Raasted Bryghus, Imperial Stout

raasted_imperialstout

Nu har vi pebet en del over finanskrise, bankpakker mm. her på denne ydmyg blog. Derfor er det med stor glæde at vi lettere forsinket konstaterer at Raasted Bryghus alligevel klarer skærerne og igen er begyndt at sende øl på gaden. En gruppe af lokale erhvervsfolk har pustet nyt liv i Martin Jensens eventyr, og her på redaktionen håber vi nu at denne toneangivne og unge komet får lov at fortælle mange nye historier med sit kompromisløse bryg.

Jeg nåde aldrig helt rundt i hjørnerne af Raasteds repetoire, men de sorte og særdeles uslebne diamanter “Stout” og “Imperial Stout” gjorde et uudsletteligt indtryk. Øl i absolut verdensklasse og som på hjemmefronten i selskab med Mikkeller satte standarden for farven sort. “Imperial Stout” har richterskalarungende proportioner og gav genlyd helt oppe i det kolde norske, hvor Ølvennernes Landsforbund kårede den til årets importøl i 2008. I opløbet blev der tilmed givet baghjul til Mikkellers Beer Geek Breakfast samt Flying Dog´s Gonzo Imperial Porter. Derfor er der god symbolik i at Flying Dog denne aften på Ørsted må lægge glas til, som det grynede mobilbillede lige akkurat antyder.

Efter første skål udbryder den kræsne Tapir lettere spontantgærdet og forbløffet “første sip rydder mundhulen og får én til at glemme alle de andre øl man lige har drukket”. Så sandt. Som mobilfotoet også afslører, var de ellers flere brillante bryg, bla. Mikkellers American Dream og BeerHeeres ustavelige Imperial IPA.

Man er solgt allerede ved synet. Øllet står stolt, lavt carboneret olie så sort som en vinternat uden stjerner. Håndtrukket fra fadet er den let beluftet og behersket i syren, luddoven men muskuløs krop og en svagt prikkende perle. Mørkt tyk skumhat der trækker fuldfede gardiner ned gennem glasset. I næsen rige, kraftige, ultrabrændte og røgede noter af chokolade, kaffe, tjære, røgmalt, pejs, træ, tørret frugt og så humlen, hvis ekstremt velintegrerede potente profil består af de amerikanske dukse Chinook, Centennial, Amarillo og Cascade. Som om humledoseringen ikke allerede var et godt stykke forbi sund fornuft er der også tørhumlet med Cascade, og den fine sødme er totalt kontrasteret i en fuldendt balance.

I smagen løfter det sublime samspil mellem malt og humle låget for alt det bedste fra det mørke univers i noget nær perfektion. Engelsk lakrids, kaffe, usødet chokolade, træ, frugt, livlige krydrede noter og en kongelig finish af røg. Over the top, men raffineret, rund og silkesmooth. Den lange finale er tør, bitter og munder ud i en blidt brændende mundfornemmelse med en tilpas snert af 10% alc. Det her bliver ikke bedre med mindre Raasteds unge ølkymist i sit seje comeback overgår sig selv og springer rammerne for det muliges kunst.

Karakter (o-6): 6

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s