiteten i ølundergrunden.

Men nu skal de håndbryggere ikke tro, at de kan rende rundt hjørnet med Allbeer og score billige u-landspoint. Tapiren (R.I.P) var såmænd også på afrikanske feltstudier i Kenya, hvor han blandt pelikaner og andre eksotiske skabninger stak sin snabel i en Tusker Pilsner, mens han som sidestudie chokeret konstaterede, at et par kenyanske slumbryggere brugte flybrændstof i øllet. Med andre ord er der intet interessant at skrive hjem om afrikansk øl, med mindre man har tænkt sig at dø af det. Men mon kastagnebrandy fra Ghana kan sætte ekstra blus under babooshka?

Den mørke miss ligner sig selv, næsten. Hun står stolt og sort som en zulu på den store, svedne savanne. Stram og scenet krop med et bundbrændt, semistort, tæt, stædigt skum. Men mere behersket sammenlignet med originalens lige lovligt livlige skumudvikling. Kroppen er meget slim, spinkel og kælen måske takket være mødet med Mim. Stor aroma, og ikke så fortættet som 09 batchet. Ingen tegn på flybrændstof indtil videre, men vi har slukket stearinlyset for en sikkerheds skyld. Noter af let røg, kompleks sødme fra de 8 forskellige malte, karamel, frugt, Mim og humlerne nipper i næseborene.

Harmonien fortsætter i smagen, som vi naturligvis var meget spændt på. At lave om på humleprofilen er mere end modigt, og humlen bider da også først fra sig på den helt lange bane med et tørt hug, der bliver længe hængende i en udtørrende finish. Mim og alkohol er perfekt afbalanceret i det samlede udtryk, der trækker trawl på bunden af det mørke univers af tørv, tørret frugt, malt, tjære og sveske. Den har ikke den samme nordiske råhed som ellers kendetegner Miss Håndbrygs mørke univers, men tilgengæld elegance så det halve kunne være nok. Personligt kunne jeg godt havde tænkt mig Chinook helt i front med et kraftigere bid, og en krop der var lidt mere fyldig, rustik og krasbørstig. Men det samlede indtryk er helt ud over det sædvanlige for håndbrygget øl.

Vi dvæler endnu en sidste gang ved Anne Degns sublime streg på etiketten, og vi dvæler længe. Simpelthen smukt, og så vidt vi husker med nøjagtig samme stilrene strøg som på originalen. (Beklager iPhone-shot af ringe kval, men se billederne af 09 underneden). Imens glemmer vi helt at lægge mærke til alkoholprocenten på potente 11,4%, som sikkert ud over denne syndige sorte eliksirs forførende finesser er forklaringen på dagens udsædvanligt ubekymrede klarsyn. Dette selvom Liverpool måtte strække våben for to gigantiske dommerfejl. Y.N.W.A !!

Karakter (0-6): 5
Mere Miss Håndbryg på Allbeer

Miss Babooshka - en røget russer alle geeks bør få lov at bide skeer med.
Miss Babooshka – 09
Allbeer, Martin Goldbach Olsen, Miss Babooshka, Miss Håndbryg, Klaus Bransmark
Miss Babooshka – 09
Allbeer, Martin Goldbach Olsen, Miss Håndbryg, Miss Dracuella
Miss Dracuella
Miss Stars and Stripes

One thought on “Miss Håndbryg, Miss Babooshka 2011

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s