Pizza Port, Pier Rat Porter

Der var alt for langt til glasset efter en uge med både spansk syge og gul feber på fodboldfronten. Med tørre pletter i halsregionen var forventningerne store da ugen skulle skylles ned. Men jeg finder mig selv ramt af ordknaphed da den helt store skuffelse, Pier Rat Porter fra Pizza Port, skal testes på altid velassorterede men også prisperverse Ørsted. 65 kr for sølle 40 cl og en lille sidevogn nødder – 25 kr! Jeg underskylder min indre bankrådgiver med, at det ikke er hver dag man oplever Pizza Port frisk fra hanen.

Flere geeks med stjernestøv på skulderen hylder denne porter. De har nydt den frisk fra fadet i San Clemente, og det har da helt sikkert heller ikke gjorde oplevelsen mindre mindeværdig. Men her på redaktionen tillader vi os at se anderledes på sagerne. Vi har at gøre med en øl der, måske efter et par dage for længe på hanen, stort set hverken dufter eller smager. Denne signaturs vokabularium skal kickstartes af den altid velformulerede Tapir, der med sædvanlig skarphed retfærdigt udbryder: “Nu er porter jo ikke antydningens kunst!”. Nej, det er lige præcis hvad porter ikke er. Den skal da heller ikke øve slitage på sanseapparatet men derimod med tilbageholdende præcision og dosering være en øl men kan lune sig ved en kold og blæsende efterårsdag. Det er Pier Rat Porter ikke i nærheden af at kunne leve op til.

Aromabilledet i en vellykket porter er præget af lidt frugt fra overgæringen og så alle de gode sager fra den brændte malt: Kaffe, mørk chokolade, lakrids og tjære. Pier Rat Porter er nærmest død i aromaen, og man skal dyppe båthornet dybt ned i glasset for at fange helt og aldeles hengemte noter af mild mokkabønne og en snert af chokolade. Skuffende. Men man havde det alligevel på fornemmelsen ved udskænkningen. Balancen mellem silkeblød og stendød er hårfin, og efter at et minimalt, utæt, luftigt og ultrakortvarigt skum har lagt sig fladt ned på maven venter en lavt carboneret og helt udvandet krop nærmest uden perle. Tynd og helt uden bid. Smagen er langt fra mums som skrevet på skiltet, men derimod skæv og flad. Indledes af kolde noter af metal, lidt træ,  karamel og mild humle. Kortvarig finish hvor de ristede noter kigger frem uden at gøre et større indtryk. Her er absolut intet at komme efter her, slet ikke til den pris.

Som billedet ovenfor antyder havde Pier Rat Porter heldigvis en legekammerat i nabofadet, hvor Mikkeller/BrewDog’s ubarmhjertige men yderst vellykkede I Hardcore U huserede. Sammen med Great Divide’s mesterlige Yeti Imperial Stout fik vi alligevel skudt kulturnatten i gang på fornuftig vis.

Karakter (0-6): 1

3 thoughts on “Pizza Port, Pier Rat Porter

  1. Selvom jeg tror at 1-tallet mere skyldes din store skuffelse end øllets reelle kvalitet, er jeg gald for din anmeldelse. Jeg styrtede nemlig selv ned for at prøve den og blev slemt skuffet. Desværre var der for mig ikke tid til hverken Mikkeller/Brewdog eller den altid fremragende Yeti i nabohanen.
    Men cadeau til Kim for at få “Pizzaerne” hjem – på trods af den voldsomt hampre pris.

    I øvrigt får Pier Rat et tre-tal fra mig. Men det skylde måske også, at jeg smagte den dagen før du gjorde.

  2. Ohøj Admiral !! Jeg vil slet ikke afvise at den var træt efter 3 dage på fadet. Men det ændrer bare ikke ved min oplevelse af at den var stendød og smagte af ingenting. Så skal vi konkludere: 3 i frisk tilstand og 1 i stendød tilstand.

    Jeg overvejede at bede tenderen om at tage den af og bede om pengene retur, men Kim Ill Sunk ville sikkert straffe hårdt for en sådan opførsel 🙂

    Vi fik i øvrigt også en yderst weird Revelation Cat, Warrior Lambik.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s