Mikkeller, Wet Hop Kellerbier

Mikkeller, Kellerbier, Allbeer, Martin Goldbach Olsen

Bemærk etiketten på Mikkeller Wet Hop Kellerbier. Endu en genial streg fra Keith Shore, der måske begår sin bedste Mikkeller etikette uden dog at overgå de to plakater til Copenhagen Beer Celebration. Jeg ville ønske jeg kunne sige noget lignende om øllet, men det kan jeg ikke. Det er sammen med første version af Tjekket Pilsner den mest sære, skæve og off beat beer fra Mikkeller redaktionen har smagt indtil videre.

Det har vi debatteret livligt med ligesindede rundt omkring på ølbarerne, og meningerne er mildest talt delte. Dem der elsker Kellerbier mener, at Mikkeller har ramt temmelig meget ved siden af. Dem der ikke kunne interessere sig mindre for Kellerbier mener ikke, at Kellerbier bliver mere interessant fordi Mikkeller brygger den. Så langt, så godt.

Det var Jan Philip fra uimodståeligt nydesignede Barley Wine, der fik mig talt varm på denne øl, og det skal han ikke høre et ondt ord for. Tværtimod, når man spørger en så venlig, vidende og passioneret mand som ham, er det jo helt umuligt ikke at lytte efter røverhistorierne og prøve øllet af selv.

Først og fremmest er Kellerbier jo altså tysk, og allerede der bliver jeg lidt fjern i blikket. 99% af tysk øl er til tykke mænd i små cykelshorts, og de Kellerbier jeg har lagt drøbel til på Ølbaren, der som regel har en enkelt på hanen, har ikke ikke gjort det store indtryk. Der er sgu langt imellem de gode oplevelser med de germanere, selvom jeg nok bliver indkaldt til tjenestelig samtale af Admiralen for dette fordomsfulde påstulat. Nuvel, en Jever Pilsner og lidt bambergsk røg er altid en god deal. Kaptajn K padlede gennem vandede typer på hendes sidste Berlin-tur, for dog til sidste at finde fast grund under fødderne med en Eschenbräu Pilsner, der passede hendes kræsne smagsløg. Sidste år havde jeg da også en fin formiddagsstund i Ølbutikken, hvor der blev skænket gratis ud fra et 10-liters træfad hevet op af en tysk kælder, indeholdende noget så sjældent som en trippel smoked bock “Affumicator’” fra Gänstaller-Bräu. Men det er vist også det.

Apropos kældre, så refererer navnet Kellerbier ifølge Jan Philip til de kældre man ikke kan undgå at falde over i det bayerske og det frankiske land. Her blev øllet traditionelt lagret og brygget på samme vis og af Pilsner, Märzen og Dunkel. Dog lagres øllet i uspunsede (åbne) fade og øllet tappes ufiltreret. Eventuel udvikling af infektioner med vildtgæring og bakterier forhindres via ekstra heftig humledosering, der skulle have en antiseptisk effekt. Smagen er dermed ekstra bitter og mere sammensat end i de rene typer. Humlerne Hellertauer og Saaz er de typisk anvendte, og hvad malten angår bruges de typiske til undergæret lagerøl, pilsner- og münchenermalt. Hvad Mikkel har brugt er ikke opgivet, men humlerne synes genkendelige og dernæst er Wet Hop Kellerbier lagret tre dage med egetræsspåner på  De Proefbrouwerij.

Mange af de oprindelige lagringskældre i Franken og Bayern er nu udskænkningssteder, og det bør være udflugtsmål for fans af Kellerbier, da øllet skænkes direkte fra fadet i de karakteristiske stentøjs-krugs. Det kan dog også opleves på Ølbaren. Legenden siger, at man smager øllet bedre i disse krugs, der samtid skjuler det disede, beskidte og uskønne øl. Det føles dog helt forkert at drikke øllet på denne vis, stentøj i munden er en dårlig idé og synes mere oplagt til Camille-te. Desuden er diset øl noget af det smukkeste, og det er jo fagligt distraherende, at man ikke kan studere hverken øl eller skum.

Mikkeller Wet Hop Kellerbier skænkes således op i et Mikkeller glas. Her er det helt tydeligt en diset, uklar og kraftig karboneret pilsnergylden øl, der dækkes af en lige lovlig livlig æggehvid skumkrone med et underligt klumpet vedhæng. Et sært syntetisk og sulfoagtigt skum. Fortættet, floral og funky aroma af hø, stald, græs, honning, malt, smør og Saaz. Lidt sær kombo. Kellerbier er normalt meget sammensat, markant og bitter men Wet Hop Kellerbier spænder ben for sig selv med en smag, der er decideret rodet, hul og med sære og sjældne noter af noget der mest af alt minder om metal. Mere som typisk tysk lunken lager end Kellerbier. Vi oplever også noget krydderi, grape, frugt, gær, karamelmalt og indtørret støvet humle. En forvirret forestilling, hvis udmærkede tørre bitre finish ikke reder øllet fra middelmådigheden.

Karakter (0-6): 2

Mikkeller, Kellerbier, Martin Goldbach Olsen, Allbeer

One thought on “Mikkeller, Wet Hop Kellerbier

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s