Miss Håndbryg, Miss Babooshka

babooshka3

En varm lørdag i september gav Kongerigets måske rareste KIHOSKH den gas på den mest ølfantastiske facon. På plakaten var håndbrygkometerne fra JK Holtman og Miss Håndbryg side om side med mikromastodonterne Amager Bryghus og idolet Mikkeller. Unægteligt noget af et højdepunkt for Klaus Bransmark, der aldrig har lagt skjul på sin inspiration fra Mikkeller og tilmed har grundlagt hans fanklub på Facebook.

Vi har allerede lært, at selvom Klaus Bransmark er en umådeligt imødekommende og høflig ung mand fra Århus, så tøffer han altså ikke rundt i midterrabatten med et mimrekort. Sidst sattes sømmet i bund på tur ud i øllets overhalingsbane med den enestående Chili Stout, Miss Dracuella. Som en anden crash test dummy blev man slynget ud af sikkerhedsselen og fik rykket godt og grundigt rundt på sit begrebsapparat mens de totaltskadede smagsløg smadrede rundt i spændingsfeltet mellem det totalt grænseoverskridende og det absolut absurde. Lige præcis sådan en oplevelse enhver geeket gane hungrer efter, og ifølge særdeles velinformerede kilder har Miss Dracuella sågar fået et big “thumbs up” fra Mikkel himself.

Nu har Miss Håndbryg begået en røget russer, hjemmedøbt Miss Babooshka af Dr. Schøn. Selvom det er en knap så heftig rutchetur som forgængeren peaker Miss Håndbryg her med en kejserlig stout fra det ekslusive repetoire. En stout der ikke ligefrem får svage sjæle og den russiske zar til at skælve, men som derimod på en gang er kompleks, elegant og formfuldendt, og ja, skeler man til den smukke pinke etikette får men nærmest associationer til noget feminint, kælent, inciterende og æggende, der smukt komplementerer det maskuline mørke. Måske også et hint til at Miss Babooshka med sine 8,3% alc. ligger i den milde ende for typen.

Kulsort er hun, småboblende og med et lige lovlig livligt, nærmest aggressivt, nøddebrunt langvarigt skum. Aromaen i første omgang noget fortættet men langsomt stiger ristede, brændte og røgede noter samt træ, tovværk og tørret frugt op af glasset. På den korte bane mødes smagsløgene af fromt foldede hænder, der gemmer på alt det bedste fra de mørke maltes univers. Men dørene i mørket åbnes og svage klokker klimter i erindringen om Black Hole. Primært fordi at det overordnede smagsindtryk er sjældent råt og domineres af en spirrende surhed af tjære og sveske, der dog aftager noget som øllets temperatur stiger. Restsødmen har Bransmark med fuldt overlæg elimineret, hvilket af konservative ganer formentlig vil tolkes som ubalance, men det giver en kold, nordisk råhed som er svær ikke at fortabe sig i.

Hushumlen Chinook flankeres af  Boadicea og Columbus og resulterer i en rå og beskidt bitterhed som baner vejen for milde brændte noter af primært de calvadosindkogte egetræsspåner, kaffe, mørk usødet chokolade, tørret frugt, tjære, ristet byg og en god gang røg. I den lange finale finder røgen og bitterheden sammen i sjælden smuk harmoni, der fordrer en halv times stirren ud på det ruskende efterår mens spændingerne i pandebrasken aftager og mandag morgen synes lysår langt væk.

Karakter (o-6): 5

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s