Miss Håndbryg, Miss Nurse

Miss Håndbryg, Miss Nurse, Klaus Bransmark, Røgøl, IPA, Røget IPA, Allbeer, Martin Goldbach Olsen

Copenhagen Beer Festival 2010 nærmer sig, og den århusianske ølmafia har meldt sin ankomst anført af Don B og Miss Håndbryg. Den garvede nano-gangster mænger sig naturligvis ikke med de etablerede navne, men regerer undergrundens sortbørs af bastarde bryg og er stensikkert ikke at finde på listen over udstillere. Til gengæld laver Miss Håndbryg lidt larm i gaden på dette erobringstogt, når seneste tidsindstillede humlebombe fra 8210’s de Mezas Vej – Miss Nurse – eksploderer i Mikkellers Hop Bomb Challenge 2010.

Konkurrencen går i år ikke ud på at klone en Mikkeller-øl men at komponere et originalt corpus af humulus lupulus, og Miss Nurse er et godt bud på en medalje. Hvis man som alle andre raske drenge fantaserer om æggende kurver i sygeplejeuniformer, ja så er Miss Nurse din våde drøm virkeliggjort. Under uniformen gemmer hun nemlig en svært forførende cocktail af Simcoe og Don B’s hushumle Chinook, der har fået en ordentlig tur på lagnerne som bitterhumle og i anden runde en gang tørhumling flankeret af en gang eksotisk røg.

Miss Nurse er med andre ord et godt bang for the buck, som ikke går i glemmebogen foreløbig. Dette primært pga. den enkle men smukke og dybt originale idé med at tilføre den bistre bittterhumle Chinook et skud røg. Som vi har smagt det i Miss Håndbrygs øvrige bryg og senest i Mikkellers Chinook Single Hop, så er Chinook i tilpasse doser det tætteste man kommer på kraftigt krydret og nærmest rå røget bitterhed. Med et skud røgmalt (25%) i gryden er det som om at smagen går op i en højere enhed. Samspillet mellem bitterheden og røgen opleves nærmest som et synkront parløb, harmonisk og imponerende præcist ramt.

Med tanker om de tørre tæsk ens smagsløg tidligere har modtaget fra Miss Håndbryg forventer man naturligt flere af en røget IPA på 8,4%, men som den elegant gennemførte etikette mere en rigeligt antyder, er der ikke meget dominerende Dracuella over Miss Nurse. Hun er langt mere kælen, forførende, blød, men med en sikkert skåret, afstemt behagelig bitterhed og subtil spids røg, der hverken kalder på askebæger eller skorsten som de bambergske legender, men nærmere har mere tilfælles med let råd. Selvom det virkelig er vellykket kan man næsten ikke lade være med at ønske sig mere bitterhed og mere røg.

Over ganen følger desuden gær, frugtrige toner af mango og appelsin. Den fede maltede mundfylde sender tankerne i retning af en Imperial Red Ale, ligesom den lavt carbonerede kastaniebrune krop med den blide prikkende perle, der måske ender op lige en tand for vandig på den lange bane. Den storboblende skumkrone er til gengæld vedholdende ligesom duften af spids røg, krydrede noter samt hengemt tørret frugt, der længe svæver over glasset.

Miss Håndbryg er med egne ord “dem med de lækre kællinger”. Miss Nurse er absolut ingen undtagelse, faktisk er hun one of a kind.

Miss Håndbryg, Miss Nurse, Klaus Bransmark, Røgøl, IPA, Røget IPA, Martin Goldbach Olsen, Allbeer

Karakter (0-6): 4
Flere lækre kællinger: Miss Lam, Miss Dracuella, Miss Baboushka, Miss Stars and Stripes

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s