Næsgaarden, Økologisk Jul

Næsgaarden Økologisk øl
Næsgaarden Økologisk øl

Bornholmerfærgen sejler fra/til Køge Havn. Og Øl fra Næsgaarden, som ligger lidt uden for Gudhjem, er brygget af Bryggeriet Braunstein i Køge Havn. Der er således en landsdelsfusion i denne øl.

Familien Poulsen med mellemnavnet Braunstein, har Næsgaarden på Bornholm og har investeret i et bryggeri og et destilleri i Køge Havn. Det er inspirerende at sidde på en af havnens restauranter på den ene side af havnen og se over på Byggeriet på den anden side, mens man smager på deres ofte ganske pragtfulde øl.

To brødre (Michael og Claus) står bag anlægget i Køge Havn, som står for mange drikkevare, lige fra det lidt kedelige  (fx Egesnaps til de fem gårde), til det mere spændende (fx  Lyng snaps, som Næsgaarden lægger navn til), til det mere sublime, deres Single Malt Whisky (som vi dog må vente lidt med at smage), og det i denne sammenhæng mest spændende, deres økologiske øl (efter nytår er alt øl fra Braunstein økologisk).

Nu er tiden inde til at smage på Næsgaardens Økologiske Jul.

Man bliver ikke skuffet.

En god duft følger øllet. En varm gylden brun farve fryder øjnene. En god skumkrone, der dog ikke er særlig stabil er også en følgesvend, når øllet skænkes op.

Og smagen er harmonisk, aromafyldt, ren smag, lidt frugtagtig. Harmonisk smag med et delikat strejf af humle i eftersmagen. Der er bl.a. brugt den meget smagfyldte Hallertauer Humle, som jeg i en anden anmeldelse har rost (bruges også af Kongens Bryghus). Samtidig kan det tilføjes, at man slipper for de mange ofte lidt klamme krydderier, der ofte tilsættes juleøllet. Her er et bevis på, at der kan brygges en god juleøl uden.

Er absolut værd at smage igen.

Karakter: (0-6) 4

Pris: 29 kr. i Irma, 50 cl, 6,5 procent.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s