Christian Skovdal Andersen (Beer Here), Hymne til Ninkasi (Gravøl fra Mesopotamien)

Denne drik er ikke alene et røst fra fortiden, det er faktisk så langt tilbage, man i praksis kan stifte bekendtskab med  øllet historie, nemlig 4000 år tilbage. Der er brygget øl langt tidligere, men her har man ingen sikker viden om, hvordan det blev brygget. Brygmester Christian Skovdal Andersen har flere gange brilleret med minutiøst at forsøge at genskabe denne verdens ældste øl på baggrund af en opskrift, udformet som et digt, med titlen ”Hymne til Ninkasi” fundet på lertavler fra det oprindelige Mesopotamien, i dag Irak, tilbage i 30’erne. .

Christian Skovdal Andersen (CSA) har både stået hjemme på Halmtorvet og genskabt øllet til foredrag og smagninger samt i Tisvildeleje, dengang Ølfabrikken var Ølfabrikken (og ikke flere  større bryggerier patetiske snylten på et brand, der var langt mere attråværdigt end deres eget).

Men tilbage til dengang, øl var noget man bryggede og ikke fabrikerede. Den oprindelige opskrift er udarbejdet af sumere, der talte sumisk, det ældste sprog, man har kendskab til.

Det har formentlig været noget af et øl-arkæologisk arbejde at genskabe øllet med hensyn til metoder og ingredienser. CSA har ønsket minutiøst at holde sig til den oprindelige fremgangsmåde, også når den i den grad strider mod moderne viden om, hvordan øl bør brygges. Så det er en øl med indbyggede fejl. Ingridienserne er bygflager, honning og dadler i øllet. Samtidig indgår der vist en særlig form for beskøjter eller kage, som bliver blødt op i øllet.

Vi er kort fortalt tilbage ved alle øls moder. Der er således ikke tilsat humle, øllet er ikke kogt, der er ingen kulsyre og der er ikke tilsat kulturgær. Som med spontangæret øl, er benyttet de bakterier kulturer, der er i luften og formentlig de bakterier, som har siddet på planterne.

Hvordan smager alle øls moder så? Tapiren er meget begejstret. Det er klart noget, som minder om senere tiders oldtidsøl, spontangæret øl som det gæres i Payottenland i Belgien. Der er den gode syrlighed, som Tapiren værdsætter så højt, men den er ikke citron- eller eddikesyrlig, langt mere med præg af mælkesyrebaktierier.  Der er intet, som minder om moderne undergæret øl ved denne drik.

Tapiren ville til enhver tid foretrække denne oltidsdrik frem for alle kendte Harboe-produkter, og så kan man jo spørge, om 4000 års udvikling af ølkulturer ikke er stærkt overvurderet.

Fem store stjerner til den herlige drik. Og stor hyldest til Christian Skovdal Andersen, der havde bøvlet øllet sammen til en ølsmagning på Cafe Globen i november måned. Det er fantastisk ølnørderi. Stor respekt for en af Danmarks bedste brygger, der har ydet en imponerende indsats for dansk mikro- og håndbryg.

Denne øl blev på flere måder en gravøl. Aftnens bombe var, at CSA er på vej, ikke til Mesopotamien, men til Sydafrika. Her vil ”Hymne til Ninkasi” helt sikkert kunne slå de tilsteværende sjaskede pilsnere a la Tusker af banen. Noget af produktionen af Beer Heres fremragende øl vil fortsætte imens, CSA for længere tid bor i landet.

Samtidig markerer øllet og CSA’s øvrige bryg, at han er kongen af det lavt carbonerede øl i Danmark. Og det er i sig selv en kunst at skabe en øl, der kan drikkes uden en skudsalve kuldioxid.

Alkoholprocent: ?, kan ikke måles.
Nydt fra kande, brygget samme dag.
Karakter: 5 (0-6)

One thought on “Christian Skovdal Andersen (Beer Here), Hymne til Ninkasi (Gravøl fra Mesopotamien)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s