Mikkeller, George Barrel Aged Bourbon Edition

George, Mikkeller, Allbeer, Martin Goldbach Olsen

Gevaldigt gode gamle Mikkeller på tilbud i Irma? Det kan da ikke passe. Jo det kan det. Dagen vi vidste ville komme, men som vi ikke ønskede at opleve, er nu oprindet – og dette på samme dag det går op for denne signatur, at byens hyggeligste vandingshul Plan B er lukket. Det for redaktionens så historiske vingesus på Frederiksborggade blæser ikke længere, og det er sgu som om verden ikke rigtig står længere.

Godt nok er Kiin Kiin, Dim Sum og LA Lager i kategorien moderigtig madøl, og derfor er det da et udmærket business move at give de velbjergede barnevognsfascister på Østerbro en asiatisk øl til deres wokretter og en lager til deres cafe-burger. Men der er da synd for nabo-specialbutikken Vinbørsen, hvor samme øl grangiveligt koster en 10’er mere.

Jeg medgiver at være ramt af romantisk vemod, og den nostalgiske spændetrøje strammer sikkert lidt. Men det er hvad der sker, når ens lokale helt bliver for stor til at være i baglommen. På den anden side, det har helten været ret længe, og nu kan man vel næppe anklage Mikkeller for at sælge ud. 2011 var endnu et magisk år med et historisk tungt tråd og helt vanvittige 112 nye øl fra enfant terriblen og geniet Mikkel Borg Bjergsøs besatte bryghånd. Man skal vel nærmest bryde ind på lageret, kidnappe Thomas Schøn, besætte Mikkeller Bar eller pilotbryggeriet i det nye 275 m2 kontordomicil på Vesterbrogade for overhovedet at have en chance for ar følge med i hvad fanden der foregår.

Men jeg finder trøst og bekræftelse i en personlig favorit George – endda i en ekslusiv Barrel Aged Bourbon version. Hvis Irmas skænkede prøvesmagninger af denne diabolske dommedagsøl ville de nok skræmme stiff upper lip segmentet direkte ud i Sortedamssøen. Dette bryg hører til i undergrunden, i Vesterbros rendesten og er en manifestation af Mikkel’s kulsorte dna.

Her har jeg i halvandet års tid været af den opfattelse at George var en undervurderet øl, både i markedsføringen på Mikkellers interne linjer, men også blandt beer geeks. Men jeg tog fejl, og heldigvis for det da. Et enkelt klik på en facebook posting fra Christian Skovdahl Andersen viste nemlig, at Ratebeerians blandt danske øl har ratet både George og George Barrel Aged Bourbon Edition helt i top kun overgået af legenden Beer Geek Brunch Weasel. Det er fuldstændig fortjent, og selvom jeg stadig er sur på den diminutive flaskestørrelse er begge sorte slagsbrødre på min top 5 over de Mikkeller øl jeg har lagt smagsløg til. Mesterværker uden sidestykke, og jeg vil hellere have 5 cl af disse gudebryg i mit glas end to kasser med dette og sidste års nominerede og pinligt middelmådige ølnyheder fra DØE.

I forhold til originalen er den fadlagrede George a different devil but same hell. En total kompromisløs, ekstravagant, outreret ja nærmest dekadent øl. Tonerne fra fadet har i den grad gjort George godt. Den er dybere, mere kompleks, hemmelighedsfuld, overvældende og smooth. Alkohol udgøres stadig af de symbolske 12.12% og er naturligt en tand mere tydelig på både duft og smagspalletten. Øllet står stolt og nattesort i glasset, og der slipper intet lys ned igennem det stædige og bundbrændte brune skum.

Næsen rammes med runde milde noter af ristet malt, bourbon og alkohol, vanilie, træ, let røg og mørk chokolade. Smagen starter mere sødligt end originalen, og inden der detekteres flere smagsnuancer, falder jeg i staver over hvor smooth mundfylden er. Æggende som en porter. Behagesyg og blid som en black velvet. Men også creamy og fed uden antydningen af perle – død men spillevende. Simpelthen sort magi. Der følges trop af brændte ristede toner af malt, mørk chokolade, alkohol, bourbon, træ og lidt lakrids. Bitterheden bider først fra sig i den lange og formiddable finish, hvor bourbon fra fadet slutteligt står solo.

Med det nyåbnede domicil på Vesterbrogade samt CBC coming up, ser det ud til at Mikkeller opruster til og kæmper for det absolutte craft-beer-verdensdømme, et slag han utvivlsomt vil vinde med integriteten i behold. Hvis vi lige jager jante ud af vores nationale sjæl bør vi kippe med kasketten i stedet for at bitche om golddigging som ekstrasprøjten. Det er som om eventyret nærmest ingen ende vil tage for Mikkel Borg Bjergsø, hvis største modstander fremover uden tvivl bliver ham selv. I det store arsenal der nu er kørt i stilling er tre uskyldige øl på hylden i Irma sikkert blot en lille lynkineser. Jeg kan bare ikke lide synet – og det kommer fra den største cafeburgerædende barnevognsfascist af dem alle.

UPDATE: Allbeer har  02.02.12 modtaget følgende forklaring fra Mikkeller: “Kommentar/forklaring: Dim Sum, Kiin Kiin og LA Lager er reelt set ‘eget’ af folkene bag Kiin Kiin. De har valgt at sælge de tre øl til Irma sammen med deres karry-serie”.

Karakter (0-6): 6
Mikkeller, George
Mere Mikkeller på Allbeer

George Barrel Aged Bourbon, Mikkeller, Martin Goldbach Olsen, Allbeer

Mikkeller, George, Stout, Imperial Stout, Allbeer, Martin Goldbach Olsen, Black, Black Hole, Beer Geek Breakfast, Mikkeller Bar, Mikkel Borg Bergsø
George - the original

2 thoughts on “Mikkeller, George Barrel Aged Bourbon Edition

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s