Det Hemmelighedsfulde Bryggeri, Imperial Smoke Beer

Der er dage, hvor Tapiren er glad for, at interesseren går mere mod  øl end mod vin. Og så er der de dage, hvor Tapiren er lykkelig over at være øl-interesseret. Fx denne mandag, hvor en enkelt fyraftens øl udvikler sig til en oplevelse i særklasse. Der virker som om vejen til de helt særlige oplevelser er flere i øllets verden, hvor øl i verdensklasse er noget, der kan købes for penge. Samtidig er mulighederne for eksperimenter og antallet af genre overvældende.

Scenen var sat til en enkelt øl i Mesterens gode selskab på yndlingsvandhullet Plan B. Plan a var egentlig en enkelt Fat Cat. Men har man sagt a, må man også sige b. Så da den fede kat havde blæst i sin fløjte, var det svært at sige nej, da den gode Thomas fra Plan B kom med en mystisk flaske, som vi måtte smage. Mystikken stiger, når den er fra Det Hemmelighedsfulde Bryggeri. Som tilknyttet webbranchen kigger vi straks på etiketten. Men www.dukanikkefindeos.dk ledte os ligesom ikke på sporet.

Det er ikke andet at gøre end hård eksperimentel udforskning under Mesterens årvågne vejledning. Øllet fremstår ikke specielt prægnant i glasset. Men hvad der møder næseborene er helt ekstremt. Øllet er røget, som man ellers kun møder ved en Islay whiskey. Duften er som en blanding af tjære, saltvand og bål. Røgetheden er dog ikke ekstrem som en Aecht Schlenkerla Rauchbier.

Smagen er straks mere moderat end duften. Den er ganske afbalanceret og vil sikkert være behagelig over for nybegyndere i whiskeyens verden.

Mesterens dom er, at øllet bygger bro mellem øl og whiskey. Den er ikke kompromisløs som en Laphroaig whiskey, mere som en Lagavulin fra det samme område på Islay.

Den helt rette øl af slutte af på, hvis det ikke havde været fordi to andre øl dumpede ned på bordet fra samme mystiske bryggeri. En smoke beer og en anden øl, der var så mystisk, så den slet ikke havde nogen etikette. Men var over i porteren.

Imperial Smoke Beer er muligvis Danmarks første whiskey-øl. Det er en herlig øl (whiskey) og på højde med Paradox Islay. Den er helt sikkert brygget af folk med forstand på at brygge øl. Og mon ikke den har fået lov at nyde barslen i en whiskey-tønde i minimum seks måneder?

Thomas’ mund var lukket med syv segl om oprindelsen. Øldetektiven og øldiktatoren gætter på, at Den Imaginære Cafeejer har haft mere end en finger med i spillet. Som ejer af en ølbar har han lidt paradoksalt for nylig skrevet en bog om whiskey, men vi synes denne brobygning mellem øl og whiskey er passende bods sondring.  Skulle vi gætte på et oprindelsessted, må det være et sted på Køge Havn.

Øllet skulle efter etiketten kunne holde sig til 9. november 2020. Det vil den ikke få lov til i tapirens gemmer. Et stort femtal for velsmag, viljen til at gå nye veje og til brobygning. Smagt fra flaske.

Karakter (o-6):  5

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s