Hornbeer, Carribean Rum Stout

Allbeer, Hornbeer, Carribbean Rum Stout

Hornbeers Carribean Rum Stout blev overraskende kåret som årets ølnyhed 2008 af DØE og gav baghjul til mesterlige magtdemonstrationer som Mikkellers Black, Raasteds Imperial Stout og BeerHere’s Jule IPA. Jeg ved ikke hvad det er med Allbeers ganer og årets ølnyheder, men siden Imperial Stout fra Midtfyns Bryghus har de været inkompatible. Sidst var det den modige men umulige kombination af vildfarent belgisk gær og chili fra selvsamme Midtfyns og Chili Tripel, der smykkede sig med bling bling men sendte vores i forvejen skamredne smagsløg på unødvendigt overarbejde.

Desværre er Carribean Rumstout ingen undtagelse. Hele holdets ganer har ellers forsøgt sig af flere omgange og både fra fad og flaske. Stoutens tonstunge skyts står i sær krast til den klæge, klistrede, ucamouflerede og sødligt spidse tone af mørk rom og alkohol. Især på den helt lange bane hvor rommen går fra bismag til hovedingredients er det svært at se meningen med det hele med mindre man altså har en veludviklet rom-fetisch. Barrel Aged bølgen har jo ellers lært os hvor flot fadets tunge og komplekse toner kan tage genren til nye ekstremiteter og smagseksplosioner, men Carribean Rumstout sender smagen ud i en blindgyde hvor rommen aldrig rigtig finder sit naturlige element midt i de  ristede toner fra det komplekse og mørke univers.

Allerede ved ophældning sættes streg under hvor kraftig en krabat (11%) vi har med at gøre. De ristede  tunge toner af malt svæver oven glasset. Meget sødligt, karamel, sirup, vanilie, chokolade og kaffe. Rommen er ikke så present i duften, der rundes af med et bundbrændt blæs af let røg. Øllet står sort i glasset med en prægnant, insisterende og stædig skumkrone. Lidt overraskende de 11% taget i betragtning opleves kroppen blød og creamy, medium karboneret med en oily og rar mundfylde. Det står i skarp kontrast til smagen der har en mere aggressiv karakter og bytter rundt på stoutens sædvanlige smagskurve. De bitre noter er helt up front med humle, kaffe, mørk chokolade, træ og røg. Dernæst stjæler barley malten og rommen billedet. En sødlig boozy finish sætter ind og opleves som mere end bare et  touch too much.

Smag er jo heldigvis en subjektiv ting og med Carribean Rumstout er det ret enkelt. Enten kan du lide rom i din stout eller også kan du ikke. Vi kan ikke rigtigt forene disse størrlser, men i det store øldemokrati er Allbeer en klar minoritet da flertallet hylder Carribean Rumstout. Hornbeer løb med prisen som årets bryggeri sammen med Mikkeller, og mon ikke det skyldes at mange af deres øl som Carribean Rum Stout har et originalt og særegent twist.

Check også Master of Hoppets der har fået øje på Hornbeer underneden på Tuben:

Karakter (0-6): 2


One thought on “Hornbeer, Carribean Rum Stout

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s