Pivovarský dvůr Chýně, Ale Ejlík

Chyne, Ale Ejlik, Martin Goldbach Olsen, Allbeer

Når Mesteren drejer den firehjulede hjem fra øllets indre i Prag gælder det om at holde sig parat. Lasten er læsset tungt med minifustager, pumper og flasker fra vores elskede Pivovarský dvůr Chýně. Og denne gang med seneste nyt fra den virtuose brygmester Tomáš Mikulica. En Ale (Ale Ejlík) og en India Pale Ale (Pivo Polotmave) var ikke lige hvad vi havde set komme. Men ved nærmere eftertanke var vi nok advaret på forhånd.

Mikkeller Bars fortræffelige arrangement med Pivovar Matuška og deres amerikansk inspirerede IPA’er varslede vigtige nye signaler. Hvor verdens førende bryggere forgæves har forsøgt sig med fortolkninger af den hellige saaz-fyldte tjekkiske pilsner (fx Tjekket Pilsner og Saaz Hopburst), er de førende tjekkiske bryggere nu med langt større held og dygtighed åbenlyst inspireret af primært de amerikanske humlebomber. En yderst interessant udvikling og Matuška Černá Raketa (Black Rocket) fra Pivovar Matuška er et enestående eksempel. Humlefusionen af Saaz, Cascade, Amarillo og Premier gik op i en højere enhed, og selv de hårdeste humlehalse på Mikkeller Bar måtte nikke anerkendende.

Ale Ejlík fra Pivovarský dvůr Chýně er endnu et eksempel der fik de salig blikke frem på et hasteindkaldt topmøde i det dansk/tjekkiske ølakademi. Mesteren og Lars Skum faldt tilbage i sofaen i en slags drømmetilstand mens mundtøjet mumlede masser af indforståede studentikose superlativer ud i stuen.

I et kort øjeblik kaster duftesansen da også drømmene og tankestrømmen direkte til Pivovarský dvůr Chýně’s hyggelige og hellige haller. Et flygtigt refugium – men den store karakteriske husduft overmander snigende sanseapparatet. Stor og ekstrem nyslået friskhed af malt, gær, strå, halm og lade. Imødekommende, inciterende og Dvůr Chýně’s skarpt skårede signatur. Klassisk. Øllet står stråguldt og diset i glasset med en middelcarbonering, let perle og et beskedent og luftigt skum, der efterlader fine blonder langs glassets kant. På det lange stræk mangler kroppen måske lige den sidste stramhed og slår over i en lidt vandet bane, men den store smagsoplevelse overdøver denne perifere detalje. I dette tilfælde er den lange bane alligevel et næsten tomt glas alligevel.

Bitterheden er bemærkelsesværdig. Vi er enige om, at det er det bitreste fra Pivovarský dvůr Chýně til dato. Men kan Saaz virkelig være så stikkende bitter? Nej, for et nærstudie afslører at der er brugt amerikansk humle i Ale Ejlík.

En stemning af total overraskelse og forvirret begejstring breder sig på topmødet og alle taler i munden på hinanden. Hvad er nu det for noget? Hvordan kan duften være så karakteristisk Pivovarský dvůr Chýně, når der nu brygges med amerikansk humle? Vi er enige om at det må være gæren, Tomáš Mikulica’s særlige brygmetode og så hans stædige mantra om kærlighed og hygiejne. Et bud kunne også være at Saaz er brugt i en kombination med den amerikanske humle.

Der er ikke angivet hvilken amerikansk humle Mikulica har brugt, men et bud kunne være allround humlen Amarillo som af de langskæggede humleeksperter defineres som en aroma cultivar. En slags “super Cascade”, og i Ale Ejlik oplever vi en markant bitterhed. Stikkende, varmende, floral, langvarig med en snert af træ og krydderi og i synkront parløb med den bredryggede maltprofil.

Aftenen lukker med den chokerende bitre India Pale Ale (Pivo Polotmave, også amerikansk humlet) og så mesterens sidste trumf: En pudsig påskebryg, der smagte og duftede af gær. De fraværende medlemmer af akademiet er langt langt fra Chýně certificeringen.

UPDATE !!!  Vi har søndag aften 1. maj 2011 modtaget en mail fra Tomáš Mikulica, der bekræfter at der ikke er brugt Saaz og at humlerne Amarillo og Cascade er de anvendte i Ale Ejlík…

Karakter (0-6): 5
Mere tjekkisk øl på Allbeer

R U talking 2 me? Don Chyne: Jitka Eichlerová
You never forget your first !!!!


3 thoughts on “Pivovarský dvůr Chýně, Ale Ejlík

  1. Jeg har været så heldig at smage en øl fra Pivovarský Dvůr Chýně i køkknet på en resturante i prag. Men jeg har kun et spørgsmål. Hvor kan man få fat i nogen af deres særlig 1,5 plastik øl flasker her i danmark.

    Højt Skum

    Kevin C. Strømsted.

  2. Hej Kevin!

    Tak for kommentar 😉

    Chynes øl er i særklasse, og nok det bedste tjekkiske øl der findes.

    Du kan desværre ikke købe det i Danmark.

    Plasticflaskerne kan hentes ved Chynes gårdbryggeri, og sikkert i velassorterede butikker i Prag.

    Hvis du finder den andre steder, må du meget gerne dele det med os.

    Na Zdravi

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s