Klasterni Pivovar Strahov, Christmas Doppel Bock, (Special dark lager)

Efter en kold formiddag på Borgen i Prag (Pražský hrad) , kunne Tapiren godt bruge både et vandhul og et varmehul. Vi gik efter toppen og nåede det, der ifølge Mesterens kort er en af de få muligheder for at drikke god øl på Borgen.
Stedet er både bar, restaurant og mikrobryggeri. Det er det sidste, der dominerer duftbilledet, når man træder ind i lokalet. Der er en tung, tør maltduft, som jeg ikke tidligere har bemærket.

Sikkert fordi tidligere besøg har siddet ude i den hyggelige gård. Med en temperatur på minus fem og et windshield på det dobbelte, indbyder besøget den 14. december til mørk tung øl eller noget varmt. Tapiren er dog lidt betænkelig ved det tidlige tidspunkt til tungere alkoholistiske udskejelser, men vi kigger på hinanden og ikke mindst på uret. Det er nærmest ren magi. Viserne viser 11.04. Og vi er reddet både af klokken og Mesterens ord: “Man skal ikke drikke øl før klokken 11, men så er det også ved at være tid”. (Det fortaber sig i det uvisse, om han egentlig sagde ti eller elleve).
Tapiren vover pelsen og bestiller en af de sjældne juleøl i Tjekkiet, der samtidig er en af de lige så sjældne doppel bock i Tjekkiet, lånt fra den tyske tradition.

Det er ikke et voldsomt duftindtryk, men Tapiren skal også lige have åbnet næseborene efter et par timers vandring i stærkt fastlandskima. Det skal den efter tjekkiske forhold meget høje alkoholprocent på 7,7 nok hjælpe til med. Øllet er flot ufiltreret.

Dommen er, at det er en rigtig god øl at få varmen på. Det er svært at smage alkoholprocenten, men  vi er lettede over at slippe for den sødme, der karakteriserer mange juleøl, ikke mindst i Danmark. Det er ikke en nuanceret øl, som fx Mejeristens Jul fra Gunderup eller de bedste belgiske. Men fint hådværk her oppe på toppen af Prag. Vi bliver enige om, at det egentlig vil være en rigtig fin øl at have på fad til en julefrokost. En øl, der fleste kan lide. Men med store advarselsskilte om alkoholprocenten, som man som skrevet ikke lige bemærker.

Efter en time har vi fået varmen og er parat til at gå ud og studere det smukke Strahov Kloster. Det er flottest set udefra. Så vi er ved hjælp af the Pink Stifinder og diverse kort klar til at jagte det spisested, der falder uden for kortet. Vi når lige at høre klokkerne bimle lystigt rundt i Prag klokken tolv, som signal til nedstigning. En utrolig smutur der  kan anbefales, også uden for juleøls sæsonen.

Karakter (0-6):4
Alkoholprocent: 7,7
Smagt fra fad

 

3 thoughts on “Klasterni Pivovar Strahov, Christmas Doppel Bock, (Special dark lager)

  1. Jeg hørte det også som om Mesteren sagde kl. 11.00. Det med kl. 10:00 må da vist være opfundet til en speciel (tidlig) lejlighed.

    Han påstod det var et Tjekkisk ordsprog, men det kan selvfølgelig også være opfundet til lejligheden 🙂

  2. Der gælder måske forskellige tidspunkter, alt efter hvor langt man er i uddannelses-forløbet. Øl-diktatoren er jo god til at få sine studerende til at yde mere, end de nogensinde har forestillet sig.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s