Det Hemmelighedsfulde Bryggeri, Smoke Beer

Røgøl, smoke beer, det hemmelighedsfulde bryggeri, Allbeer, Martin Goldbach Olsen

Torsdag aften måtte Tapiren og undertegende en sjælden gang strække våben. Med skamredne smagsløg efter en lang aften med ramasjang og afskedsreception på Plan B for en kær og allerede svært savnet kollega svingede vi ned af Elmegade mere af obligatorisk pligt end af tørst. Dette blot for at opdage, at en tsunami af røgøl, bla. Aecht Schlenkerla Rauchbier, var skyllet fra Bamberg hele vejen ned i fem forskellige fustager på alle tiders og altid opdaterede Ølbaren, der netop den aften godt kunne have brugt en skorsten. Vores primale overlevelsesinstinkt overtog autopiloten og for at undgå den sikre druknedød, styrede vi uden om bølgerne med Mikkellers Chinook Single Hop IPA, som desuden også syntes at være det bedste bud på at fjerne den lange eftersmag fra aftenens største fejlinvestering, den hæslige desertøl “Chokolat” fra Southern Tier.

Men det herlige røgede menukort på Ølbaren bragte minderne frem fra sidste weekend, hvor en noget mindre men alligevel dramatisk bølge af røg fra Det Hemmelighedsfulde Bryggeri eksploderede ud over mit køkkenbord, som i flere dage efter osede af oldefars cigarkasse. Det der skulle have været weekendens højdepunkt udviklede sig til en decideret katastrofe. Imperial Smoke Beer gjorde tilbage i oktober 09 et uudsletteligt indtryk på redaktionen, som i den grad savner kvalificeredet røg fra de danske mikroer. De få flasker der stod bag ruden i Plan B’s køleskab røg således over disken for 70 kr (33 cl) i en rasende fart. Så forventningerne til lillebror “Smoke Beer” var selvsagt tårnhøje.

Men ved åbning sprøjter sulfoskummet op af flasken med turbotryk, og det meste af øllet går tabt. Duft og smag fejler isoleret set ikke noget: Røg, whiskey, tjære, bål og i smagen en god gang Helllertauer humle. Men de overlevende 10 cl. af dette røgede eksperiment har en spruttende, storboblende, hård og kantet krop som smagsløgende slår sig hårdt på. Et decideret fejlbryg, der i følge label skal leve 2010 ud.  Det er vel acceptabelt, hvis vi nu bare havde fået stukket flasken i hånden i en mørk baggård af en håbefuld håndbrygger. Men når nu vi bløder en hamper pris på en af byens legendariske beværtninger, og flere gange har hørt det hårnakkede rygte, at der bag navnet “Det Hemmelighedsfulde Bryggeri” gemmer sig Braunstein og Plan B’s imaginære ejer, ja så går denne oplevelse over i kategorien “Rip Off”.

Men er du til røg, så transporter din tørstige sjæl ned på Ølbaren i en fart og smag den ægte vare fra Bamberg, og vil du på opdagelse i dansk mikro så slikker undertegnede pt. sårene med benzinbomben “Burn Out” fra Amager Bryghus.

Karakter (0-6): 1

2 thoughts on “Det Hemmelighedsfulde Bryggeri, Smoke Beer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s