Dieu du Ciel, Péché Mortel

peche1

Skamredne smagsløg var den logiske konsekvens af en imperial stout overdosis, der på fornemste vis skød weekenden igang og kastede kældermørke skygger på Frederiksborggade’s fortov foran Plan B. De sorte sønner var først den enestående Peche Mortel og herefter en tur i en smagsrutjebane af den stejlere slags, Mikkellers 24 karats mesterværk Black.

Peche Mortel har skævet olmt til mig bag glasset i køleskabet i lang lang tid, men 85 kr for 50 cl er sådan lige lovlig langt ude i hampen. Men eksalteret over at Black var på hanen til beskedne 100 kr for 40 cl (!) gav det pludselig mening at indlede aftenen med den canadiske kaffeeksplosion. Er kaffe ikke din kop te skal du springe langt uden om Peche de Mortel, der er den mest kompromisløse, klinisk præcise fantastiske fusion af kaffe og stout jeg nogensinde har lagt drøbel til. Dine næsebor fanger duften fra meters afstand. Forestil dig at du står på Ricco’s kaffebar i Ryesgade eller hos Kontra Kaffe på Østerbrogade og forsøger at undgå at din duftesans slukker ned af overbelastning mens dine gourmetbønner kværnes bag disken. Superfrisk og forførende aroma af mørk friskværnet kaffebønne med massive ristede og brændte noter af tobak, cigar, røg, træ, mørk hårdristet og usødet chokolade. Iklædt porterens superslanke og undercarbonerede forførende former, kældersort og let prikkende med en minimal men stædig mørkebrun skumkrone der efterlader fuldfede mørklægningsgardiner. Smagen giver i første omgang associationer til ekspressokaffe og man fornemmer regulært kaffebønnen drible rundt på drøblen. En heftig maltsødme sætter kortvarigt ind og følges trop af karamel, nød, eg, bitter chokolade og et tørt diskret humlebid fuldender finalen.

De legendariske mikrobryggere fra Montreal har altså namet dette eliksir Peche Mortel, hvilket frit oversat betyder noget i retning af “dødelig synd”. Det klinger smukt og er smukt, men jeg ved ikke om det er helt dækkende. Er sikker på at dette er den perfekte følgesvend til canadisk snestorm, men der er ikke så meget dødelig synd over denne monstrøse kaffebombe. Det skulle da lige være hvis du overser de 9,5% alc., og blot bæller løs som var det ren sort java. Vi taler tit om øl, hvor det er lykkedes at pakke den høje alkoholprocent ned, men det her er dog det mest ekstreme tilfælde. Du fornemmer vitterligt at du drikker kaffe og førføres i et intenst aroma- og smagsunivers, men at 9,5% alc. kan fordufte som dug for solen i sådan en æggende, slank og sindssyg stilren øl er jo nærmest sort magi.

Karakter (0-6): 5

One thought on “Dieu du Ciel, Péché Mortel

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s