God ny tår

Tak for 2010! Selvom det som 2009 har været et fantastisk funklende år rigt med blinkende stjerner på ølhimlen, ja så vil vi her på redaktionen kun huske da den største stjerne af dem alle blev slukket. Tragedien ramte os natten efter ølentutiasternes J-dag da vores medblogger, faglige øje i det høje og gamle ven Tapiren, Palle Holst, så meningsløst blev taget fra os i en tragisk trafikulykke. Palle kunne sine fakta til fingerspidserne, var en gudsbenådet fortæller og formåede med sin pudseløjerlige specialviden at engagere, underholde og frem for alt dele. Palle lærte os at øl ikke er videnskab men kærlighed.

Tapirens ånd skal videreføres, og det er lige præcis hvad vi har tænkt os at gøre i det nye år 2011. Vi har nyligt helt hjælpeløst alene vovet os ind på Tapirens absolutte hjemmebane Plan B. Men det kræver nok en forårsdag eller to hvor solen skinner akkompagneret af ualmindeligt godt selskab at komme bare nogenlunde ovenpå efter dette ufattelige tab.

En ting vi heldigvis nåede at glæde os over sammen med Tapiren var at besøgstallet på Allbeer igen i 2010 bare steg og steg. Det er vi naturligvis rigtig glade for og en smule stolte af. Så tak til jer læsere, som vender så loyalt tilbage og besøger vores ydmyg lille blog. De fem indlæg i klikkede hyppigst på i 2010 er:

Mikkeller: Texas Ranger
Mikkeller: Black Hole Barrel Aged Edition
JK Holtmann: Beast
Mikkeller Black Peated Cask Edition (Gold Wax)
Nøgne Ø og Mikkeller: Tyttebær

Årets vel nok største begivenhed stod Mikkeller for med åbningen af Mikkeller Bar. Et tiltrængt nyt vandinghul for byens hårde ølhalse. Der er så rigeligt at komme efter med de 18 haner med Mikkeller øl samt lejlighedsvise sjældenheder i den absolutte verdensklasse. Cantillon frisk fra hane var i hvert fald det absolutte trækplaster for Tapiren og vi andre fulgte jo blindt med. Det er blot udvalget til hverdag, men de store events på Mikkeller Bar har også sat sit præg på 2010. Her tænker vi specielt på den formidable Sur Weekend, Black Sensation og de fine verdenspremierer fra fx Nøgne Ø.

2010 vil også huskes for det ekstreme højdepunkt fra De Struise Brouwers og deres satanisk stærke Struise Black Damnation V Double Black i sjælden fadversion på alletiders Ølbaren, en mildest talt mistænkelig anmeldelse af juleøl i BT hvor Carlsberg sjovt nok ryddede bordet og mundhulen på Carsten Berthelsen og formanden for Danske Ølentutiaster, Det Hemmelighedsfulde Bryggeris release og re-release af røgbomben Smoke Beer og Rauch Bier, kæmpeskuffelsen Pier Rat Porter fra Pizza Port, BrewDogs pinagtige marketingsstunt The End of History, Three Floyds Dark Lord fra hanen på Mikkeller Bar, håndbryggerne JK Holtman der gik pro som Three Amigos, den seje sorte hane Black Rooster Brewery, turene til Prag med det tjekkiske ølakademi og øldiktatorens trendsættende men frygtindgydende nye frisure samt verdensklasse ølbloggeren John Le Masney, der desværre gik på ølpension.

Øl fra bryggerierne: BeerHere, Cantillon, Founders Brewing Company, Mikkeller og Three Floyds opnåede karakteren [######] Verdensklasse: Se dem herunder i omvendt kronologisk rækkefølge:

Mikkeller, Calvados Barrel Aged X, Imperial Stout (Special Series)
Mikkeller, George
Cantillon, Geuze 100% Lambik, Økologisk
Mikkeller, Black Hole Barrel Aged Edition
Founders Brewing Company: Centennial IPA
Mikkeller, Black Peated Cask Edition (Gold Wax)
Three Floyds, Dark Lord
BeerHere: Mørke Pumpernickel Porter

One thought on “God ny tår

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s