Mikkeller/De Molen, Mikkel og Menno

Mikkeller, De Molen, Mikkel og Menno, Allbeer, Martin Goldbach Olsen

Er det bare mig eller var der en lige lovlig lummer vibe af halbal i TAP1 til årets ølfestival? Var det lige lovlig meget same precidure as last year Miss Sophie? Jeg sværger, at jeg så tre tykke mænd i MC læderveste med Tuborg Classic broderet på ryggen. Det er jo ikke engang sjov, men mere et nærstudie af folkelighedens indavl på samme niveau som en tur op ad Østerbrogade på en dag med speedway i Parken.

Undskyld, men var du der ikke selv? Jo, men jeg synes ikke der var meget at komme efter, ud over det umanerlige gode selskab jeg havnede i. Og jeg håber og tror, at nogle af ølundergrundens hårde halse tager konkurrencen op næste år og udfordrer Danske Ølpensionisters storsløve monopol på bredt samlende events. Mikkeller Bar har allerede vist vejen med deres storslåede events, så hvorfor ikke skele til udlandet, fx Dark Lord Day, og årligt tænke en enkelt af disse events ud af baren, helt ud på ud på gaden i alliance med de sejeste mikroer, lokale gastronomer og undergrundsbands. Mere street, mere kant, mere rock and roll og mindre af laveste fællesnævner. Så slap vi måske for meget ligegyldigt øl, pølse og kartoffelsalat akkompagneret af tonerne fra en storsvedende stodder og hans lumre hammondorgel.

Mine gode ølvenner og jeg styrede i løbet af nul-komma-nul-fem mod en bænk på den billige langside, hvor vi kunne skimte skiltene på Mikkeller, Ewil Twin, Brewdog, Croocked Moon og De Molen. Det var festens centrum, og specielt Mikkeller og De Molen havde mange interessante øl vi ikke havde smagt før. Og de mange højdepunkter hos manden i møllen fik mig til at tænke på et storartet collaboration-brew Mikkel og Menno, som jeg ikke fik taget noter til, men heldigvis havde hamstret et ekstra eksemplar af.

Når Mikkeller møder De Molen, er det i mikroernes verden et veritabelt Clash Of The Titans, og tilmed et vitterligt vellykket et af slagsen. På papiret var jeg ikke spændt, men det skyldes udelukkende fordomme om fesen WeisenBock. At Mikkel og Menno var brygget til en special hollandsk Bock festival hjalp ikke det store på min skepsis. Men Mikkellers ekstravagante humling forvandler Mikkel & Menno til den saftigste gang humlejuice, du overhovedet kan forstille dig. Galena, Chinook, Simcoe, Cascade, Amarillo og tørhumlet med Saaz og Cascade bringer IBU op på 53. Det har i min optik intet med klassisk Bock at gøre, men netop derfor er den et interessant gadekryds og helt sin egen.

Bock’en har genretypisk en lad, tung og bredrøvet maltprofil samt slibrig sødme. Mikkel og Menno’s amerikanske humleangreb overvinder både malt og sødme og trænger det langt i baggrunden til fordel for frisk- og bitterhed. Man fornemmer det allerede ved ophældning, hvor toner af blomst, citrus, karamel, gær, krydderi og frugt svæver op ad glasset. Stor og let støvet aroma. Prægnant og insisterende stædigt skum dækker over en mørkrød uklar og rustik farve samt en blid carbonering. Smagen handler udelukkende om bitterheden og er strukteret som IPA’en med en kærlig hilsen til Frelser. En lang, kompleks, blomstret og stikkende bitterhed, der aldrig bliver brutal og bister, men nærmere fed, juicy og drikbar omkranset af et sært snit af gær, krydderi, frugt, karamel og malt.

Mikkel og Menno udfordrer i den grad Bock’en, som nogen bør udfordre Ølfestivalen næste år. Eller skal det blot være same precidure as every year James?

Karakter (0-6): 4

Mikkeller, De Molen, Mikkel og Menno, Allbeer, Martin Goldbach Olsen

One thought on “Mikkeller/De Molen, Mikkel og Menno

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s