Three Floyds, Dark Lord (on tap)


To mørke herre kom til Victoriagade i Vesterbro 5. maj 2010. Den ene heldigvis med intentioner om at blive der for good. Den anden uheldigvis kun for en kort bemærkning. Begge herrer har opnået mytologisk status blandt beer geeks rundt i verden og har mange fans. De ligger begge på top-fem på Ratebeer.com.

Det var dagen, da ølverdens svar på en  rock-stjerne med undergrundsrødder, Mikkel Borg Bjergsø, Mr Mikkeller åbnede sit eget ølsted på Vesterbro. Med vanlig kompromisløshed var hanerne et orgie i sjældenheder. Dels nogle af de stressende mange nyheder fra stjernens egen hånd, men også en gæstebog, der ville gøre alverdens ølbarer misundelige. Der var normalt næsten uopdrivelige øl som Närke Kaggen Stormaksporter og Cantillon på fad. Men den største gæstestjerne af dem alle var verdens nok mest legendariske øl, Dark Lord, fra et af verdens kultbryggerier, Three Floyds. Gennem sit samarbejde med dette forgudede bryggeri,  havde Mikkel skaffet en enkelt fustage hjem. Den kan normalt kun nydes en dag i året og på et sted. nemlig på DarkLord Day og kun på ThreeFloydsBrewpub.

Der var således forventninger som til en særlig udsøgt koncert i køerne, da de hårdarbejdende bartender begyndte at skænke for. Først var der de nye husøl generøst skænket til folket, Vesterbro Witt og Vesterbro Pilsner. Sidstnævnte nok mere en IPA end en pilsner. Mikkel har været vanligt generøs med humlen.

Efter et par timer, da skyggerne meget passende havde sænket sig over det mere mørke Vesterbro, indtog en sand parade af Mikkellers egen premiere øl og hits fra bagkataloget scenen sammen med bl.a. Dark Lord. Hurtigt blev baren pakket som innercrowden til en stadion, og barchef Jannik måtte med autoritært korpus  indtage rollen som security, der holdt masserne fra døren. Da vi nåede frem til rampen, var der kun plasticglas tilbage. I dagens anledning helt ok for 100 kr.Vi fik kæmpet os ud gennem masserne med den sorte perle i hånden og ud i luften.

Unægteligt en speciel oplevelse at stå med en af verdens mest legendariske øl i et plastickrus  (Lord bedømt som cirka 3. bedste i verden)  ved siden af øl nummer to på www.ratebeer.com Närke Kaggen Stormakporter anbragt på en lyskasse foran et graffiovermalet ejendom, mens glade ølelskere kæmper sig ud fra humlehulen og indtager gaden med deres dyrbare last i hånden. Et par forvirrede pushere forsøgte at holde den sædvanlige handel vedlige, men måtte fortrække i deres sorte pusherbiler 2.0 og gasse Audien hastigt op. Hvad politiet ikke har formået, skete denne aften. Pusheren blev fortrængt væk fra kvarteret og måtte overlade misbrugspladsen til luksusdrankerne.

Hvordan var Den Sorte Herre på gæstevist  så? Tapiren gentager måske sig selv. Men den var alt for kold. Igen tilgiveligt med den massive tilstrømning, at et efter sigende enligt køleanlæg ikke kunne følge med. Tapiren og Jesper S var ganske imponeret over duften. Met kraftfuld med toner af kaffe, chokolade, træ og ikke mindst alkohol. Alkoholen gør den så også til et meget kompromisløst bekendtskab, som ikke lige falder i hverken Tapiren eller Jesper S’s smag. Der er rigtig meget Barley Wine over den, og det bliver nok en genre, som Allbeer aldrig helt kommer til at forstå. (Officielt er Dark Lord en russian imperial stout) Smagen bliver meget sødlig, og der kommer den nuance af sødlig råddenskab, jeg betragter som øllets svar på tinitus. Noget der bør undgåes.

Det er en kompliceret og kompromisløs gæstestjerne, der efter¨hånden vinder ved nærmere bekendtskab og lavere kuldegrader. Gardinerne er helt fantastiske, selv på et plasticglas. Vi er begge langt mere begejstret for Närke Kaggen Stormaksporter. Nærmere research viser dagen efter, at den ligger en humleknop foran Dark Lord. Vi synes, forskellen var større.
Det giver ikke mening at sige, at det er en øl læserne selv bør prøve, hvis man ikke var i crowden i Victoriagade 7. maj. Men skulle man komme forbi ThreeFloydsBrewpub 26. april til næste år, så prøv den endelig.

På denne ølhistoriske dag vil det være blasfemisk at give verdens måske mest legendariske øl mindre end en topkarakter. Så det vil Tapiren lade være med.

Det vigtigste budskab er: Oh my Lord. There is a new beer bar in Town. Go there.

Karakter (0-6): Hemmeligt

Alkoholprocent: 13? (Vi kunne ikke se det på tavlen i baren, fordi vores briller duggede pga. menneskemængden)
Nydt fra fad fra et anlæg under ekstremt pres.

Se indslag fra åbningen af Mikkellers ølbar, Mikkeller på TV2
Se den vistnok ret intermistiske præsentation af baren på web
Besøg Mikkellers fanklub på Facebook

Vi savnede første-skribent på Mikkeller og ekspert ud i de sorte øl, Martin, men han var optaget i Phuket. Vi glæder os til at dele oplevelser med ham på Ølfestivalen på lørdag.

5 thoughts on “Three Floyds, Dark Lord (on tap)

  1. ABV på dette års Dark Lord er 15,5% og ikke 13% som de tidligere årgange. At sige den tangerer til en barley wine, mener jeg er en overdrivelse, men det kan naturligvis have noget med plastickoppen at gøre. Jeg var så heldig at få serveret Dark Lord i et af Mikkellers egne glas, og i en sammenligning med Dark Lord i plastikkrus, var der slående stor forskel. Plastikkruset røbede ikke de mørke toner i øllen, da den ikke havde den vitale indskrænkning i glassets top, hvor det rigtige glas havde en meget mere fyldig og kompleks duft med flere mørke, ristede nuancer.
    En skam at de skulle serveres i plastikkrus, men at have glas til så mange mennesker, der gradvist bliver mere alkoholmættede er en farlig kombination.

    Fredrik

  2. Hej Fredrik, tak for din indsigtsfulde kommentar. Vi er helt enige om, at denne legendariske øl ikke bør nydes fra et plastickrus med en åbent rummål som en ventalionsskakts. Jeg har også fuld forståelse for, at det var det muliges glas på det tidspunkt, hvor Mikkeller Bar blev overløbet af glade øl geeks. . Jeg håber på, at jeg senere i livet får mulighed for at dele din oplevelse af at have smagt Dark Lord i det rette glas.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s