BeerHere, Ammestout

Kaptajn K, Allbeer, Ammestout, BeerHere

Også denne (nye) signatur har lært alt, hvad hun ved om øl (og en del andet) af tapiren. Uden tapiren havde ord som mundfylde ikke eksisteret i mit ordforråd, røg havde været noget der kom fra bål og jeg havde set lige så undrende ud som min vennekreds gør nu, når talen faldt på spontangæret øl. Jeg skylder tapiren min interesse for og viden om øl. Desværre er jeg langt fra færdig med at lære, men man skal turde stå på egne ben – og tapiren har lært mig, at der ikke er nogen sandhed om øl, der er bare det man selv synes. Alligevel føles det famlende, at anmelde en øl alene. Savnet er tungt. Det sagt, så skal forsøget gøres.

Og med venner og veninder i den fødedygtige og formeringsfokuserede alder forekommer det  passende, at kaste smagsløgene over en ammestout fra BeerHere. Det er trods alt godt at vide, hvad der skal gives i barselsgave, når omgangskredsens afkom ser dagens lys. Om ikke andet kan man jo, i disse alkoholforskrækkede tider, drikke den selv mens de nybagte forældre beundrer vidunderet.

Biologen er heldigvis villig til at deltage i eksperimentet, så vi har lånt storebroderens bil, fyldt den med blandet øl til en forlænget weekend på ødegården – og er kun kørt fast i sneen to gange (hvis nogen har et kort sådan-sætter-du-sneknæder-på-bilen-kursus, så vil jeg ikke afvise, at jeg er interesseret/ har behov).

Ammestouten indeholder udover de traditionelle ølingredienser også mælkesukker og kaffe. Det sidste træder tydeligt frem i både duft og smag, mens det første mere skaber bekymring. Biologen bringer straks på banen, hvilken type mælk mælkesukkeret i ammestouten stammer fra. Man tænker jo sit, når den hedder noget med amme.

Skum er der ikke voldsomt meget af, man fristes til at kalde øllen skumfattig. Det skum der er, er svagt lysebrunt og bliver kun liggende et lille stykke tid. Duften er overraskende svag eller også ødelægger brændeovnen lidt af duftekapaciteten. Man fornemmer dog en svag ristet duft og en snert af kaffe.  Ifølge BeerHere stammer traditionen for ammestout fra 1800 tallets England, hvor man bryggede en ekstra stærk og nærende stout til ammende mødre. Og stærkt og nærende virker øllet også. 6,5 % alkohol og en stærk smag af kaffe. Øllet er bittert. Den eksakte terminologi kendes ikke, så i fællesskab bliver vi enige om, at øllet er bittert på kaffemåden ikke på IPA-måden – og så er det vist forklaret præcist nok. Det ristede element fra duften, går igen i smagen, der også har et snert af chokolade. Øllet er let tyktflydende og let perlende. Ikke en specielt markant mundfylde, men det glider ned som det skal.

Øllet serveres omkring de ti grader. En passende temperatur som det kan være vanskeligt at opnå i en ujævnt opvarmet ødegård. Det kan dog lade sig gøre, og hvis det ikke var fordi Allbeers tekniske redaktør stiller så store krav til billed- og videokvalitet, at denne runerister ikke har en chance, kunne der havde eksisteret fotodokumentation af afkølingen. Denne ville have vist hvordan ammestouten blev afkølet blandt snebadende ungmøer.

Øllet bliver noget tungt i længden, men passer ok som vinterøl efter et par timer på ski i sneen og endnu et ikke-succesrigt forsøg på at sætte snekæder på bilen. Vi lander på et tretal og en erklæret enighed om, at det er god humor at forære den til nybagte mødre

Karakter (0-6): 3

Billede fra Schnille og og Schmack

One thought on “BeerHere, Ammestout

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s