To Øl, Sjø Tæhm Speciel Fejø Limited Don’t You Be Messing With The Mikkeller Bar Tender Crew Or They Will Fuck You Up! Dobbelt Vintage Ekstra Extra Barrel Aged Edition Cassis x 2

Martin Goldbach Olsen, Allbeer, To Øl, Mikkeller, Mikkeller Bar

På Mikkeller Bar bliver bartenderne ikke bare bag baren. I hvert fald ikke de herrer Tobias Emil Jensen og Tore Gynther. Måske det har noget at gøre med deres fortid på Det Fri Gymnasium i København. Her holdte læreren sig nemlig heller ikke bare bag katederet. I hvert fald ikke Lærer Bjergsø, der efter skolens lukketid opererede udenfor det obligatoriske pensum og svingede spanskrøret i den oldgamle diciplin – ølbrygning.

Det trængte det gymnasiale så langt i baggrunden at de to drenge nyligt under navnet “To Øl” forkælede vores kræsne ganer med First Frontier IPA, Overall IIPA og porteren Black Ball. Lærer Bjergsø fik sig også en bar, hvor drengene stadig betaler af bag disken. Til den stort anlagte 1 års fødselsdag havde de gamle elever tilmed fundet plads på tavlen blandt 19 andre vilde verdenspremierer med et surt opstød til ditto ølgeeks eller måske blot en hyldest til deres gamle lærermester.

Den mundrette titel “Sjø Tæhm Speciel Fejø Limited Don’t You Be Messing With The Mikkeller Bar Tender Crew Or They Will Fuck You Up! Dobbelt Vintage Ekstra Extra Barrel Aged Edition Cassis x 2” siger jo det hele. En fadlagret frugt lambic brygget på Fejø med 1 kg solbær pr. 2 liter lambic og udelukkende tilgængelig til Mikkeller Bars fødselsdag. Ikke helt normalt, nej nærmere imponerende, at man så tidligt i karrieren kaster sig over den diciplin. Men her på redaktionen er der absolut ingen sure miner. Intet brok. Men masser af respekt. Vi håber det også havner på flaske eller fad en anden god gang, da projektet er vitterligt vellykket og mere end blot bestået.

Admiralen og denne signatur følte sig særligt forpligtet til at skyde festen i gang med menuens sure sprøjt. For os markerede Mikkeller Bars fødselsdag også, at det var præcist seks måneder siden vi mistede Tapiren, der som bekendt kunne dufte brettanomyces på flere kilometers afstand. Med en tåre i øjenkrogen bliver vi hurtigt enige om, at Tapiren virkelig ville have værdsat denne øl, som rammer præcist på det spontane smagshjuls parametre. Den uklare røde farve står flot i de små Mikkeller glas og er akkompagneret af de beskedne eftermiddagssolstrejf i Victoriagades skyggeside samt et diminutivt pinkish skum. Middel carboneret, fed mundfylde og fin frisk. Duften er relativ stor af grape, surhed, bær, eddike og let råd. Tonerne fra trætønden spiller op mod en sur, grapey og tør smag af primært bær men også citrus, eddike og salt. En perfekt starter til Mikkeller Bar’s 1 års fest men også til eftermiddag på solterrassen, hvis vi ellers kunne få To Øl til at hælde disse herlige dråber på flaske.

Respekt til To Øl og til Mikkeller Bars Tender Crew. Det hører dog med til historien, at vi fik en kortvarig identitetskrise da Barchef Jannik forsvandt på ud på lageret og kom tilbage med en kold flaske hvidvin. Han svor dog at det var til et hunkønsvæsen, der troede lokalerne stadig tilhørte en Vinbar.

Karakter (0-6): 4
To Øl’s  hjemmeside
To Øl på Facebook
Billeder fra den fede fest

Allbeer, Martin Goldbach Olsen, Beerticker, Peter Myrop Olesen
Beerticker og Allbeer Meet'n Greet på Mikkeler Bar !!!!

To Øl Black Ball:

Mikkeller Bar 1 år – Smedens Tale:

One thought on “To Øl, Sjø Tæhm Speciel Fejø Limited Don’t You Be Messing With The Mikkeller Bar Tender Crew Or They Will Fuck You Up! Dobbelt Vintage Ekstra Extra Barrel Aged Edition Cassis x 2

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s