Miss Håndbryg, Miss Stars and Stripes

starsandstripes1

At kaste sig ud i en American Pale Ale må være den største udfordring for en håndbrygger. Typen har stolte traditioner, store klassikere og balancen mellem det læskende og let bitre skal rammes rent og gerne med en sikker personlig signatur for ikke blot at ende som endnu en ligegyldig dråbe i det store ølhav.

Den absolutte klassiker og ultimative reference må være Sierra Nevada Pale Ale, der med et cool californisk twist introducerede den nu så berømmede og hyppigt anvendte humlesort Cascade. Denne øl byggede fundamentet for det der skulle vise sig at blive the american beer dream for de de to entutiaster Ken Grossmann og  Paul Camusi’s Sierra Nevada Brewing Company, der senere har brygget utallige klassikere.

Miss Stars and Stripes er også Miss Håndbrygs første bryg og i den velintegrerede humleprofil noterer man sig straks at Cascade indgår flankeret af hushumlen Chinook samt East Kent Goldings. Denne unge amerikanske aromahumlesort dyrkes i Oregon og Washington og ser lyset i Corvallis Oregon i 1956 da en nutty ølkymist parrer legendariske Fuggles og den mere kuriøse russiske humlesort Serebrianka. De aromatiske egenskaber er åbenlyse, og Cascade har et moderat indhold af bittersyrer og et højt indhold af essentielle olier der gør den egnet både som aromahumle, bitterhumle men også til tørhumling.

For typen har Miss Håndbryg bevidst carboneret lavt. Og da øllet viser sig at være lige lovligt aggressivt i flasken smider jeg en lammeculotte med en let barbecuemarinade og et skud hvidløg på grillen. Da lammet mangler ca. 1 minut flamberer jeg kødet med omtrent 15 cl af øllet, en såkaldt “Brye” efter sydafrikansk tradition. Det giver en sprød og halvt karameliseret hinde på kødet som nu får en herlig aromatisk duft.

Øllet står perfekt til kødet og den kraftige smag af lam, hvidløg, barbecue og timian. Humledoseringen er ikke så kraftig som Pale Alens storebror, men bitterheden er markant, lækker og langvarig. Øllet opleves friskt og harmonisk og udover humlen er der livlige noter af grape, citrus, græs, gær og blomster samt malt og smør. Mundfylden er blid, rund og afdæmpet og i finalen mødes malt og humle i en fin balance.

Hvad der måske mangler er et originalt touch, men til gengæld er Miss Stars and Stripes yderst drinkabel, et flot bud på en ærkeamerikaner og en perfekt følgesvend til en god grillaften. Den enestående flotte etikette er som vanligt sat lige i skabet af designer Anne Degn.

Karakter (0-6); 4
Mere Miss Håndbryg på Allbeer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s