Mikkeller, George

Mikkeller, George, Allbeer, Stout, Imperial Stout, Martin Goldbach Olsen, Black, Black Hole, Beer Geek Breakfast, Mikkel Borg Bergsø, Ølbutikken, George Foremann,

Når sværvægtschampen Mikkeller inviterer geeks i drømmeland kan man godt lade Ole lukøje huen blive hjemme og smøre smagsløgene. Men inden vi for alvor kaster os ind i ringen dvæles der ved den særegne indpakning. Udenpå er George nemlig en overraskelsens øl. Diminutiv og fornærmende i størrelsen og med et helt nyt look. Miniatureflasken er prydet af en elegant etikette med et farverigt håndtegnet pennestrøg i en cartoonish stil, der gemmer på de mørke dråber. Man tænker instinktivt at der må være en tonstung magnumflaske edition lige om hjørnet.

Dernæst har vi at gøre med en såkaldt sportsøl, opkaldt – gætter vi på – efter boksningens svar på den evige to’er George Foremann, der i starten af karrieren godt nok detroniserede Joe Frazier og havde Ali til tælling men mest er husket for den ydmygende hovedrolle i “Rumble in the Jungle”. I Don Kings intelligent iscenesatte bokseteater udstilledes Foremann som en senil sinke, der mødte op i Zaire som sprunget ud af en Blacksploitation film og satte helt nye standarder for latterlig sort mode. Vi snakker her 2 hunde i snor, pels, hat, høje hæle, bling bling og ternede bukser. I ringen svarede Ali med de legendariske ord; Is that all you got, George? You disappoint me. My Grandma punches harder than you do… you supposed to be bad…”, og snart var en af boksehistoriens legendariske knock outs en realitet.

Men Mikkellers udgave af George har et anderledes potent punch. Som i alle andre af Mikkels sorte sønner skæres der direkte ind til selve essensen af den stoutske sjæl, og øllet placerer sig et eller andet sted i spændingsfeltet mellem Beer Geek Breakfast og Weasel. George er en kraftkile der måske ikke går alle tolv omgange med indehaveren af det imperial stoutske VM-bælte, monsteret Black. Det er ingen skam. Det er der ingen af de tidligere udfordrere der har præsteret. Så langt fra. Intens infight og en enkelt kæberasler er ikke nok til at vriste titlen fra mesteren. Men mindre er også nok til at gøre George til en helt formidabel oplevelse både fra flaske men i særdeleshed også frisk fra fadet på Mikkeller Bar.

Gong gongen lyder og da George rammer bundet af glasset går der fuldstændig afrogarn i skumkniplingerne. Helt ustyrligt og megamørkt, helt tæt og sindssygt stædigt skum der efterlader lange rastafarikrøller klæbende langs glassets kant. Duftene vælter frem og sanserne skærpes helt automatisk. Ristede toner af kaffe, karamel, malt, soya, vanilie og røg der hænger i luften som time gammelt nytårsfyrværkeri. Et eventyrligt blend, der af en eller anden grund leder min underbevidsthed i retning af Nils Oscar’s mesterlige “Imperial Stout”. En anden af den slags sjældne øl, hvor man nærmest falder i staver med båthornet i glasset.

Øllet står kulsort med en slick olieret tekstur og en blød carbonering. Inciterende. Indbydende. Kampklart. Smagen har et slagkraftigt swung med alt det bedste fra det stolte stoutske univers. Tung. Sød. Bitter. Tørret frugt, mørk chokolade, kaffe, træ, humle, brændt malt, lakrids og på toppen en snert af alkohol der bider sig fast i en lang varmende og bitter finale.

Med sine symbolske 12,12% alc er George ikke helt oppe i sværvægtklassen, men alligevel en sand champ og en øl du kan kan nå i dine drømme. Virkelighedens George er en helt anden historie, den sidste hjernecelle er brændt af og æren sat til salg.

Karakter (0-6): 6

Mikkeller, George, Stout, Imperial Stout, Allbeer, Martin Goldbach Olsen, Black, Black Hole, Beer Geek Breakfast, Mikkeller Bar, Mikkel Borg Bergsø

One thought on “Mikkeller, George

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s