Mikkeller, Single Hop Series 2011

38 Mikkeller Single Hops. 6 tørstige og lærervillige medlemmer af det dansk/tjekkiske ølakademi. Game on! Scenen er sat på 5. sal i indre København med fri udsigt til spirerne på Helligåndskirken. Vi havde ventet længe, meget længe på dette øjeblik. Siden Mikkeller offentliggjorde de 19 nye single hops har erindringen om de 10 foregående levet et livligt liv i underbevidstheden, og endelig var det blevet tid til at smage alle humlerne samtidig én efter én. En våd drøm for alle hungrende humlehoveder,  og den meste intensive forskningsopgave over tid i akademiet. Stemningen nærmer sig kogepunktet da Mesteren melder sin ankost med nyheden om, at han vil certificere hvert medlem af akademiet, hvis det lykkes at komme igennem alle humlerne, beskrive dem alle og kåre en personlig favorit.

Virakken startede da ølfantomet Mikkel Borg Bjergsø lod nyheden sive om, at denne nye serie af Single Hops var et led i et videnskabeligt projekt om humle. Resultatet venter vi på: En Ph.d. afhandling i et samarbejde mellem en Ph.d. studerende, Mikkel Borg Bjergsø og Mikkellers husbryggeri i Belgien – De Proef. Vi taler her om det mest gennemgribende forskningsprojekt i humle nogensinde, der ved sin nye opskrift adskiller sig ved de forrige single hops der havde nogenlunde samme IBU. I 2011 serien er der brygget med den  samme mængde humle for bitter, aroma, flavor og tørhumling. IBU på de 19 nye øl svinger således mellem 33 og 115.

Alt humlen er såkaldt “kosher-hops” og kan altså spores til marken den kommer fra. Humlerne er høstet og behandlet på samme tid, sendt til Belgien og dermed brugt helt friskt.  Malten til alle 19 bryg kommer fra samme batch for større ensartethed. Alle 19 øl er brygget i løbet af en uge med samme gær, temperatur osv. I Ph. D afhandlingen bliver det undersøgt, hvordan humle opfører sig over tid, hvordan humlesmagen påvirkes af måden øllen opbevares på, samt hvordan humlesmagen udvikler sig og påvirkes under forskellige andre forhold. Alt sammen bliver vurderet af et hold af professionelle smagere der løbende, og over de kommende år, vil smage på disse 19 øl. I den kontekst er akademiets hårde halse sikkert kun glade amatører, men endelig blev det altså vores tur. For at skåne vores slidte smagsløg mest muligt starter vi humlecertificeringen fra laveste IBU og arbejder os op ad. Kampen forløber over to halvege:

Den første halveg perfekt timet med strålende solskin til de lave IBU’s og med et uventet dramatisk højdepunkt. Akademiets filosof Erik taber Galena (se billede) ud over balkonen. En spektakulær feberredning på selve målstregen forhindrer heldigvis et potentielt humlemord på de sommerglade forbipasserende på gaden. Amarillo og Citra får størst opmærksomhed og sidstnævnte bliver døbt “fissehumlen”. Vi vil ikke citeres for det.

Pausen fordrives på Gold Prague med ungarsk gullasch og Platan pilsner.

2. halveg er banen som forvandlet da regnen står ned i stolper, og spirerne fra Helligåndskirken stirrer ondt på de trætte ansigter og pisker en vis diciplin og karakter frem hos eksaminanderne. Ikke overraskende står især Simcoe (Brygmester Mikkel’s egen favorit), Nugget, Bravo og Warrior for halvegens højdepunkter og giver frit løb for højlydt indforståede studendikose vrøvlerier. Alle medlemmer bestod certificeringen til Mesterens store stolthed og glæde. Der blev holdt taler, uddelt certifikater, taget billeder og en glad og lærerig aften gik på hæld. Se hvert enkelt medlems kåring af favorithumlen underneden.

Karakter (0-6): 5

Allbeer, Mikkeller, Single Hop, Martin Goldbach Olsen

Mesteren og Simcoe: “En totalt afbalanceret IPA, og en humle der vel næppe findes bedre. En harmonisk, klar, frisk og let krydret bitterhed og en mild, frugtrig, indbydende og langtidsvirkende aroma”.

Martin Goldbach Olsen, Mikkeller, Single Hop, Allbeer

Martin og Simcoe: “Den første og bedste jeg smagte fra den første single hop serie. En ny version og 18 nye humler laver ikke om på dette. Simcoe har bare mere af det hele i duft og smag. Masser af krydderier, frugt, maltsødme, citrus, karamel, grape og en bidende intens men raffineret og behagelig bitterhed samt en eftersmag der bliver i længe i svælget”.

Poul Petersen, Martin Goldbach Olsen, Allbeer, Single Hop, Mikkeller

Poul og Cascade: “Citrus og karamel er gennemgtrængende, perfekt og klassisk amerikansk humlesmag med en frugtrig, klar og let krydret bitterhed”.

Jesper Svarre, Allbeer, Martin Goldbach Olsen, Mikkeller, Single HopJesper og Sorachi Ache: “De asiatiske krydderurter banker igennem og vil nok skræmme de fleste væk. Men hvis vi dropper dogmerne om hvad en rigtig øl/IPA er, så overgiver jeg mig til dette orgie af krydderier i duft og smag, der kan få os vores drømme tilbage til det mystiske østen”.

Allbeer, Martin Goldbach Olsen, Erik Swiatek, Mikkeller, Single HopErik og Bravo: “En utrolig spændende IPA og en øl der holder mere end den lover. En god og syrlig eftersmag føler efter en markant bitterhed med grape, karamel, træ og rosin”.

Allbeer, Martin Goldbach Olsen, Mikkeller, SingleHops

Hans. Bestod certificering og ses her modtage sit humlecertifkat. Tilgengæld har han smit sine noter væk, det er ført til protokol.

Allbeer- og det dansk/tjekkiske akademi's humlecertifikat.
It's a dirty job but someone's gotta do it !!!
Den spektakulære feberredning af Galena går ikke i glemmebogen foreløbig

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s