Mikkeller, Mandeøl

Mikkeller_mandeoel

Mikkeller har nu konverteret et svensk herreværelse fuldt med læder, cigarrøg, jagttrofæer og testetoron til en kraftig og kompleks imperial stout, “Mandeøl”. Resultatet blev til på Nøgne Ø og  dedikeret det svenske marked, men i en kort periode omkring relanceringen af Green Gold også frisk fra fad til de hårde ølhunde på Ørsted.

Denne aften bællede mangen en beer geek netop løs af genkomne Green Gold, så Ørsted løb tør for originale Mikkeller glas. Mandeøllen blev istedet serveret i et originalt Southern Tier glas og dertil alt for koldt, hvilket er særligt ærgerligt for en øl af denne kaliber. Vi lader øllet stå 10 minutter. Herefter folder denne kulsorte, ultrapotente og humlede stout med basis i røgmalt og honning sig for alvor ud i det som vel bedst kan beskrives som som en væltet grøftekant, ultra earthy og beskidt. Det største indtryk gør røgen, som jeg ikke kan huske at Mikkeller på den måde har tændt op for før. I næsen er røgen særlig markant flankeret af hårdristede og brændte noter af malt, humle, kaffe, træ, tovværk, læder og afslutningsvis honning. Mørkebrunt, creamet, stædigt og tæt skum med fin blondedannelse på toppen af en blød carboneret krop af olie. Smagen er in your face, vinøs og alkoholen (11%) er present barley wine style, og er et touch too much efter min mening. Dernæst følger et seriøst skud honning og sødme der knapt nok kontrasteres af røg, bitterhed, kaffe og chokolade. Den kraftige humle og portersødmen minder mig om Thisteds eksperiment med Limfjordsporteren, rariteten “Ronkedor”, som til forskel blot er meget spinklere og harmonisk i smagen.

Samlet set synes jeg at Mandeøl er som en symfoni med en sats eller to for meget. Simpelthen over the top, ujævn og ikke på niveau med det ellers stolte stoutske repetoire fra Vesterbros ølfantom. Hvad bitterhed, røg og selv surhed angår kan min gane ikke komme langt nok over grænsen. Men når det kommer til sødme er lunten kortere.  Og i mandeøl har Peter Plys himself vist haft den store træske helt nede i bunden af krukken med den nyslyngede honning, og hører det virkeligt til i et herreværelse? Nuvel det er et svensk et af slagsen, og mon ikke Zlatan kunne bruge en tår eller to når han skal se VM i fodbold i fjernsynet næste sommer?

I stedet må vi leve med at kaste os over nye ekslusive udgaver af Mikkellers sorte sønner. Tjek Dr. Schøn på Tuben herunder.

Karakter (0-6): 3
Mere Mikkeller på Allbeer
Mikkeller på Allbeer Flickr

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s