Bluegrass, Vintage Heine The Elder

Allbeer, Martin Goldbach Olsen, Bluegrass, Vintage Heine The Elder, Mikkeller Bar, Black Sensation

Der ringer en alarmklokke i den kulsorte og afgrundsdybe underbevidsthed, når nu man tager sig selv i at føle en smule skuffelse over menuen til Black SensationMikkeller Bar. Nok var det sort som vi elsker det, nok var det gennemført og knashyggeligt, men måske var det knapt så sensationelt? Indrømmet, vi er nogle forkælede og forvente små sataner her på redaktionen, men det er sgu Mikkellers egen skyld. Måske var det mest sensationelle fraværet af det stoutske sværvægts-VM-bælte, Black. Os ikke forstå. Mikkels mest vellykkede og overlegne bryg til dato, champen der får dine smagsløg til at danse rundt i ringen inden det ubarmhjertige uppercut på 17% sender dig direkte til tælling.

Så savnede vi jo nok også bare den lille sensation, som vi har prøvet på Mikkeller Bar et par gange før. Fx 3Floyds Dark Lord i en eller anden perfid version, eller nogle af Mikkellers mange luksuriøse rariteter som fx Calvado Barrel Aged X Imperial Stout. Noget i den kaliber. Ok vi fletter næbbet nu og kravler tilbage i vores elitære elfenbenstårn, for der var 20 fremragende sorte øl på hanerne, og med Admiralens ord: “Hvor mange kan man alligevel nå at drikke?”. Så vi gik direkte efter de 5-6 stykker vi ikke havde smagt før. Bl.a De Molens sagnomspunde og legendariske Rasputin, der ganske enkelt ikke lever op til sit navn længere. En fin øl, men noget bedaget, vi savner bitterhed og kant. Mikkellers Double Shit Coffe Stout var friskkværnet og forførende. 8 Wired I Stout var finurlig men går nok hurtigt i glemmebogen. Det gør Vintage Heine The Elder fra Bluegrass til gengæld ikke.

Hør hov, hvem helvede er Bluegrass? Vi troede Bluegrass var sådan noget salonmusik med vaskebræt og banjo fremført af indavlede fætre og kusiner, men nej. Det er også et relativt nyt bryggeri fra Louiseville Kentucky. De har verdens grimmeste logo, der mest af alt minder om Kentucky Fried Chicken, men verdens sejeste slogan; “Beer is food”.

Heine The Elder er en knivskarp imperial kaffebombe, en delikat, bitter og kompleks øl. Desværre igen – skænket iskold. En rigtig ærgerlig detalje, men allright – så er det jo godt man kan kurere ventetiden med ølpølserne “Black” og “Malt og Chili” fra kødbyen, det fås ganske enkelt ikke bedre.

Toner af friskkværnet ristet kaffe, vanille, chokolade og masser af malt vælter efterhånden op af glasset. Øllet står stramt, sort og mediumcarboneret med et beskedent, kortvarigt, luftigt og bundbrændt mørkt skum. Smagen er noget mere kompleks, end jeg husker fx Peche Mortel eller Mikkellers egen fine Vesterbro Kaffestout. Kaffen er ligeså ren, intens og frisk blot mere ristet, ja nærmest brændt. Dernæst følger masser af krydderi, malt, grape, let røg, humle og lakrids der fortoner sig i en total tør finish af behagelig bitterhed bagerst på tungen. Intet spor af de 10% alc og tæt på rendyrket sort magi.

Hvis resten er Bluegrass’ øl er lige så enestående som Heine The Elder, ja så fandt vi alligevel den sensation vi spejdede forgæves efter i vores indledende og selvoptagede uvidenhed.

Karakter (0-6):5

Allbeer, Martin Goldbach Olsen, Bluegrass, Vintage Heine The Elder, Mikkeller Bar, Black Sensation

Allbeer, Martin Goldbach Olsen, Bluegrass, Vintage Heine The Elder, Mikkeller Bar, Black Sensation

Allbeer, Martin Goldbach Olsen, Bluegrass, Vintage Heine The Elder, Mikkeller Bar, Black Sensation
Admiralen har stress over de små glas, og nyder Vintage Heine The Elder i stereo

One thought on “Bluegrass, Vintage Heine The Elder

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s