De Molen, Saaz Hopburst

De Molen, Saaz Hopburst, Allbeer, Martin Goldbach Olsen

Da sidste års fuldstændigt fantastiske “Funky E Star” fra Mikkeller og den oversete men uomgængeligt mesterlige “Påske” fra BeerHere satte overliggeren uhørt højt for de krydrede humledoser til påskebordet, undgik undertegnede bevidst ørkenvandringen af ligegyldige påskebryg fra ditto bryghuse, der nyligt leflede for alle medier i alle tænkelige programflader morgen, middag og aften. I stedet tog jeg direkte i Ølbutikken og spejdede forgæves efter en ny påskeøl fra BeerHere, men fik af en kæk nystartet ung mand anbefalet Hoppy Easter fra Mikkeller, som jeg i forårets rus af frisk luft og solstrejf ikke havde fået tjekket op på. Det skulle vise sig at være en stor fejl, at jeg ukritisk og forårskåd smed flere eksemplarer i posen til frokostbordet. Hoppy Easters drilske påskehare, pennet af JK Holtmanns kreative kraft Jacob Sobocki, er nemlig en vaskeægte snydepels, en etiketteøl der dækker over gammelt øl på nye flasker. Man undres og irriteres over at man ikke lige fik vendt flasken om og spottet den særprægede humleprofil af tettnang og tomahawk i udmærkede “Drikkeriget – GIPA” – vel egentlig den mindst egnede IPA til lindren af Jesus’ lange lidelsesfulde fredag.

Vi giver i stedet stafetten videre til Mikkellers partner in crime Menno fra De Molen, der fra sin hollandske mølle nyligt har vovet sig ud i vilde eksperimenter med den noble og elegante Saaz-humle i “Saaz Hopburst”. En øl der formentlig er tænkt som en tjekkisk IPA, men desværre ikke imponerer undertegnede synderligt. Saaz-humlen reagerer øjensynligt ikke videre positivt når doseringen tager overhånd, som vi også oplevede det med Tjekket Pilsner der har en hel del til fælles med Saaz Hopburst. Den tjekkiske pilsner er jo helt guddommelig som vi kender den fra fx. Chyne eller Kout na Sumave, altid afrundet men skarp og komplex, bitter men altid nyslået og forfriskende og fremfor alt en perfekt afstemt balance mellem malten og humlen. Det meste af ovenstående går tabt når humlehåndtaget gasses op på IPA-niveau, og Saaz Hopburst opleves på den korte bane indelukket, tør, støvet, soapy og med en hengemt bitterhed der sender tankerne i retning af gammel stald, noget endimensionelt og ubalanceret. Øllet åbner sig dog langsomt op tår efter tår, spirrende frugtrige friske nuancer af lemon og appelsin samt den vedholdende lange bitterhed redder øllet for mit vedkommende. Indpakningen fejler bestemt heller ikke noget, totalt tåget lys orange kraftigt karboneret krop, der nærmest sparkler med et fantastisk finmasket æggehvidt skum på toppen.

Til en stund i sommersolen vil jeg nok foretrække fx Krosovices fine Imperial Pilsner eller Mikkellers egen mesterlige Draft Bear. Fra De Molens respektindgydende repertoire står Amarillo IIPA, der apropos også har fået et skud saaz, stadig som et højdepunkt for undertegnede.

Karakter (0-6): 3

Tag en tur i Menno’s mølle her:

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s