Thisted Bryghus featuring Christian Skovdal Andersen, Ronkedor

Det er sjældent,  bartender og hus-DJ Andre fra Plan B må give fortabt over for identiteten på en øl. En aften i november ha vde han imidlertid fundet en incogneto fustage på lageret, som han adskillige gange måtte klø sig i hovedet over. Genremæssigt, bryggerilokalitet og bagmand var ubekendte faktorer. Etiketten var pist versvunden-

Heldigvis var hjælpen ved hanen. Beer-spotter nummer et, Jens Ungstrup, med over 15.000 noter på Ratebeer og en med-spotter kunne  fortælle, at der var tale om øllen Ronkedor med en helt særlig historie bag.

Den blev til, da brygmesteren på et af Danmarks bedste lokale bryggerier Thisted Bryghus, Peter Klemmensen nærmede sig sin sidste aftapning efter 29 års tro tjeneste. Som det se og bør være i den branche, ville man gerne hædre ham med en særlig afskedsøl. Peter Klemmensen har gennem ni år finpudset den klassiske Limfjordsporter .

Den har blandt andet fundet plads i bogen “50 øl du skal smage før du dør” Limfjordsporteren er en undergæret øl. Peter Klemmesen har imidlertid som sit garage-projekt fiflet med at brygget overgærede portere i den såkaldte 23 forsøgsserie. Det har foranlediget en enkelt velestimeret ølbar-ejer til at tro, at Limfjordsporteren er overgæret. Nuvel, rygterne siger, at Peter Klemmesen ikke mente, at han ikke kunnet gå på pension, før han havde brygget den ultimative overgærede porter. Til den opgave indskrev han en af brygverdens nye stjerner, Christian Skovdal Andersen. Han er kendt for at bruge en særlig humlingsmetode.

Det siges at være den eneste brygmester, der har fået lov til at gæstebrygge i Peter Klemmensens regeringstid på Thisted Bryghus. Det kan nævnes, at en ronkedor er en gammel hanelefant, der lever alene uden for flokken. Og Peter Klemmensen har været en ener i den danske brygverden, før enerne for alvor blev værdsat. Ros for det.

Ronkedoren er også en ener som øl, svær at placere. Det er vel nærmest en imperial porter på cirka 8,5 procent. Den har samtidig nydt godt af Peter Klemmensens stenøls-metode. Lavasten på 800 grader bliver sænket ned i den næsten kogende urt. Porene ind i stenene og formentlig overfladen tager fra, og der sker en form for karamelisering. Efter øllet har hovedgæret, vender stenene tilbage til øllet og ligger i mindst tre måneder i en lagertank med øllet. Karamel, røg og andet frigøres i løbet af lagertiden.

Om resultatet er blevet verdens bedste overgærede porter, er Tapiren for meget novice på området til at kunne fastslå. Den smager ikke som meget andet, Tapiren har haft snablen i. Skummet ligger som et tyndt lag over glasset. Den smager både bitter og humlet til at begynde med. Det afløses senere af ren bitterhed.

En spændende samarbejde mellem en af de gamle brygmestre og en af den nye generations microbryggere. Man bør absolut prøve den øl, hvis man får muligheden på enten fad eller flaske. På flaske kan det som kuriosum nævnes, at Peter Klemmensens hoved er udskiftet med et elefanthoved.

Den fås desværre mest i en blended version, hvor man vistnok har spædet op med et andet bryg af kommercielle hensyn.

Ovenstående billede fra Jesper er i øvrigt ikke taget på Plan B. Men ved en særlig og fremragende ølsmagning med Christian Skovdal Andersen på Cafe Globen i København. Her lod Christian Skovdal Andersen bomben sprænge, om at han på ubestemt tid tager til Sydafrika (CSA, du har taget det med Sydafrika 2010 alt for alvorligt). Så det blev en doppel afskedøl, men absolut en værdig en af slagsen for begge generationer.

Karakter (0-6): 5
Alkoholprocent: Cirka 8,5
Smagt fra fad.

En sand Ronkedor med et par bevingede ord:

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s