Port Brewing Company/Pizza Port, Wipe Out IPA

Legendariske Port Brewing Company er måske et af de mest rendyrkede eksempler på the american beer dream. Som så mange andre mikrobryggere startede det hele hjemme i køkkenet for Vince og Gina Masarglia, der akkompagneret af brusen fra Solana Beach’s berømmede bølger var med til at kickstarte og definere den velhumlede amerikanske version af India Pale Ale. Efterspørgslen på deres øl gik med raketfart fra day one, og inden et par år havde gik de fra køkkenbryggeriet til tre fulde bryggerier og bryggede under navnet Pizza Port. Det hele kulminerer i 2006 hvor Vince og Gina overtager Stone Brewings gamle bryggeri i San Marco’s og stort set samtidig lancerer det sagnomspundne søsterbryg “The Lost Abbey Ales” –  det hele under navnet Port Brewing Company.

Med øltitler som “Shark-Attack”, “Shark-Bite Red”, “High Tide IPA” og “Wipe out IPA” er man ikke i tvivl om at surfkulturen fra Solana Beach er mere end blot hjerteblod. Den mest berømmede af Port Brewings bryg er uden sammenligning den nådesløse humlehammer “Hop 15”, men “Wipe Out IPA’s ” ambitiøse humleprofil med basis i hele 5 humler: Cascade, Amarillo, Summit, Simcoe og Centennial varsler også et sandt hoputopia. Reklameretorikken lever fuldt op til amerikansk standard, og man falder derfor mærkeligt nok endnu engang i kobberkedlen og forventer at ens smagsløg skal bestige det uoverstigelige. Men som så mange gange før brøles der som løver mens øllet lander som et lam.

I næsen fortættede granøse og pebrede noter. Kroppen er bemærkelsesværdig let, ja nærmest vandig som strandkanten på Solana Beach. En frisk carbonering kunne måske have rettet surfbrættet op, men den er markant for lav, og det føles overordnet som om denne kraftige krabats tekstur ikke rigtigt for fat i den helt store bølge og formår at binde øllet sammen. På den helt korte bane er smagen domineret af den fede maltprofil, karamel, citrus og en mistænksom sukret sødme, som man ellers kun støder på hos IPA’s når sidste salgsdato for længst er overskredet. Humleprofilen opleves uafstemt, ufærdig, forvirrende, soapy og hurtigt aftagende. Det er nærmest som om at de forskellige humler udligner hinanden i en mur af bitterhed som ens smagsløg bankes op ad, tår efter tår, for blot at ryge tilbage uden rigtig at få fat. Det stikkende humlehug udebliver og først til slut i finalen kan man vitterligt føle bitterheden bagerst på tungen, i gummerne og der skrues op for varmegraderne i en mildt brændende mundfølelse.

Bestemt en drinkabel IPA, man havde blot forventet sig mere af en øl der markedsføres som en “Hammer of Hops”, både i smag og potens. Det skal nævnes at Port Brewing er andet end blot øl, men også gourmetmad, og at Wipe Out IPA som de fleste af de faste bryg er flankeret af sin egen dijon sennep,Wipe Out Dijon Mustard. I kid you not!!

Karakter (0-6): 3

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s