Ølfabrikken (altså den rigtige), Dekadence

kirsebaeroel

Hvis jeg skulle vælge en øl ombord på et synkende skib, mens musikken spiller “Nærmere til Gud”, ville Dekadance fra Christian Skovdal Andersen være et passende bud. Det er en drik fra guderne, så seks stjerner til denne fantastiske hindbærøl.

Det viser sig på alle måder at være en farvel-øl. For den bliver aftnens næststørste overraskelse (ølsmagning på Cafe Globen en fredag aften)  fundet også til CSA’s egen forbavselse. Christian står dog selv for den aller-største overraskelse ved at bekendgøre, at han står med det ene ben i Sydafrika og ikke umiddelbart har planer om at vende tilbage igen. Vi må således knibe en tåre over at det fremragende mikro-bryggeri “Beer Here”  måske bliver til “Be There”. Det forekommer som en ringe trøst, at dansk rooligans således har udsigt til hæderlig øl i Sydafrika i stedet for ulandsøllen “Tusker”.

Det er dog kommet en positiv oplevelse ud fra Christians flytteplaner. Nemlig et par hidtil overset fustager “Dekadance”, formentlig fem år gamle. Det blev fundet, da Christian Skovdal Andersen for nylig ryddede grundigt op i sit fjernarkiv hjemme hos sin gamle mor for at få plads til det habengut, han nu må opmagasinere. Og bagerst i gemmerne  fandt han et par fustager fra det ægte Ølfabrikken. Det mikrobryggeri som CSA i sin tid startede op med en ven uden forbindelse til det senere mærke, som er Gourmetbryggeriets patetiske snylten på andres hædersbevisninger og arbejde.

Dekadence er brygget på specielle hindbær, fundet hos den landmand i Nordsjælland, hvor Ølfabrikken kørte deres mask ud. De var syrlige, som hindbær skal være til ølproduktion og meget smagsholdige. Øllet forekommer ved første øjekast på lidt mat. Det skal dog tages med et gran salt. Øllet holder 13 procent. De fem – seks års lagring har givet øllet en fantastisk afrundet og vinøs smag. Jeg har aldrig smagt øl med en to-digit alkoholprocent, der smager så lidt af alkohol. Den er efter min overbevisning en helt fantastisk øl, hvor kun de 20 årige udgaver af Eylenbosch ellers kan stå distancen. Amerikanske forsøg på at lave kirsebærøl med tilsvarende alkoholprocenter falder igennem ved siden af.

Aftnens øvrige selskab på Cafe Globen er også begejstrede, men ingen er helt op at ringe som undertegnede,  dagens heldige deltagere i dette afskedsparty er Jesper S, Kusine Sue, Hans og Vivian. Jeg synes øllet er topmålet af dekadance og giver seks kirsebærsten. Hvilken skam CSA ikke kan tage hindbærbusken med til Sydafrika.

CSA, vi vil savne dig og håber at du fortsætter din fænomenale brygning, selvom distributionskanalen til DK næppe bliver billgere.

Karakter (0-6): 6

One thought on “Ølfabrikken (altså den rigtige), Dekadence

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s