Mikkeller, Big Worst Barley Wine

Mikkeller har endnu engang skabt en evil twin til en klassiker, Big Worse Barley Wine (som så igen var storebror til testbrygget Big Bad Barley Wine). Denne nye ondsindede mutation “Big Worst Barley Wine” har skubbet Mikkeller selv og mesterværket Black ned på 2. pladsen i kampen om alkoholprocenternes førertrøje, og det kræver naturligvis tunge taxa-shades når man på den måde mooner alle konkurrenter i opløbsfeltet. Men det må på det kraftigste frarådes ølnørder at kopiere mesterens nye look, 17,6% kræver årvågenhed, mådehold og klarsyn.

Mangen en geek går lidt stille med dørene når det kommer til Barley Wine, og undertegnede kan ligeså godt bekende kulør og tilstå at det langtfra er den foretrukne øltype. Kvalmende sødme og det stikkende, alkoholiske strejf af sprit er er bare spild af levende smagsløg. Men det er tungt sådan at bære rundt på, for historien om Barley Wine er måske den cooleste af alle. Vi skal helt tilbage til Napoleonskrigene, hvor de distingverede britiske gentlemen helst undgik vin for ikke at blive forvekslet med de foragtelige, falske og forlorne franskmænd. For at være på forkant bryggede man derfor øllet på en skrå af pale-ale malt, der på det tidspunkt var en suveræn britisk nyskabelse. Urtens vægtfylde skabte det røde look og heftig humling på op til 75 IBU holdte sødmen i skak. Den største legende og ultimative reference er uden tvivl O´Hanlons Brewing Company’s “Thomas Hardy Ale”, der så dagens lys helt tilbage i 1968 og var en hyldest til forfatteren Thomas Hardy. Romanklasssikeren “The Tromphet Major” (1880) udspiller sig netop under Napoleonskrigene og har som en væsentlig bivinkel de engelske ales overlegenhed over de franske vine. Enough said, reeeespect!!!!

Men tilbage til virkeligheden, hvor Tapiren praktisk talt har tvunget mig ned på Plan B til obligatorisk manuduktion. Ikke fordi genren er Tapirens foretrukne, men fordi at snigpremieren  på Plan B havde gjort et vist indtryk på Tapirens kræsne snabel, der kan dufte et salathoved på en halv kilometers afstand. Big Worst har dog en påfaldende livlig næse af aromatisk humle og frugt, som frisktrukket fra fadet svæver op ad de to velskænkede glas. Dernæst er øllet markant lysere og med en livligere perle end klassisk Barley Wine og Big Worse. Det ligner mest af alt en velskænket IPA. Skummet er beskedent, luftigt, kortvarigt og lægger sig som en tynd offwhite film på overfladen. Kroppen er fed og tangerende det klistrede.

Tapiren tager ordet “kunstværk” i sin mund, da dråberne rammer drøblen. En ren smagseksplosion der indledes af et floralt og bistert bid af humlerne Columbus, Centennial og Mikkellers favorit Simcoe, dernæst masser af citrus, grape og appelsin fulgt af maltsødmen. Langsomt tændes op for en brandvarm mundfølelse, og det er først helt til slut i den lange finale at rekordhøje 17,6% lige stikker fjæset frem dog helt uden at være sprittet. Vitterligt smæk for skillingen og i absolut perfekt balance.

Mikkellers erklærede mission med dette projekt var at undgå at den høje alkoholprocent skulle gå ud over smagen, og det er mere en blot lykkedes. Big Worst smager rent faktisk af meget mere, er forbløffende let drikkelig og der er ikke så meget som antydning af ubehagelig sprittet alkohol. Et alkymistisk tryllenummer. Nogle vil mulighedsvis mene Mikkeller her bedrager øltypen, i så fald mener vi at Big Worst er det perfekte utroskab. Sidst men ikke mindst har vi nu det ultimative våben mod fesen fransk rødvin. Cheers Thomas Hardy !!!

Karakter (0-6): 5
Mere Mikkeller på Allbeer
Mikkeller billeder på Allbeer Flickr

3 thoughts on “Mikkeller, Big Worst Barley Wine

  1. Kære Martin, Velvalgte ord, rammende bedømmelse og fin baggrundshistorie. En af de mest interessante bag øltyper, den bag røgøl vil nu altid være min personlige.
    Vi er enige i, at Big Worst Barley er utroskab , når det er bedst. Den gode Mikkel er formentlig ikke tro mod genren, der nærmest skal stink smage af alkohol. Og tak for den utroskab. Det virker nærmest som om, at Mikkel har bestræbt sig på, at BWB skal smage mindst muligt at alkohol. Derfor synes jeg, det er kunst at kunne lave Danmarks mest alkoholdige øl, der smager af alt muligt andet end alkohol.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s