Stensbogaard Bryghus, India Pale Ale

stensbogaardipa2

Sommeren er definitivt på hæld, og derfor skyder vi her en sand tørstslukker afsted i håbet om bare endnu en solrig dag inden efteråret bider sig fast. Denne gang fra det fynske humleprojekt Stensbogaard Bryghus. Et undervurderet og overset Bryghus efter min bedste vurdering. Deres kraffulde og komplekse English Dark Stout satte overliggeren tårnhøjt, men desværre er Stensbogaards bryg ringe repræsenteret på de Københavnske ølhylder, kun hos fine Vinbørsen på Nordre Frihavnsgade, kan man muntre sig med 4 ud af det 7 flasker store sortiment. Aldrig har jeg set det på fad nogen steder. Det er en skam, da det vitterligt fortjener en større udbredelse.

India Pale Ale er sammensat af hele 5 amerikanske og engelske humler, men er dog langtfra nogen humleeksplosion snarere gennemstitligt bitter. Tilgengæld er den sprudlende frisk, livlig, sprød ja nærmest sparkling. Virkelig en sommerlig IPA som naturligvis skal nydes som flasken på billedet på Fyns bedste strand ved Christiansminde. Farven er tåget kastanjerød, kroppen er velcarboneret med et tæt flødefarvet, stort og stædigt skum der efterlader fine slør hele vejen ned gennem glasset. Højdepunktet er aromaen, der er både livlig og nyslået med lange noter af humler, blomster, græs, grape, gran og så noget sødlig malt der svæver oven glasset. I smagen er humle og malt afstemt klokkeklart, virkelig velbalanceret. Over ganen svæver karamel og noget der mest af alt minder om et lille hint af røg. Den beherskede bitterhed gør den letdrikkelig, og først på den lange bane træder en tør bitterhed for alvor i karakter, og giver den ellers creamede mundfølelse et par ekstra varmegrader. En IPA med sjæl og karakter.

At Claus Jensen er en særdeles innovativ og ambitiøs brygmester vidner et fælles projekt med Årslev Forskningscenter om. Her skal en række nye bryg dyrkes på lokale humler. Inden for en overskuelig fremtid er der altså nye eksperimenter på vej på de klassiske flasker fra Pedersstrup med den noble etikette fra Stensbogaard. Det er en glædelig nyhed at der nu altså tilsyneladende skrues op for volumen, der pt tæller 35000 liter om året. Men til den historie hører også at Claus Jensen ved siden af Stensbogaard Bryghus har et fuldtidsjob i sundhedsvæsenet, og derfor kun brygger i weekenden.

Karakter (0-6): 4

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s