Metal fra Randers og Svaneke

2 gange metal = til tagrenden

2gangemetal
Randers Bryghus: Jule øl, Bryghuset Svaneke: Rød Jul

Det er ikke så tit man løber ind i en øl, der smager af metal. At man får fat i to juleøl fra forskellige bryggerier samme dag begge med klar metalsmag er til alt held en sjældenhed, men det har jeg desværre oplevet. Og karakteren bliver naturligvis to gange 0 (nul = til tagrenden). Randers Bryghus: Jule øl, 6 % 50 cl og Bryghuset Svaneke: Rød Jul, 5,7 %, 50 cl. Købt i Kvickly.

Begge øl har en klar og tydelig metalsmag. Øllet fra Randers skulle i flg. etikken være en dejlig nøddebrun ale med tydelig noter af frugt, kraftig malt og sødme. Let krydret med stjerneanis, appelsin og koriander. Et godt bryg til julemaden…Ja, ja når man skal rose sig selv mangler brygmesteren ikke ord, men det jeg drak var en ale med gennemtrængende smag af metal tilsat et ekstra strejf af metal og det overdøvede sågar smagen af silden på brødet. Udrikkelig, ubehagelig og resten blev hældt i vasken. Vi sad tre ved bordet og var enige i vores dom.

Næste øl på bordet var så Rød Jul fra Bryghuset Svaneke. Den smagte ligedan. Kunne det passe? Fat i et glas vand, en almindelig Carlsberg, den smagte, som den skulle. Vi prøvede igen med Rød Jul. Dommen var god nok – metal smag. Måske knap så gennemtrængende som i øllet fra Randers, men spørg mig, hvad den ellers smagte af og svaret vil blive metal.

To nitter på samme dag. Hvorfor sender brygmesteren øllet til aftapning i stedet for i kloakken?

Svaret er formentligt pekuniært og det skyldes først og fremmest at de store butikskæder ved at lokke med volumen har sænket prisen ned under, hvad der er rimeligt. Volumen kommer kun, hvis forbrugeren genkøber øllet fra bryggeriet. Men hvem vil genkøbe øllet fra et bryghus, når man en gang har fået en brugt folkevogn hældt på flaske fra bryghuset?

Karakter (0-6): 0

2 thoughts on “Metal fra Randers og Svaneke

  1. Kære Poul !

    Det er jo nærmest chikane at man skal straffes så hårdt for at fylde kurven med øl. Er ikke så overrasket over Randers, men at Svaneke tilsyneladende har sendt decideret fejlbryg på gaden er højst betænkeligt. Det er sjovt som det bryggeri deler vandene. De er fast på hanerne et par steder i indre by, omvendt er der respekterede ølbutikker som nægter at pushe deres bryg, da man ikke mener at kvaliteten er høj nok. Personligt er jeg ret pjattet med deres Double Brown Ale og Mørk Guld, men det meste af det øvrige repetoire har været rene skuffelser.

    Hr. Goldbach

  2. Randers Bryghus: Jule øl stod pludselig foran mig på bordet juledag. I den oprindelige anmeldelse havde jeg faktisk givet et bud på hvilken type produktionsfejl denne øl led af. Det slettede jeg inden offentliggørelsen. Men efter at have gensmagt den tør jeg godt prøve igen: Denne øl må være ramt af en mælkesyrebakterie infektion. Den er såmænd ikke helbredsmæssig betænkeligt, men det får øllet til at skifte smag over tid fra ren metalsmag til det mere sødmefyldte. Selvom om øllet var på vej over til det mere sødmefyldte, var der ikke noget at glæde sig over. Metalsmag var intakt om end ikke helt så fremtrædende denne gang. Det meste af øllet blev også denne gang hældt ud.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s