Mikkeller, Texas Ranger

Mikkeller Texas Ranger, Allbeer, Martin Goldbach Olsen

Vi har efterhånden lært at manden, myten og mesteren Mikkel Borg Bjergsø blev født med fanden i hælene og derfor er notorisk nødt til at få røven med sig. Det autistiske tempo i udviklingen af nye grænseoverskridende opskrifter samt fadlagrede opgraderinger af klassikerne er helt ufatteligt skruet i vejret på det seneste og har efterladt mangen en geek forpustet og stresset. Er Mikkeller for hurtig ved havelågen? Det bliver debatteret livligt alle andre steder end Københavns nye vandingshul. Helt uundgåeligt var det nemlig at Mikkeller op til Ølfestivallen åbnede sin egen “Mikkeller Bar”, et forudbestemt fair accompli og en absolut milepæl i dansk mikrobrygs historie. Så mange haner at man opgiver at tælle dem, så mange flaskerariteter at man må knibe sig i armen og blot give sig hen i et menukort der sender Mikkeller Bar helt op i den internationale superklasse. Hvordan lyder fx en Mikkeller cocktail i et mix med Speedway Stout, Stormaksporter, Dark Lord og Dark Horizon !!!???.

Og efter sådan en uge skulle man tro at Mikkel og hans tro væbner Thomas Schøn havde brug for et velfortjent hvil på laurbæerne, men nej. The hardest working men in beerbizz har allerede vendt snuden mod USA, hvor flere potentialer skal forløses og nye eventyr udleves. Der er vel heller ikke så meget mere at udleve i Danmark. Det skulle da lige være genoplivningen af den gode københavnske ølkusk, hvor Hr. Schøn tæskede en stivbenet ølkrikke gennem gader og stræder med sin sin opsang mod middelmådigheden og gav ølfolket hvad de fortjener. Bring it on !!!

Hvorfor ikke markere dette nye eventyr med øllets svar på Billy The Kid, Texas Ranger. En herlig release i tonstung magnumflaske men som også flød i stride strømme frisk fra fad på Mikkellers stand på Ølfestivalen. Med Mikkellers ekstreme vaner indstiller man sig naturligvis helt instinktivt på et chili-chok i stil med det hans sorte søn og stifter af Mikkeller Fanklub Klaus Bransmark leverede med den ekstreme men vanvittigt vellykkedede Dracuella Chili Stout. Chokket udebliver dog til fordel for en mere harmonisk, rund og behagelig oplevelse af chilien der først sparker igennem på den helt lange bane, og som denne aften udgjorde den hemmelige ingrediens i den bedste chili con carne undertegnede nogensinde har budt den pukkelryggede familie.

Texas ranger falder i kategorien “Porter” og er brygget med Chipotle Chili, røgtørret jalapeño. Det silkebløde fløjl står stolt og kulsort i glasset med en triumferende pregnant og insisterende skumkrone, der mørkelægger et svagt rødligt skær og gemmer på en veldrejet porterkrop med en frisk prikkende perle. I næsen spidse brændte noter af røg, lejrbål, kaffe, mørk chokolade og chili. Smagen er lunefuld og kompleks, og den største overraskelse er det sene bid af chili, som kom helt bag på Tapirens kræsne gane en sen eftermiddag i Elmegade. Det starter brændt som var det en smokey stout, men chilien sætter sig sikkert i svælget efter 5-10 sekunder. En storartet oplevelse og helt perfekt doseret. Inden da en markant porterlig sødme, tørret frugt, ristet malt, vanilie, salt og bacon efterfuldt af et ganske markant bid af humlerne Zeus, Saaz og Centennial. Finalen er sjælden langvarig og en super symbiose af chili og humle, der tænder op for en varmende, ja mildt brændende mundfornemmelse. Perfekt til og i spicy mad, brie på grillen, vintervarmer elller i små kolde glas til salte chips og solstrejf.

Karakter (0-6): 5
Mere Mikkeller på Allbeer

PS. Det er faktisk ret nemt at tælle hanerne på Mikkeller Bar:


Video fra Mikkeller Bar og en enkelt kuriøsitet:

2 thoughts on “Mikkeller, Texas Ranger

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s