Beer Here, Hoptilicus

Allbeer, Hoptilicus, CSA, Christian Skovdahl Andersen, Beerhere, BeerHere

Hvis man gik og frygtede at dansk mikrobrygs godfather Christian Skovdahl Andersen var gået under jorden for good, kan man heldigvis én gang for alle ånde lettet op. Ikke alene har legendariske Fat Cat fået ni ekstra liv, den seneste tid har vi også set de sydafrikanske meritter så småt tage form med lokale humler, appelsiner, bær, the, urter og krydderier. Vores kræsne ganer kan allerede nu køres i stilling til flere eventyrlige oplevelser fra det seneste skud på navnestammen, BierWerk. Når vi nu alle sammen kender Ølfabrikkens grumme skæbne, Når vi nu har oplevet hvordan Christian Skovdahl Andersens livsværk havnede i hænderne på den værst tænkelige dåsebajeralfons, ja – så falder der nærmest en sten fra ølhjertet, når det går op for én at “BierWerk” oversat betyder netop “Ølfabrikken”.

Mens vi venter på dette mageløse comeback- hvorfor så ikke kaste os over BeerHere’s fortolkning af den amerikanske strong ale? Første gang var på Ølbaren udendørs i forårssolen med JK Holtmanns fine Treehuggin’ IPA som opvarming. Slet ingen dårlig kombination efter en drøj dag på slaveriet. Forårsolen havde ikke en chance for at skinne igennem Hoptilicus’ humletågede kobberfarvede krop. Den anvendte sorte malt har formentlig ikke gjort det nemmere. Lettere oily tekstur med et minimalt men tæt og stædigt skum.

Øllet var sjældent sprudlende friskt – håndtrukket og beluftet fra hanen. Herligt befriet for dovenhed og tunge toner af alkohol, som tit spænder ben for mine smagsløg hvad American Strong Ales angår. 80 IBU humlerbitterhed hærgede gennem svælget og holdt 9% alkohol stangen. Den lette og frugtrige Centennial til friskheden og den ultra beskidte og skarpe Chinook, der sender dine smagsløg helt ud i rabatten til flere noter af træ, karamel, malt, rosin og karamel. Game over….den var let drikkelig men efterlod smagsløgene i brand. Kan man få andet end nødder på Ølbaren til at få dem tilbage i startblokken? Næppe.

To gange har jeg forsøgt mig med Hoptilicus fra flaske og lidt stærk ost. Men der fungerer den markant ringere. Stadig et monster af en øl men absolut ikke let drikkelig, og man trøster sig lidt ved den helt uimodståelige etikette. Fadets friskhed viser sig endnu engang at være helt vitalt for den amerikanske strong ale.

Karakter (0-6): 4

One thought on “Beer Here, Hoptilicus

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s